Et forhold uden kærtegn?

Halløj!

jeg har måske bare brug for gode råd, eller brug for at hære om andre har stået/står i en lignende situation?

jeg er gift med min mand og vi har sammen to børn. En der går i børnehave og en i dagpleje. 

Førhen var vi meget kærlige overfor hinanden osv, men efterhånden som mange år er gået (vi har været sammen cirka 10 år) så er den der gnist der ikle rigtig mere. Vi samarbejder super godt som forældre, børnene trives og vi elsker hinanden uden tvivl. Men...

jeg tænder ikke på ham mere. Vi hverken rør eller kysser hinanden i hverdagen og hvert halve år når vi har sex er det uden kærlighed og faktisk slet ikke godt. Jeg har egentlig heller ikke lydt til at han skal kysse på mig eller røre ved mig på den måde... 

jeg kan mærke jeg bliver hurtigt irriterer på ham- men det er kun når det omhandler børnene. Hvis jeg synes han har givet dem forkert tøj på, ikke leger nok med dem osv osv. Det bliver han selvfølgelig frustreret over da han egentlig er meget på banen i forhold til mange andre fædre.. 

nå. Summa summarum - når man er nået dertil hvor man elsker hinanden fordi man har bærn sammen og har boet sammen i mange år, men ikke har Lyst til hinanden rent tiltrækningsmæssigt, hvad så? Kommer det mon tilbage når ungerne bliver ældre? 

Det er ikke sådan at jeg slet ikke har lyst til sex, kærtegn osv. Det har jeg! Jeg har faktisk en stort behov. Det bliver dog voldsomt undertrykt fordi jeg ikle har lyst med ham. Jeg vil gerne understrge at jeg aldrig har været utro eller i nærheden af..

så hvad gør man? Nogen der står i eller har stået i noget lignende? ��

Man finder kærligheden igen.

Når alt bliver rutine og børnene fylder en del, så glemmer man at være kærester og så er det at det begynder at tå skævt. - man skal arbejde for at bevare kærligheden.

tag på dates, overrask hinanden med små gaver osv. tag en timeout hvor det handler om jer.

Og husk at hvis I går fra hinanden fordi du har et behov for noget mere eller noget nyt, så vil det også blive hverdag en dag. Så medmindre du vil skifte partner hver 8-10 år, så kan du lige så godt kæmpe for det du har.

Få børnene passet og kom ud og nyd jer selv og hinanden. 

Børnen tager ikk skade af at blive passet en weekend. Og slet ikke hvis det omhandler jer og jeres parforhold, da børnene jo klart trives bedst, hvis mor og far også har det godt og er glade. 

Min mand og jeg har også kendt hinanden i 10 år. Her er det dog aldrig blevet hverdag. Vi kysser og krammer flere gange om dagen og har også sex næsten på dagsbasis, men vi har også altid talt om vigtigheden i berøring og kærtegn, som for os begge er vigtigt. 

Vi har nu to skolebørn og venter 3. barn. 

I kan også opsøge en terapeut, sexolog eller lignende, der kan skubbe jer videre på vej. Måske I har brug for nogle nye inputs i jeres forhold og et skub til at finde gnisten igen. Jeg synes det er vigtigt at kæmpe godt og grundigt for forholdet, før der må gives op. 

Få arbejdet på at få gnisten tilbage.., dvs. Få børnene passet, få købt sexet undertøj, intim olie osv. At pleje et forhold er hårdt arbejde... og det lyder til at begge lader stå til. Så på med arbejdshandskerne

og min erfaring er - sex avler sex. Dvs. Pligtsex en gang hver halve år = dødkedeligt og ikke noget der inspirerer til mere. Køb noget olie og masser hinanden. Skriv evt en seddel over hver hvad vi faldt for ved den anden part.

man kan købe en parkalender hvor man får sjove små opgaver hver måned, der skal spice forholdet op.

Alt det der med at få børnene passet og komme ud osv osv. Det er noget fis i en hornlygte. Ja nogen gange virker det. Men andre gange må man også se i øjnene at kærligheden og lysten til hinanden bare ikke er der mere. 

Jeg har en god ven som står i præcis samme situation. Været sammen med kæresten i 10 år. Kæresten er den kvinde du beskriver dig selv som. Gider ham ikke, gider ikke engang sige godmorgen eller godnat. Ingen kys og kærtegn. Intet som helst. Han elsker sin kæreste men er også så træt af hende fordi hun ikk giver ham noget som helst men derimod afviser ham gang på gang. 

Han har talt med hende om det utallige gange og har spurgt hende ligeså mange gange om hun bare ikk elsker ham mere. Men det gør hun siger hun. Men lige lidt ændre det sig. 

Han har en elskerinde nu der giver ham alt det kæresten ikke vil og elskerinden er indforstået med det hele. 

Burde han gå fra hende? - ja det burde han. Problemet er at han mister børnene da han ingen rettigheder har. Derfor bliver han. 

Hvis du ikk ønsker din mand skal ende som min kammerat og få en elsker. Så ville jeg gøre det forbi med ham. 

Anonym skriver:

Alt det der med at få børnene passet og komme ud osv osv. Det er noget fis i en hornlygte. Ja nogen gange virker det. Men andre gange må man også se i øjnene at kærligheden og lysten til hinanden bare ikke er der mere. 

Jeg har en god ven som står i præcis samme situation. Været sammen med kæresten i 10 år. Kæresten er den kvinde du beskriver dig selv som. Gider ham ikke, gider ikke engang sige godmorgen eller godnat. Ingen kys og kærtegn. Intet som helst. Han elsker sin kæreste men er også så træt af hende fordi hun ikk giver ham noget som helst men derimod afviser ham gang på gang. 

Han har talt med hende om det utallige gange og har spurgt hende ligeså mange gange om hun bare ikk elsker ham mere. Men det gør hun siger hun. Men lige lidt ændre det sig. 

Han har en elskerinde nu der giver ham alt det kæresten ikke vil og elskerinden er indforstået med det hele. 

Burde han gå fra hende? - ja det burde han. Problemet er at han mister børnene da han ingen rettigheder har. Derfor bliver han. 

Hvis du ikk ønsker din mand skal ende som min kammerat og få en elsker. Så ville jeg gøre det forbi med ham. 

og det er præcis den holdning der er skyld i at der er så mange skilsmisser...

Har man været sammen i så mange år og sat børn til verden, så skal man ikke bare give op, uden først at kæmpe for det. Jeg er helt med på at ikke alle forhold kan reddes, men mange giver simpelthen op uden kamp (som fx. din kammerats kone/kæreste).

Jeg har fuldt respekt for folk der går fra hinanden efter at have forsøgt at redde det der var. Men når folk bare går fra hinanden fordi det er nemmere end at forsøge at redde forholdet, så mister jeg respekten.

TS har fået en masse gode input og råd, og det er da dumt ikke at afprøve dem før man kaster håndklædet i ringen.

Anonym skriver:

og det er præcis den holdning der er skyld i at der er så mange skilsmisser...

Har man været sammen i så mange år og sat børn til verden, så skal man ikke bare give op, uden først at kæmpe for det. Jeg er helt med på at ikke alle forhold kan reddes, men mange giver simpelthen op uden kamp (som fx. din kammerats kone/kæreste).

Jeg har fuldt respekt for folk der går fra hinanden efter at have forsøgt at redde det der var. Men når folk bare går fra hinanden fordi det er nemmere end at forsøge at redde forholdet, så mister jeg respekten.

TS har fået en masse gode input og råd, og det er da dumt ikke at afprøve dem før man kaster håndklædet i ringen.

De har så ikk sat børn i verden sammen min kammerat og hans kæreste. 

Nu fortæller jeg bare hvad jeg kender til lignende situation. Om at selvom der har været kæmpet i 8 år så har intet ændret sig og han har derfor nu en elskerinde. 

Hvis man ikk elsker hinanden mere. Så begynder man heller ikk efter diverse weekend ophold. 

Hvis jet stod i din situation, vil jeg få hjælp så man kan genfinde kærligheden og sexlivet igen. 

Jeg har nemlig været sammen med min i 9år. Nej vi har sex 2-4 gange om måneden og nogle gange uden men, det er sådan det altid har været og jeg elsker ham ubeskriveligt højt og vi er heller ikke de store kysser men bare han og jeg ved hvis vi har behovet for kys sex så gør vi det 

håber de får jeres tilbage eller finder den løsning der er bedst for jer

Anonym skriver:

De har så ikk sat børn i verden sammen min kammerat og hans kæreste. 

Nu fortæller jeg bare hvad jeg kender til lignende situation. Om at selvom der har været kæmpet i 8 år så har intet ændret sig og han har derfor nu en elskerinde. 

Hvis man ikk elsker hinanden mere. Så begynder man heller ikk efter diverse weekend ophold. 

 

Men TS og hendes kæreste har sat børn i verden sammen... og hun skriver jo at hun et eller andet sted stadig elsker ham, selvom det lige nu føles som om det er på grund af børnene. 

Som minimum bør man da finde ud af om man virkelig ikke elsker hinanden mere, eller om kærligheden blot skal genopdages.

Du kan ikke sammenligne alle andres forhold med din kammerats. Og at meddele en der spørger om hjælp, at hun skal gå fra sin mand fordi han ellers finder en elskerinde, det er ikke i orden. - fint at du kommer med din kammerats historie, men det skulle være ment som et budskab om at der skal sættes ind og gøres noget fra begge parter, hvis det ikke skal ende sådan.

Jeg tror fuldt og fast på at man får det ud af et forhold, som man putter ind i det. Så hvis du vil have noget andet ud af dit parforhold, er du nødt til at putte noget andet ind i det. 

Hvad kan du gøre anderledes i forhold til din mand? Hvad er grunden til at du ikke tænder på ham mere? Hvad er i stoppet med at gøre for hinanden?