Religion versus videnskab?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

645 visninger
12 svar
11 synes godt om
3. september 2017

Anonymor

Min kæreste og jeg er meget videnskabelige anlagte. Min kæreste er helt ateist og meldt ud af kirken. Jeg er stadig medlem af kirken, jeg tror på noget mellem himmel og jord som noget åndeligt. Men jeg tror ikke på gud i den forstand, man lærer om i kristendommen - at gud skabte Adam og Eva osv. Jeg tror på evolution.

Men hvordan formidler man det på en fair måde til sine børn, når de begynder at spørge? Hvordan lader man dem på den ene side bevare den tro, de ønsker at have og respektere det, imens på samme tid får formidlet hvordan virkeligheden rent faktisk er? Jeg synes, det er et dilemma. For hvis mine børn ønsker at tro på gud, Adam og Eva osv. Vil jeg ikke tage det fra dem  

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. september 2017

Pikku Myy

Anonymor skriver:

Min kæreste og jeg er meget videnskabelige anlagte. Min kæreste er helt ateist og meldt ud af kirken. Jeg er stadig medlem af kirken, jeg tror på noget mellem himmel og jord som noget åndeligt. Men jeg tror ikke på gud i den forstand, man lærer om i kristendommen - at gud skabte Adam og Eva osv. Jeg tror på evolution.

Men hvordan formidler man det på en fair måde til sine børn, når de begynder at spørge? Hvordan lader man dem på den ene side bevare den tro, de ønsker at have og respektere det, imens på samme tid får formidlet hvordan virkeligheden rent faktisk er? Jeg synes, det er et dilemma. For hvis mine børn ønsker at tro på gud, Adam og Eva osv. Vil jeg ikke tage det fra dem  



Jeg tænker at du kommer langt ved at holde det til et spørgsmål om at tro: "Jeg tror ikke der findes en almægtig gud. Hvad tror du?"

Anmeld Citér

3. september 2017

mor:)

Profilbillede for mor:)
pain is temporary. Quiting lasts forever.
Anonymor skriver:

Min kæreste og jeg er meget videnskabelige anlagte. Min kæreste er helt ateist og meldt ud af kirken. Jeg er stadig medlem af kirken, jeg tror på noget mellem himmel og jord som noget åndeligt. Men jeg tror ikke på gud i den forstand, man lærer om i kristendommen - at gud skabte Adam og Eva osv. Jeg tror på evolution.

Men hvordan formidler man det på en fair måde til sine børn, når de begynder at spørge? Hvordan lader man dem på den ene side bevare den tro, de ønsker at have og respektere det, imens på samme tid får formidlet hvordan virkeligheden rent faktisk er? Jeg synes, det er et dilemma. For hvis mine børn ønsker at tro på gud, Adam og Eva osv. Vil jeg ikke tage det fra dem  



Hvis de ønsker at tro det så er det vel sådan virkeligheden er for dem. 

men man kan jo fortælle at nogle mennesker tror på Gud, andre på Allah, nogle på buddha og så er der nogle som ikke tror på noget af det. Spørger de Jer direkte, fortæller I dem hvad I tror på uden at nedgøre/latterliggøre troen på Gud. Og så kan man jo fortælle at I jo ikke har svarene på alt og I reelt ikke ved hvad der findes mellem himmel og jord. 

Anmeld Citér

3. september 2017

Muffinmus

Jeg er ret ærlig..

Jeg fortæller dem at jeg ikke kan tro på en Gud, at jeg ikke kan finde evidens for en Gud og at skulle der findes en Gud, måtte det være den mest sadistiske i verden siden alle fattige lande skal lide nød, mens vesten smovser... At der ingen mening er når et ungt menneske går bort for tidligt... 

Men jeg fortæller dem også, at jeg støtter dem i hvad de ender ud med at tro på.

Min søn på 10 tror ikke på noget som helst. Min datter på 8 tror mest på engle osv og hende på 5 er slet ikke interesseret i at vide noget pt. 

Anmeld Citér

3. september 2017

lineog4

Jeg selv tror på ingen ting andet end at vi som mennesker er undrende og har behov for at skabe mening med det liv vi er sat i. Jeg er ikke kristen, men kan lide en del af de værdisæt der er skrevet ind i biblen, jeg er ikke muslim, men kan lide en del af de værdisæt der følger med islam, det samme med buddhisme osv.

Jeg tror ikke på videnskaben og evidensen, da det for mig igen er et menneskelig forsøg på at skabe orden og det vi kalder evidens, er det der lige nu er enighed om er den bedste forklaring på de fænomener der optræder og som med alt evidens gennem tiden, kan det måske være det bliver tilbagebevist senere når nye enigheder og aradigmer kommer til. 

Jeg har valgt at give min undren, og min ydmyghed videre til mine børn - et af nøglebegreberne er; jeg ved, at jeg ikke ved. Det betyder som en anden også skrev i tråden, at jeg kan sige: jeg tror ikke Gud skabte verden på 7 dage, hvad tror du?

Jeg har læst børnebiblen for dem, jeg har læst en bog om Muhammed, vi har læst Johannes Mølllehaves bog om Sokrates, jeg har læst om de nordiske guder og de græske guder for dem. Lige nu læser vi Momo af Ende som handler om tiden osv. Jeg overvejer hvornår det er tid til Jonathan Havmåge og Sofies Verden. Nå ja og så er Nangijala en ting i vores liv. Og der er garanteret tusind andre tekster og teaterstykker som jeg glemmer her i listen - på den måde giver jeg dem forhåbentlig undren med og hvis de vælger at finde en tro i alt det jeg giver dem, så støtter jeg dem.

Anmeld Citér

3. september 2017

Sprit25

Muffinmus skriver:

Jeg er ret ærlig..

Jeg fortæller dem at jeg ikke kan tro på en Gud, at jeg ikke kan finde evidens for en Gud og at skulle der findes en Gud, måtte det være den mest sadistiske i verden siden alle fattige lande skal lide nød, mens vesten smovser... At der ingen mening er når et ungt menneske går bort for tidligt... 

Men jeg fortæller dem også, at jeg støtter dem i hvad de ender ud med at tro på.

Min søn på 10 tror ikke på noget som helst. Min datter på 8 tror mest på engle osv og hende på 5 er slet ikke interesseret i at vide noget pt. 



Hvis du fortæller dem det sådan jamen så er det jo klart de ikke tror. 

Min mand er ateist og jeg ved sgu ikke helt hvad jeg er. Buddist måske, jeg ved det ikke. 

Men vores børn skal til spejder og de kommer i kirke til jul. De skal også have religionsundervisning også må de selv finde ud af hvad de tror på

Anmeld Citér

3. september 2017

Muffinmus





Hvis du fortæller dem det sådan jamen så er det jo klart de ikke tror. 

Min mand er ateist og jeg ved sgu ikke helt hvad jeg er. Buddist måske, jeg ved det ikke. 

Men vores børn skal til spejder og de kommer i kirke til jul. De skal også have religionsundervisning også må de selv finde ud af hvad de tror på



Jeg er stadig ærlig jo. Jeg fortæller der ikke er nogen som helst evidens for at der findes en Gud. Vi er videnskabeligt orienteret og jeg ønsker mine børn hører sandheden når de spørger om hvorfor jeg ikke tror på en Gud.

Naturligvis har det altid været sådan for mig, og jeg er derfor heller ikke konfirmeret eller viet i kirken.

Mine børn følger religionsundervisningen men jeg tager dem ikke med i kirke selv.

Som jeg skrev tror min datter på engle og det får hun lov til.. Hun har også gået Lucia fordi hun gerne vil.

Min søn har allerede fravalgt minikonfirmand, da han ikke tror på Gud og ikke synes han har noget forhold til kirken. Dette er hans eget bevidste valg og fravalg. Jeg tror min datter ville vælge minikonfirmand fordi hendes tilknytning er lidt større og det bliver også hendes valg.

Jeg forstår ikke man skal gå på listetæer omkring sin manglende tro på en Gud, og hvorfor ens børn Skal have den bedste introduktion til kristendommen og høre om evangelier, biblen mm??

Hvorfor skal de død og pine igennem alt muligt for at vælge at tro eller ej?? 

Jeg er ret overbevist om at de selv kan tage et valg når tiden er til det og jeg mener at vil de tro på en gud, gør det uanset. 

 

 

Anmeld Citér

3. september 2017

Rockertand

Anonymor skriver:

Min kæreste og jeg er meget videnskabelige anlagte. Min kæreste er helt ateist og meldt ud af kirken. Jeg er stadig medlem af kirken, jeg tror på noget mellem himmel og jord som noget åndeligt. Men jeg tror ikke på gud i den forstand, man lærer om i kristendommen - at gud skabte Adam og Eva osv. Jeg tror på evolution.

Men hvordan formidler man det på en fair måde til sine børn, når de begynder at spørge? Hvordan lader man dem på den ene side bevare den tro, de ønsker at have og respektere det, imens på samme tid får formidlet hvordan virkeligheden rent faktisk er? Jeg synes, det er et dilemma. For hvis mine børn ønsker at tro på gud, Adam og Eva osv. Vil jeg ikke tage det fra dem  



Jeg er med dig her. Min ældste på 10 år har proklameret, at hun tror på Gud - "Det gør du ikke mor, vel?". Nej, men der er ikke noget rigtigt og forkert her, så jeg støtter hende i det.

Anmeld Citér

3. september 2017

Sprit25

Muffinmus skriver:



Jeg er stadig ærlig jo. Jeg fortæller der ikke er nogen som helst evidens for at der findes en Gud. Vi er videnskabeligt orienteret og jeg ønsker mine børn hører sandheden når de spørger om hvorfor jeg ikke tror på en Gud.

Naturligvis har det altid været sådan for mig, og jeg er derfor heller ikke konfirmeret eller viet i kirken.

Mine børn følger religionsundervisningen men jeg tager dem ikke med i kirke selv.

Som jeg skrev tror min datter på engle og det får hun lov til.. Hun har også gået Lucia fordi hun gerne vil.

Min søn har allerede fravalgt minikonfirmand, da han ikke tror på Gud og ikke synes han har noget forhold til kirken. Dette er hans eget bevidste valg og fravalg. Jeg tror min datter ville vælge minikonfirmand fordi hendes tilknytning er lidt større og det bliver også hendes valg.

Jeg forstår ikke man skal gå på listetæer omkring sin manglende tro på en Gud, og hvorfor ens børn Skal have den bedste introduktion til kristendommen og høre om evangelier, biblen mm??

Hvorfor skal de død og pine igennem alt muligt for at vælge at tro eller ej?? 

Jeg er ret overbevist om at de selv kan tage et valg når tiden er til det og jeg mener at vil de tro på en gud, gør det uanset. 

 

 



Men du fortæller dem jo inddirekte at det "rigtige" er ikke at tro på Gud? 

 

Jeg har heller ikke planer om at tage mine børn med i kirke, det har mine forældre. Og det skal de have lov til. De skal ikke til spejder for religionen men fordi spejder lærer dem meget andet. Og naturligvis skal de da vide hvad de fravælger hvis de fravælger det

Anmeld Citér

3. september 2017

AnoMom

Jeg er enig med pikkymy her. 

Hold dig til det "at tro". Du tror ikke på Gud fordi... men det er ikke forkert hvis søn/datter tror på Gud og hvorfor gør du det? 

Lade barnet vide hva man selv tror og spørger ind til hvad det tror og imødekomme dettes tro. Også selvom man ikk er enig. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.