Skal du ikke snart have børn?

Skal du ikke snart have børn?

http://altogintet.dk/skal-i-ikke-snart-have-boern/

Hører du nogle gange dét spørgsmål? Og hvad føler du, når du bliver spurgt om netop det?

Selv hader jeg det spørgsmål. Det er så privat, som noget kan være. Og når man oven i købet prøver - men har svært ved at blive gravid, så er det endnu mere et lortet spørgsmål. 

Hvad synes du?

Jeg har bare haft sagt, at det sker når det sker, og at nogle ting bestemmer man ikke selv. 

Hvis folk har spurgt om vi prøver, har jeg bare sagt at det er en privat sag mellem min mand og jeg. 

altogintet skriver:

Skal du ikke snart have børn?

http://altogintet.dk/skal-i-ikke-snart-have-boern/

Hører du nogle gange dét spørgsmål? Og hvad føler du, når du bliver spurgt om netop det?

Selv hader jeg det spørgsmål. Det er så privat, som noget kan være. Og når man oven i købet prøver - men har svært ved at blive gravid, så er det endnu mere et lortet spørgsmål. 

 

Hvad synes du?

 

 

 

De spørger jo bare af nysgerrighed, så nej da jeg fik sådan nogle spørgsmål, så sagde jeg da bare ja �� Nu spørger folk om vi ikke snart skal have en mere, som så er nummer tre, og her siger jeg bare nej ��

Man skal selvfølgelig passe lidt på med, hvad man spørger om, da man jo ikke kan vide, om folk allerede prøver.

Men mange gange bliver der bare spurgt at venlig interesse, og det skal man lige huske.

Jeg er aldrig rigtig blevet spurgt, og det har jeg faktisk savnet - folk turde nok ikke spørge til det der med kæreste og børn, når man var single, men jeg ville have sat pris på, at der var nogen, der interesserede sig for mine fremtidsdrømme. Når jeg senere har givet udtryk for det, så har folk fortalt mig, at det var fordi de ikke syntes, at det var noget, man skulle spørge om. Så det er forskelligt.

altogintet skriver:

Skal du ikke snart have børn?

http://altogintet.dk/skal-i-ikke-snart-have-boern/

Hører du nogle gange dét spørgsmål? Og hvad føler du, når du bliver spurgt om netop det?

Selv hader jeg det spørgsmål. Det er så privat, som noget kan være. Og når man oven i købet prøver - men har svært ved at blive gravid, så er det endnu mere et lortet spørgsmål. 

 

Hvad synes du?

 

 

 

Dengang jeg var ung og single, var jeg ret træt af spørgsmålet. Jeg nød min frihed, men samtidig var der en lille nervøsitet gemt i maven ift. om jeg nogensinde ville finde en at dele livet og få børn med. Så når folk spurgte, hvornår jeg skulle stifte familie, blev jeg irriteret, fordi jeg ingen anelse havde om, hvornår jeg vil møde en mand - og om jeg overhovedet ville møde nogen. Det var et indlysende underligt spørgsmål, som jo var fuldstændig umuligt at svare på. Men så mødte jeg jo alligevel en og vi fik et barn. Kort tid efter begyndte folk at spørge efter nr to og det havde jeg overhovedet ikke lyst til så hurtigt og følte at det blev forventet af mig og det kunne jeg ikke leve op til. Derfor var spørgsmålet træls for mig. Men folk spurgte jo bare, fordi de var interesseret i mig og min familie, hvilket jo er dejligt. Når folk stiller den slags spørgsmål nu, forsøger jeg at lade være med at tro, at de spørger af nogen som helst anden grund end oprigtig interesse uden bagtanker, og jeg svarer sandheden uden forklaringer eller undskyldninger 

Stivdie skriver:

Jeg har bare haft sagt, at det sker når det sker, og at nogle ting bestemmer man ikke selv. 

Hvis folk har spurgt om vi prøver, har jeg bare sagt at det er en privat sag mellem min mand og jeg. 

Det er nemlig også ret privat (for nogle, i hvert fald). 

Troldemommi skriver:

De spørger jo bare af nysgerrighed, så nej da jeg fik sådan nogle spørgsmål, så sagde jeg da bare ja �� Nu spørger folk om vi ikke snart skal have en mere, som så er nummer tre, og her siger jeg bare nej ��

Du har helt ret, selvfølgelig spørger se blot af nysgerrighed . Men derfor gør det stadig ondt, når vi har haft netop det ønske i tre år uden der er sket noget som helst. 

Tommelise skriver:

Man skal selvfølgelig passe lidt på med, hvad man spørger om, da man jo ikke kan vide, om folk allerede prøver.

Men mange gange bliver der bare spurgt at venlig interesse, og det skal man lige huske.

Jeg er aldrig rigtig blevet spurgt, og det har jeg faktisk savnet - folk turde nok ikke spørge til det der med kæreste og børn, når man var single, men jeg ville have sat pris på, at der var nogen, der interesserede sig for mine fremtidsdrømme. Når jeg senere har givet udtryk for det, så har folk fortalt mig, at det var fordi de ikke syntes, at det var noget, man skulle spørge om. Så det er forskelligt.

 

Jeg tror også folk spørger venligt ment. Tror i hvert fald ikke nogen er ude på at såre . 

Kan faktisk godt se det fra din side. Det må måske føles lidt, som om folk er ligeglade, når ikke de spørger bare lidt ind til ens fremtid. 

Ena skriver:

Dengang jeg var ung og single, var jeg ret træt af spørgsmålet. Jeg nød min frihed, men samtidig var der en lille nervøsitet gemt i maven ift. om jeg nogensinde ville finde en at dele livet og få børn med. Så når folk spurgte, hvornår jeg skulle stifte familie, blev jeg irriteret, fordi jeg ingen anelse havde om, hvornår jeg vil møde en mand - og om jeg overhovedet ville møde nogen. Det var et indlysende underligt spørgsmål, som jo var fuldstændig umuligt at svare på. Men så mødte jeg jo alligevel en og vi fik et barn. Kort tid efter begyndte folk at spørge efter nr to og det havde jeg overhovedet ikke lyst til så hurtigt og følte at det blev forventet af mig og det kunne jeg ikke leve op til. Derfor var spørgsmålet træls for mig. Men folk spurgte jo bare, fordi de var interesseret i mig og min familie, hvilket jo er dejligt. Når folk stiller den slags spørgsmål nu, forsøger jeg at lade være med at tro, at de spørger af nogen som helst anden grund end oprigtig interesse uden bagtanker, og jeg svarer sandheden uden forklaringer eller undskyldninger 

Ej, det er altså også virkelig et underligt spørgsmål. Hvem kan lige sætte dato på, hvornår drømmemanden kommer forbi. Kan forstå man spørger, hvis man har en fast partner, men ikke når man er single �� . 

Jeg har ikke fået spørgsmålet og aldrig stillet det. 

Syntes faktisk det vildt upassende at spørge folk om de knalder med et formål eller bare for sjov