Min mand har i en længere periode overvejet et jobskifte. Dette skyldes primært, at han på sin nuværende arbejdsplads får mere og mere ansvar, hvilket er lækkert, men lønnen følger ikke med. Til MUS samtaler får han simpelthen så meget ros, men måneden efter er der lønsamtaler og der har chefen bare lukket kassen i og været mega arrogant. Det skal lige siges, at chefen har været en klaphat og pga hans ledelsesstil har mange taget flugten fra firmaet.
Min mand har søgt ét andet job og fået det. Han er blevet tilbudt en lønstigning på 3000 kr om måneden.
dilemmaet er, at min mand i sit nuværende job har krav på 10 ugers betalt barsel, hvilket han har valgt at tage. Hvis han siger ja til det nye job, kan de tilbyde ham 14 dages betalt barsel (udover de første 14 dage)
For at gøre det hele mere kompliceret, har hans nuværende chef sagt op og den nye chef, som tiltræder 1/9, er én min mand har arbejdet tæt sammen med. Derfor gik min mand til ham i fredags og fortalte om det nye jobtilbud og at han overvejede at blive i firmaet, hvis lønnen kunne matche den nye stilling. Den nye chef kunne, af gode grunde, ikke love noget, men han ytrede at han rigtig gerne ville beholde min mand, han kendte til hans værd i firmaet og at han ville kigge på lønnen, når han blev indsat.
Min mand skal tage stilling til hvilket job han vælger i dag!
1: sit nuværende job, ti ugers barsel og muligheden for en lønstigning.
2: det nye job, 3000 kr mere i løn om måneden, men kun 2 ugers betalt barsel.
Han er i vildrede - hvad ville I vælge?
Anmeld
Citér