Bedste eller Mormor?

Jeg står i et dilemma og føler at jeg har brug for at høre andres mening omkring det, så jeg håber I har lyst til at hjælpe mig lidt på vej!

Det er sådan, at min Mor er død for 7,5 år siden af kræft. Og min Far har en sød og dejlig kæreste Sanne, som han har fået min højt elskede lillesøster Clara sammen med. Mit dilemma består i hvorvidt Sanne skal kaldes Bedste eller Mormor. Jeg havde indtil i nat besluttet at hun skulle hedde Bedste, fordi jeg gerne vil have at min Mor skal være en del af deres bevidshed når de er gamle nok via fortællinger, billeder osv. Og Sanne er indtil nu i graviditeten blevet kaldt bedste et par gange.

Men i nat kunne jeg bare ikke sove fordi tankerne kredsede omkring dette og jeg blev virkelig meget i tvivl. På den ene side ønsker jeg ikke at skulle sige Mormor om Sanne og 'Jeres rigtige Mormor' om min Mor. Mest af respekt for min Mor. Det eneste der er tilbage nu er minderne, som jeg kan forsøge at give videre og så navnet. Fordi hun vidste at hun muligvis skulle dø, skrev hun et brev til mig inden, som jeg fik efter hendes død. I det skriver hun bla. 'Hvis jeg ikke når at se dine børn, mine børnebørn, vokse op, må du hilse dem fra deres Mormor og sige, at jeg ville have elsket og forgudet dem!' (og så sidder jeg igen og tuder over denne sætning - puh ha kan pludselig mærke hvor meget hun mangler nu hvor jeg skal til at være mor selv ). Ville bla. pga. det have at Sanne skulle være Bedste og min Mor Mormor. Men nu er jeg i tvivl. For er det ikke bedst for børnene, at de kan kalde Sanne Mormor ligesom de fleste andre kalder deres bedsteforældre, også for, at Sanne måske ikke hele tiden bliver mindet om, at hun er en slags reserve. Ligesom for at give hende de bedste betingelser for at være en rigtig mormor? For for mine børn vil HUN jo være den rigtige, den de kender og elsker og bruger tid sammen med. Mens min Mor vil være den Mormor som de hører om og ser billeder af, og selvfølgelig sikkert på et tidspunkt ville ønske de også havde kendt.

Jeg tænker altså nu om jeg stadig, med respekt or min Mor og mig selv, kan lade Sanne hedde Mormor og min Mor, når hun bliver nævnt, hedde 'Jeres biologiske Mormor'?

Hvordan tror I at I ville gøre/føle i sådan en situation? På den ene side er det bare titler, men samtidig er det rigtig svært når man har mistet. Pludselig er det ikke ligemeget mere..

Skal jeg måske lade det være op til Sanne at afgøre, ved at spørge hende om hun helst vil hedde: Bedste, Bedstemor, Mormor eller noget helt fjerde?

Undskyld mig lange kringlede indlæg og tudind tak fordi du læste med så langt!

Ansemusen skriver:

Jeg har ingen kontakt til min egen far, men min mor har en ny mand.
Han bliver kaldt bedstefar.
Selv om jeg er meget mere glad for ham end jeg er for min egen far, er det for mig forkert at Liva skal kalde ham morfar. Så her har jeg valgt at det er mormor og bedstefar.

Har du spurgt din fars kone hvad hun helst vil kaldes?

Ansemusen skriver:

Jeg står i et dilemma og føler at jeg har brug for at høre andres mening omkring det, så jeg håber I har lyst til at hjælpe mig lidt på vej!

Det er sådan, at min Mor er død for 7,5 år siden af kræft. Og min Far har en sød og dejlig kæreste Sanne, som han har fået min højt elskede lillesøster Clara sammen med. Mit dilemma består i hvorvidt Sanne skal kaldes Bedste eller Mormor. Jeg havde indtil i nat besluttet at hun skulle hedde Bedste, fordi jeg gerne vil have at min Mor skal være en del af deres bevidshed når de er gamle nok via fortællinger, billeder osv. Og Sanne er indtil nu i graviditeten blevet kaldt bedste et par gange.

Men i nat kunne jeg bare ikke sove fordi tankerne kredsede omkring dette og jeg blev virkelig meget i tvivl. På den ene side ønsker jeg ikke at skulle sige Mormor om Sanne og 'Jeres rigtige Mormor' om min Mor. Mest af respekt for min Mor. Det eneste der er tilbage nu er minderne, som jeg kan forsøge at give videre og så navnet. Fordi hun vidste at hun muligvis skulle dø, skrev hun et brev til mig inden, som jeg fik efter hendes død. I det skriver hun bla. 'Hvis jeg ikke når at se dine børn, mine børnebørn, vokse op, må du hilse dem fra deres Mormor og sige, at jeg ville have elsket og forgudet dem!' (og så sidder jeg igen og tuder over denne sætning - puh ha kan pludselig mærke hvor meget hun mangler nu hvor jeg skal til at være mor selv ). Ville bla. pga. det have at Sanne skulle være Bedste og min Mor Mormor. Men nu er jeg i tvivl. For er det ikke bedst for børnene, at de kan kalde Sanne Mormor ligesom de fleste andre kalder deres bedsteforældre, også for, at Sanne måske ikke hele tiden bliver mindet om, at hun er en slags reserve. Ligesom for at give hende de bedste betingelser for at være en rigtig mormor? For for mine børn vil HUN jo være den rigtige, den de kender og elsker og bruger tid sammen med. Mens min Mor vil være den Mormor som de hører om og ser billeder af, og selvfølgelig sikkert på et tidspunkt ville ønske de også havde kendt.

Jeg tænker altså nu om jeg stadig, med respekt or min Mor og mig selv, kan lade Sanne hedde Mormor og min Mor, når hun bliver nævnt, hedde 'Jeres biologiske Mormor'?

Hvordan tror I at I ville gøre/føle i sådan en situation? På den ene side er det bare titler, men samtidig er det rigtig svært når man har mistet. Pludselig er det ikke ligemeget mere..

Skal jeg måske lade det være op til Sanne at afgøre, ved at spørge hende om hun helst vil hedde: Bedste, Bedstemor, Mormor eller noget helt fjerde?

Undskyld mig lange kringlede indlæg og tudind tak fordi du læste med så langt!

Uha, den er svær synes jeg...

Synes måske du skal prøve at tage en snak med Sanne om det, fortælle hende hvordan du føler - er sikker på at hun godt kan forstå dig...

Jeg vil nok kalde hende Bedste.. For når dine børn så blir gamle nok, så kan de få at vide at mormor er død... Hvis de en dag kigger billeder, og så spørger om hvem det er, og de får at vide at det er deres biologiske mormor, det tror jeg ikke de helt ville kunne finde ud af....

Så jeg tror, hvis det var mig, at så ville jeg kalde hende bedste.... Også pga det brev din mor har skrevet... Men jeg kan sagtens forstå din situation.. Håber du kunne bruge mit svar til noget..

Knus Renée, 41+0

Mange tak for jeres svar! Jeg håber der kommer flere guldkorn, så jeg får nemmere ved at beslutte mig Selvfølgelig har jeg 7 måneder endnu, men synes på den anden side at Sanne skal vide det før baby kommer! Er smadder glad for hende! Og når børnene er gamle nok til at forstå det, vil de kunne forstå at min Mor er død og at Sanne er Fars kæreste. Så tror godt de ville forstå det, når det bliver nødvendigt, så er mere dilemmaet omkring hvorvidt det er fair overfor min Mor. Hvad hun ville føle hvis hun vidste at en anden skulle hedde Mormor osv.

Åhh det er så forbandet svært når ens familiesituation ikke er helt normal!

Først vil jeg sige at jeg er rigtig ked af at høre at du har mistet din mor. Jeg mistede selv min for lidt over 1 år siden, og jeg savner hende så meget. Jeg blev simpelthen så rørt da jeg læste at din mor havde skrevet et brev til dig. Sikke en gave! Puha, ja nu begynder jeg altså at tude.

Men med hensyn til dit dilemma, så er jeg sikker på at Sanne sagtens vil kunne forstå hvis hun bliver bedste. I mit hovede er der kun en mormor, og det er din mor. Hun vil altid leve videre i dit hjerte og du vil fortælle dine børn om hende. Men tag en snak med Sanne og fortæl hende at du på ingen måde vil såre hende, men at du synes at hele mormor/bedste titlen sætter mange tanker igang.

Du får lige et kæmpe  fra en som også har mistet sin mor 

Jeg kalder mine bedsteforældre for "mormor og bedstefar".

Min bedstefar er ikke min mors bio-far, men det fik jeg først at vide, da jeg var 15år eller sådan noget.

Min kusiner, som er min bedstefars bio-børnebørn, kalder ham også bedstefar, og det har ham ingen problemer med

Jeg er ked af at høre om din mor.. det må have været rigtig hårdt og nu hvor du selv skal være mor må det få en masse minder tilbage. Min mening er, at du skal kalde din mor for Mormor og Sanne for bedste. Det tror jeg dine børn bedst kan adskille oppe i hovedet og så har du æret din mors minde. Og bedste er da ikke det værste at blive kaldt Min farmor kaldes bedste og det har min mor sagt at det vil hun også kaldes...

Først vil jeg sige at jeg er rigtig ked af at høre at du har mistet din mor. Jeg mistede selv min for lidt over 1 år siden, og jeg savner hende så meget. Jeg blev simpelthen så rørt da jeg læste at din mor havde skrevet et brev til dig. Sikke en gave! Puha, ja nu begynder jeg altså at tude.

Men med hensyn til dit dilemma, så er jeg sikker på at Sanne sagtens vil kunne forstå hvis hun bliver bedste. I mit hovede er der kun en mormor, og det er din mor. Hun vil altid leve videre i dit hjerte og du vil fortælle dine børn om hende. Men tag en snak med Sanne og fortæl hende at du på ingen måde vil såre hende, men at du synes at hele mormor/bedste titlen sætter mange tanker igang.

Du får lige et kæmpe  fra en som også har mistet sin mor 

Nor hvor er du sød! Tusind tak! Bliver helt rørt

Det handler dog ikke så meget om at Sanne ikke forstår. For hun har allerede accepteret Bedste-titlen uden en samtale omkring det. Men JEG blev pludselig i tvivl om om det er det jeg selv synes hun skal hedde! For hver gang der bliver saqgt Morfar og Bedste, vil hun jo blive mindet om, at hun ikke er deres rigtige Mormor. Ved godt at hun ved det, men ønsker bare at hun skal få de bedste muligheder for at elske mine børn lige så meget som sine egne børns børn, når de engang (sikkert først om 20 års tid) får deres egne børn. Men ja, virkelig svært dilemma og noget der holdt mig vågen længe i nat! Pludselig var jeg ikke så sikker på at Bedste er det rigtige..

Jeg er rigtig ked af at høre, at du har mistet din mor! Dit tab er stadig meget tæt på og jeg ved hvor ondt det gør

Brevet er, som du siger, en kæmpe stor gave! Det er 6 sider tæt skrevet hvor hun fortæller mig sine tanker omkring uddannelse, arbejde, børn, kæreste osv. Hvor hun fortæller mig, at jeg skal gøre lige det JEG har lyst til og ikke hvad andre forventer af mig eller hvad der giver status, at hun altid har været stolt af mig og meget mere. Tror det skal hives frem nu, trænger til lidt tid 'sammen med min Mor' og få tudet igennem! Den er sikker hver gang, og nu er det vist ved at være et år eller to siden jeg sidst har læst det!

Jeg kan fortælle dig, at sorgen bliver mindre med tiden, den går aldrig væk og den har sat en frygt for at miste dybt inden i mig, som jeg aldrig kommer af med! Men det bliver nemmere at tale om og mindes hende, det lover jeg dig!

Stort knus!

Jeg er sikker på, det ikke forvirrer dine børn, at de skal hen til Morfar og Bedste. Sådan har det jo været fra starten for dem, og så er det bare sådan de "hedder".

Jeg synes helt sikkert, du skal gøre det, DU føler er rigtigst for DIG. Det er det vigtigste. Og jeg synes, det er ganske logisk, at det er din mor, der er mormor og Sanne, der er Bedste. Det er jeg sikker på, hun ikke har noget imod at blive kaldt.

Jeg har mistet min far, og jeg ville aldrig kunne kalde en anden for morfar. Det ville bare være forkert for mig. Nu var min mors kæreste så ny, da vi fik barn første gang, så han fik aldrig en titel (og er ikke kæresten mere). Min mor blev af et af hans børn spurgt, om hun ville være Bedstemor for deres barn, og det var hun meget beæret over.

Knus Line

Her hjemme hedder mine forældre beste og bedstefar, de er begge mine rigtige forældre. Men kærestes forældre hedder Farmor og bedstefar, bedstefar fordi han ikke er min kærestes biofar, han har aldrig mødt hans bio far. De havde det begge to bedst med, at han kom til at hedde bedstefar.

Så nu har min søn to bedstefædre. Men det tror jeg ikke bliver noget problem, nu er det i hvert fald blevet såden.

Men tror jeg ville vælge, at din mor skulle være mormor og så Sanne skulle være Bedste, tror ikke dine børn ville syntes det er mærkeligt med en Morfar og bedstemor hvis de har været van til at kalde dem det fra starten af, og så har din Mor hendes helt eget navn, Mormor.  

Men det skal selvfølgelig være det du selv hr det bedst med.