Jeg kunne godt finde på at gøre det, uden at det bunder i en dyb mistillid eller noget i den stil. Det er faktisk mere bare sjovt.
Jeg fangede på et tidspunkt min mand i en lille hvid løgn om at han efter sigende sad fast i trafikken i en kæmpe kø, men min veninde som sad lige ved siden af havde lige kørt samme tur og burde have passeret ham, da han burde have været kørt tidligere. Så måtte han indrømme at han i virkeligheden bare stod og snakkede lidt for længe med en kollega og han skulle nok køre hjemad nu. Jeg grinte bare og sagde at de da godt kunne snakke og han ikke behøvede at lyve om det.
Vi griner af episoden og jeg driller ham tit med at nu skal han ikke sætte sig fast i en kø, når han siger at han lige skal snakke med nogen (feks i telefon). Han er generelt lidt af et sludrechatol.
Han har altid været ærlig om det siden, men derfor kan jg godt finde på at spørge om det nu også er rigtigt, med et glimt i øjet, når han siger at han sidder i kø.
Anmeld
Citér
