Hjælp, har min mand et alkoholproblem?

IenFart skriver:

Ja undskyld - men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Det argument kan man bruge når der er tale om rygere. Når der er tale om alkoholmisbrug eller det der er værre, så må man sgu tvinge folk til at få lyst. Når der vel at mærke er tale om børn indblandet - hvis det bare er en selv så kan man jo tage sit tøj og gå.

Det er da nøjagtig det samme med alkohol, som det er med rygning. Vil de ikke stoppe, så stopper de ikke! Og nej, du kan ikke tvinge dem! 

Min mor drak i 20 år - og guderne skal vide, hvor mange gange jeg prøvede at tvinge hende til at stoppe. Det var først da hun selv traf beslutningen, at der skete noget. 

Triste skriver:

Kære du som læser mit skriv, tak, det har været måneder undervejs og kræver meget mod, så venligst vær konstruktiv og ikke fordømmende.

Sagen er, at jeg er bange for at min mand har et alkoholproblem. Han har altid været glad for et glas vin om aftenen og jeg har ikke sagt noget til det, men vi har tit talt om det fordi jeg er vokset op i et hjem fuldstændig uden alkohol, hvorfor jeg givetvis er for intolerant - nogen ville kalde mig en snerpe. Det har jeg arbejdet rigtig meget med, at løsne lidt op og nyde livet og også forstået, at hans liv som kunstner aldrig kan blive så struktureret som jeg ønsker det. Og med det kommer en anden måde at nyde på, har jeg forstået.

 

Men nu er vi altså der hvor jeg er rigtig ked af hans drikkeri. Jeg synes det er for meget. Han drikker en flaske vin om dagen og evt også en øl eller to. Han sejler ikke rundt, jeg tror han har vænnet sit system til at tolerere rigtig store mængder.

Grunden til at jeg er bange for at vi har et problem er for det første de store mængder (fortæl mig gerne hvis jeg er en snerpe) og for det andet, at han ændrer adfærd når han har drukket. Det gjorde han ikke før i tiden, hvor det kun var et par glas. Han snøvler, bliver agressiv i sin kommunikation og sætter sin hverdag udfra 100% egne behov, hvilket man ikke kan, når man er familiefar.

Og ja, den altoverskyggende årsag til at vi har et problem, er at vi er en familie med to børn, herunder en nyfødt. Mit store barn er gammelt nok til at registere ændringer i fars adfærd og også blive påvirket af det, det kan jeg slet ikke acceptere. :-(

Når jeg ikke er gået fra ham, skyldes det, at han "kun" drikker om aftenen/natten og også fordi jeg elsker ham og ønsker han får hjælp til at bryde sit misbrug, så han kan blive den far og mand hans familie fortjener. Jeg ønsker ikke at straffe ham, jeg ønsker at hjælpe ham.

 

Jeg har undersøgt lidt på alkoholrådgivningen (tror jeg det hedder), hvor der også er det nummer jeg kan ringe på, men jeg har slet ikke modet. Jeg har taget en test og den peger på, at min mand er afhængig af alkohol.

Jeg kan mærke, at jeg bliver helt enormt trist og modløs når jeg mærker, at det her er vores virkelighed. Jeg er bange for at tale med ham om det, fordi han bliver meget agressiv og hæver stemmen når jeg nævner det. Jeg har nemlig forsøgt. Ifølge testen jeg tog, er det et klassisk tegn.

Af andre tegn kan jeg nævne: han kan pause sit indtag og sætte det i system (drikker kun aften og nat og ikke på arbejde), han har flere gange lovet mig at skære ned, men forbruget bliver langsomt større igen, han er kort for hovedet og virker deprimeret om morgenen, mens han er overgearet om aftenen (skift i adfærd), han forsøger at skjule det for mig og han reagerer meget offensivt når jeg nærmer mig emnet.

 

Vil I ikke hjælpe mig med er reality tjek? Er jeg en snerpe og skal jeg slappe af eller skal jeg sætte foden i og kræve behandling?

Hans farfar drak forøvrigt sig selv ihjel.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg tidligere har haft en profil herinde, men da jeg ikke kunne huske mit login, oprettede jeg en ny. På den måde kan I også svare anonymt, hvis I skulle få lyst til at dele ud af personlig erfaring.

Hej med dig. 

Nej jeg synes bestemt ikke at du er en snerpe . Det ee ikke normalt at drikke en flaske vin plus det løse hver dag og jeg synes det er så flot at du rækker ud og at du vil hjælpe din mand og far til dine børn. 

Jeg er selv vokset op med en far der drak. Det var mere i det skjulte for omverdenen for han drak kun hjemme. Han var altid sød og har aldrig været andet. 

Det har den dag i dag sat sig sine spor at være barn af en alkoholiker. Jeg har haft svært ved at mærke egne grænser og har hele mit voksne liv måtte kæmpe med mig selv, selvtillid , manglende tiltro til andre mennesker . Det gør virkelig noget ved et barn. 

Det var ud fra mine egne erfaringer og her tænker jeg på dine børn.  

Vil han lkke have hjælp eller du ikke ka nå ham så ville jeg uden tøven  flytte med mine børn. Netop fordi jeg ved hvilke konsekvenser det har for børn at vokse op med en forælder med et alkohol misbrug.  

Jeg ønsker jer alt det bedste fremover 

Hej jeg har haft alkohol inde på livet med et familiemedlem. Jeg kontaktede dansk misbrugsbehandling. Der fortalte vedkommende, som selv er tidligere alkoholiker (hvilket deres behandlere også er), at en alkoholiker stopper ikke med at drikke for sin egen skyld! de skal have et ultimatum, en grund (gulerod) for at stoppe deres drikkeri. - han sagde endvidere at man ikke kan bedømme alene om en alkoholiker et dette, ud fra mængden af alkohol. Det handler lige så meget om, hvordan de er over for deres omgivelser, om de for eksempel ændre adfærd, ødelægger familiefester mm. Groft sagt kunne en øl om dagen være lige så skidt som ti, hvis andre kriterier også var til stede (sat på en spids). - han gav mig det råd, at jeg og nogle andre tætte familiemedlemmer skrev et brev, til vedkommende om, hvordan drikkeriet påvirkede vores liv, og med en anke om at stoppe drikleriet, uden at bruge ordet ALKOLHOLIKER. Vedkommende var meget lydhør oh til trods for at vedkommende ikke selv mente at have problemer med alkohol tog personen med mig hen til dansk misbrugsbehandling og til en indledende samtale. Derefter gik personen i behandling (man møder op nogle gange om ugen) og har siden ikke rørt alkohol (med undtagelse af et tilbagefald, hvilket man nok er nødt til at påregne KAN ske) - det er nu tre år siden. Fordelen ved dansk misbrugsbehandlig er at du kan være anonym, dog betaler man selv behandlingen kontra i kommunerne hvor det er gratis. - jeg ved ikke hvordan rådgiverne i kommunen er uddannet men i DMB er det tidligere alkoholikere som rådgiver og det var sørme kompetente mennesker (jeg var med til formødet). Jeg ved om nogen det er svært at ringe (tage det første skridt) man føler sig udstillet og nøgen og sårbar, men synes det hele gav sig selv, da man først fik ringet. - men du er i hvert fald ikke snerpet! Jeg håber I får løst det, for børn har ikke godt af at leve med en alkoholisk forældre. Kæmpe kram til dig 

IenFart skriver:

Det er heller ikke helt det jeg mente. Jeg er enig i at man i sidste ende ikke kan tvinge nogen ud af et misbrug. Men den kommentar jeg citerede læste jeg som om det blev sagt at TS ikke skulle gøre noget ved det, fordi hun kan alligevel ikke tvinge ham og det er det jeg mente ikke er rigtigt. 

Jeg synes faktisk at TS skal forlange at han gør noget ved det hvis forholdet skal bevares og så kan man jo håbe han værdsætter familielivet og børnene højest. Hvis ikke, ja så er det trist men så må han sejle i sin egen sø. 

 

Ah ok, det var ikke sådan jeg læste det.

Så er vi jo enige 

IenFart skriver:

Ja undskyld - men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Det argument kan man bruge når der er tale om rygere. Når der er tale om alkoholmisbrug eller det der er værre, så må man sgu tvinge folk til at få lyst. Når der vel at mærke er tale om børn indblandet - hvis det bare er en selv så kan man jo tage sit tøj og gå.

Du kan ikke tvinge alkoholikere til at stoppe. Min far har været på afvænning mange gange. Og havde fire børn. Intet virkede. Kort tid efter faldt han i igen. De skal selv ville det og selv se de har et problem, men nogen har også så ondt i livet at det gør de kan komme lidt væk fra det. 

Du er i bund og grund helt klar over den er gal, men mangler modet til at gøre noget.

Du må lukke øjnene og springe ud i det, for dine børns skyld. Min far og mor gik fra hinanden og kort tid efter faldt han i og blev i øltønden i måske 25 år... Han er for nogle år tilbage selv stoppet, men det ødelagde min barndom med ham som far.

Misbrugere har sjældent lyst til at indrømme de er nået til et punkt hvor de ikke længere har kontrol og fordi de kan lide det alkoholen giver dem,vil de hurtigt mangle noget når de skærer ned og dermed ændres opførslen sig også.

Få hjælp til hvordan du griber det bedst an, for i skal nok arbejde på at finde grunden, og arbejde derfra.

Er han stresset, føler han sig presset, keder han sig, er han umotiveret uden alkohol, sover han dårligt, er der generelt en psykiske diagnose gemt bag??  Der kan være mange muligheder jo, så i finde se om i kan finde ud af hvad der evt. ligger bag.

Og at tale gør ondt, når det handler om at blive stillet til ansvar for det han gør,men han må få af vide at det er nået dertil hvor det påvirker dig og jeres børn på en måde der ikke kan accepteres hvis i skal være en familie.

Ikke angribe med alle klør, men sig at det ikke går for jeres skyld og at hans ønske sikkert ikke er at skubbe jer væk, men at det er det han er i gang med.

Jeg synes bestemt ikke at du lyder som en snerpe. En flaske vin i sig selv hver dag er rigtig meget - også for meget! Som flere skriver kan du desværre ikke tvinge ham til at stoppe. Han skal selv vælge det. Det du kan gøre er at stille ham et ultimatum, og så være der for ham i processen. Hvis ikke han ønsker at stoppe, vil det sundeste for både dig og dine børn højst sandsynligt være at komme væk fra ham. Det lyder desværre rigtig hårdt, men det er sådanne misbrugsrelaterede problematikker jo også. Det er ikke ualmindeligt at han kan passe et arbejde, på trods af sit misbrug. Det er tvært imod den slags alkoholikere der ofte er flest af. Alkoholmisbrugere kommer i mange forskellige ''former''. Derfor skal man ikke lade sig ''narre'' af argumenter som ''jeg kan da passe et arbejde, så derfor har jeg ikke noget problem''. Det er hel typisk misbrugeradfærd. Jeg er selv vokset op i et alkohol-hjem. Min far er alkoholiker, og det ødelagde mig så meget i mine unge år. Min mor forlod ham af samme årsag, og min far brugte mig som prygleknappe for at straffe min mor. Hans misbrug ødelagde og stjal min barndom. I dag har jeg det rigtig godt med min egen lille kernefamilie, og jeg har ikke længere kontakt til ham. Det glæder mig at mine børn kommer til at få den barndom som jeg aldrig selv fik. Jeg har fået meget rådgivning hos TUBA, der hjælper unge og voksne børn af alkoholikere. Derfor kender jeg også lidt til det. Beskyt dig selv og dine børn, og støt ham i det hvis han ønsker hjælp. Det er det bedste du kan gøre. Jeg ønsker jer alt det bedste!

Triste skriver:

Kære du som læser mit skriv, tak, det har været måneder undervejs og kræver meget mod, så venligst vær konstruktiv og ikke fordømmende.

Sagen er, at jeg er bange for at min mand har et alkoholproblem. Han har altid været glad for et glas vin om aftenen og jeg har ikke sagt noget til det, men vi har tit talt om det fordi jeg er vokset op i et hjem fuldstændig uden alkohol, hvorfor jeg givetvis er for intolerant - nogen ville kalde mig en snerpe. Det har jeg arbejdet rigtig meget med, at løsne lidt op og nyde livet og også forstået, at hans liv som kunstner aldrig kan blive så struktureret som jeg ønsker det. Og med det kommer en anden måde at nyde på, har jeg forstået.

 

Men nu er vi altså der hvor jeg er rigtig ked af hans drikkeri. Jeg synes det er for meget. Han drikker en flaske vin om dagen og evt også en øl eller to. Han sejler ikke rundt, jeg tror han har vænnet sit system til at tolerere rigtig store mængder.

Grunden til at jeg er bange for at vi har et problem er for det første de store mængder (fortæl mig gerne hvis jeg er en snerpe) og for det andet, at han ændrer adfærd når han har drukket. Det gjorde han ikke før i tiden, hvor det kun var et par glas. Han snøvler, bliver agressiv i sin kommunikation og sætter sin hverdag udfra 100% egne behov, hvilket man ikke kan, når man er familiefar.

Og ja, den altoverskyggende årsag til at vi har et problem, er at vi er en familie med to børn, herunder en nyfødt. Mit store barn er gammelt nok til at registere ændringer i fars adfærd og også blive påvirket af det, det kan jeg slet ikke acceptere. :-(

Når jeg ikke er gået fra ham, skyldes det, at han "kun" drikker om aftenen/natten og også fordi jeg elsker ham og ønsker han får hjælp til at bryde sit misbrug, så han kan blive den far og mand hans familie fortjener. Jeg ønsker ikke at straffe ham, jeg ønsker at hjælpe ham.

 

Jeg har undersøgt lidt på alkoholrådgivningen (tror jeg det hedder), hvor der også er det nummer jeg kan ringe på, men jeg har slet ikke modet. Jeg har taget en test og den peger på, at min mand er afhængig af alkohol.

Jeg kan mærke, at jeg bliver helt enormt trist og modløs når jeg mærker, at det her er vores virkelighed. Jeg er bange for at tale med ham om det, fordi han bliver meget agressiv og hæver stemmen når jeg nævner det. Jeg har nemlig forsøgt. Ifølge testen jeg tog, er det et klassisk tegn.

Af andre tegn kan jeg nævne: han kan pause sit indtag og sætte det i system (drikker kun aften og nat og ikke på arbejde), han har flere gange lovet mig at skære ned, men forbruget bliver langsomt større igen, han er kort for hovedet og virker deprimeret om morgenen, mens han er overgearet om aftenen (skift i adfærd), han forsøger at skjule det for mig og han reagerer meget offensivt når jeg nærmer mig emnet.

 

Vil I ikke hjælpe mig med er reality tjek? Er jeg en snerpe og skal jeg slappe af eller skal jeg sætte foden i og kræve behandling?

Hans farfar drak forøvrigt sig selv ihjel.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg tidligere har haft en profil herinde, men da jeg ikke kunne huske mit login, oprettede jeg en ny. På den måde kan I også svare anonymt, hvis I skulle få lyst til at dele ud af personlig erfaring.

Du er ikke en snerpe. Du har begrundet bekymring. 

Skynd dig at ringe til dem der ved hvad du skal gøre.