Hjælp, har min mand et alkoholproblem?

Kære du som læser mit skriv, tak, det har været måneder undervejs og kræver meget mod, så venligst vær konstruktiv og ikke fordømmende.

Sagen er, at jeg er bange for at min mand har et alkoholproblem. Han har altid været glad for et glas vin om aftenen og jeg har ikke sagt noget til det, men vi har tit talt om det fordi jeg er vokset op i et hjem fuldstændig uden alkohol, hvorfor jeg givetvis er for intolerant - nogen ville kalde mig en snerpe. Det har jeg arbejdet rigtig meget med, at løsne lidt op og nyde livet og også forstået, at hans liv som kunstner aldrig kan blive så struktureret som jeg ønsker det. Og med det kommer en anden måde at nyde på, har jeg forstået.

Men nu er vi altså der hvor jeg er rigtig ked af hans drikkeri. Jeg synes det er for meget. Han drikker en flaske vin om dagen og evt også en øl eller to. Han sejler ikke rundt, jeg tror han har vænnet sit system til at tolerere rigtig store mængder.

Grunden til at jeg er bange for at vi har et problem er for det første de store mængder (fortæl mig gerne hvis jeg er en snerpe) og for det andet, at han ændrer adfærd når han har drukket. Det gjorde han ikke før i tiden, hvor det kun var et par glas. Han snøvler, bliver agressiv i sin kommunikation og sætter sin hverdag udfra 100% egne behov, hvilket man ikke kan, når man er familiefar.

Og ja, den altoverskyggende årsag til at vi har et problem, er at vi er en familie med to børn, herunder en nyfødt. Mit store barn er gammelt nok til at registere ændringer i fars adfærd og også blive påvirket af det, det kan jeg slet ikke acceptere. :-(

Når jeg ikke er gået fra ham, skyldes det, at han "kun" drikker om aftenen/natten og også fordi jeg elsker ham og ønsker han får hjælp til at bryde sit misbrug, så han kan blive den far og mand hans familie fortjener. Jeg ønsker ikke at straffe ham, jeg ønsker at hjælpe ham.

Jeg har undersøgt lidt på alkoholrådgivningen (tror jeg det hedder), hvor der også er det nummer jeg kan ringe på, men jeg har slet ikke modet. Jeg har taget en test og den peger på, at min mand er afhængig af alkohol.

Jeg kan mærke, at jeg bliver helt enormt trist og modløs når jeg mærker, at det her er vores virkelighed. Jeg er bange for at tale med ham om det, fordi han bliver meget agressiv og hæver stemmen når jeg nævner det. Jeg har nemlig forsøgt. Ifølge testen jeg tog, er det et klassisk tegn.

Af andre tegn kan jeg nævne: han kan pause sit indtag og sætte det i system (drikker kun aften og nat og ikke på arbejde), han har flere gange lovet mig at skære ned, men forbruget bliver langsomt større igen, han er kort for hovedet og virker deprimeret om morgenen, mens han er overgearet om aftenen (skift i adfærd), han forsøger at skjule det for mig og han reagerer meget offensivt når jeg nærmer mig emnet.

Vil I ikke hjælpe mig med er reality tjek? Er jeg en snerpe og skal jeg slappe af eller skal jeg sætte foden i og kræve behandling?

Hans farfar drak forøvrigt sig selv ihjel.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg tidligere har haft en profil herinde, men da jeg ikke kunne huske mit login, oprettede jeg en ny. På den måde kan I også svare anonymt, hvis I skulle få lyst til at dele ud af personlig erfaring.

Hvis man drikker en flaske vin hver dag ja så er der et problem.

men du kan søge en masse råd osv men du Lan ikke få ham til at stoppe det er noget han selv skal have lyst til 

Ja, det er i den grad for meget. Men det er jo meget klassisk misbrugeradfærd at han dels ikke selv kan se det og iøvrigt går i forsvar hvis du vover at bringe det på banen.

Min erfaring med misbrugere er ret sparsom, men så vidt jeg kan forstå, så får man intet ud af fløjlshandsken. Der skal nærmest et ultimatum på bordet og det skal man selvfølgelig være parat til at gå hele vejen med hvis der ikke sker forandringer.

Men qua at I har børn så synes jeg egentlig ikke du har et valg. Min hustru er vokset op med alkoholiske forældre og det er sgu ikke noget man skal spøge med.

B&J skriver:

Hvis man drikker en flaske vin hver dag ja så er der et problem.

men du kan søge en masse råd osv men du Lan ikke få ham til at stoppe det er noget han selv skal have lyst til 

Ja undskyld - men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Det argument kan man bruge når der er tale om rygere. Når der er tale om alkoholmisbrug eller det der er værre, så må man sgu tvinge folk til at få lyst. Når der vel at mærke er tale om børn indblandet - hvis det bare er en selv så kan man jo tage sit tøj og gå.

Triste skriver:

Kære du som læser mit skriv, tak, det har været måneder undervejs og kræver meget mod, så venligst vær konstruktiv og ikke fordømmende.

Sagen er, at jeg er bange for at min mand har et alkoholproblem. Han har altid været glad for et glas vin om aftenen og jeg har ikke sagt noget til det, men vi har tit talt om det fordi jeg er vokset op i et hjem fuldstændig uden alkohol, hvorfor jeg givetvis er for intolerant - nogen ville kalde mig en snerpe. Det har jeg arbejdet rigtig meget med, at løsne lidt op og nyde livet og også forstået, at hans liv som kunstner aldrig kan blive så struktureret som jeg ønsker det. Og med det kommer en anden måde at nyde på, har jeg forstået.

 

Men nu er vi altså der hvor jeg er rigtig ked af hans drikkeri. Jeg synes det er for meget. Han drikker en flaske vin om dagen og evt også en øl eller to. Han sejler ikke rundt, jeg tror han har vænnet sit system til at tolerere rigtig store mængder.

Grunden til at jeg er bange for at vi har et problem er for det første de store mængder (fortæl mig gerne hvis jeg er en snerpe) og for det andet, at han ændrer adfærd når han har drukket. Det gjorde han ikke før i tiden, hvor det kun var et par glas. Han snøvler, bliver agressiv i sin kommunikation og sætter sin hverdag udfra 100% egne behov, hvilket man ikke kan, når man er familiefar.

Og ja, den altoverskyggende årsag til at vi har et problem, er at vi er en familie med to børn, herunder en nyfødt. Mit store barn er gammelt nok til at registere ændringer i fars adfærd og også blive påvirket af det, det kan jeg slet ikke acceptere. :-(

Når jeg ikke er gået fra ham, skyldes det, at han "kun" drikker om aftenen/natten og også fordi jeg elsker ham og ønsker han får hjælp til at bryde sit misbrug, så han kan blive den far og mand hans familie fortjener. Jeg ønsker ikke at straffe ham, jeg ønsker at hjælpe ham.

 

Jeg har undersøgt lidt på alkoholrådgivningen (tror jeg det hedder), hvor der også er det nummer jeg kan ringe på, men jeg har slet ikke modet. Jeg har taget en test og den peger på, at min mand er afhængig af alkohol.

Jeg kan mærke, at jeg bliver helt enormt trist og modløs når jeg mærker, at det her er vores virkelighed. Jeg er bange for at tale med ham om det, fordi han bliver meget agressiv og hæver stemmen når jeg nævner det. Jeg har nemlig forsøgt. Ifølge testen jeg tog, er det et klassisk tegn.

Af andre tegn kan jeg nævne: han kan pause sit indtag og sætte det i system (drikker kun aften og nat og ikke på arbejde), han har flere gange lovet mig at skære ned, men forbruget bliver langsomt større igen, han er kort for hovedet og virker deprimeret om morgenen, mens han er overgearet om aftenen (skift i adfærd), han forsøger at skjule det for mig og han reagerer meget offensivt når jeg nærmer mig emnet.

 

Vil I ikke hjælpe mig med er reality tjek? Er jeg en snerpe og skal jeg slappe af eller skal jeg sætte foden i og kræve behandling?

Hans farfar drak forøvrigt sig selv ihjel.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg tidligere har haft en profil herinde, men da jeg ikke kunne huske mit login, oprettede jeg en ny. På den måde kan I også svare anonymt, hvis I skulle få lyst til at dele ud af personlig erfaring.

Jeg ved ikke lige om jeg kan hjælpe dig. Jeg synes på ingen måde du er en snerpe. Jeg er vokset op med at mine forældre delte en flaske vin til maden hver dag. Jeg vil ikke kalde dem alkoholikere. Bare meget glade for vin. Tit røg der da også cognac indenbords efter aftensmaden. Da jeg kom i gymnasiet havde jeg en opgave for ang. alkohol og da denne skulle fremlægges får jeg sagt i klassen at det jo er normalt at ens forældre deler en flaske vin. Jeg blev faktisk gjort meget til grin for det var da overhoved ikke normalt i hverdagen. Jeg blev faktisk ret chokoreret. Den dag påvirkede mig så ekstrem meget, så jeg aldrig rør alkohol i hverdagen. Yders sjældent rører jeg det ved festlige lejligheder, da jeg ikke ønsker at mine børn vokser op og tror at alkohol i hverdagen er normalt. Jeg har heldigvis også fundet en mand der aldrig har rørt alkohol. 

Umiddelbart vil jeg da sige, at din mand har et alkohol problem, men hvis han ikke selv kan indse det tror jeg desværre ikke at du kan gøre så meget ved det. Men spørg dig selv hvor meget du vil ofre og hvad du ønsker at dine børn skal vokse op med. Jeg tror ikke at det hjælper at sætte foden ned og sige at han skal stoppe. For han er afhængig og så kan han ikke bare stoppe fordi du ønsker det. Han skal selv ønske det. Al held og lykke med det. 

Hvis det er flaske vin om dagen og også øl... så ja det er da alt for meget..?!!  

jeg ville måske skrive ned i en uge hvor meget han drikker og så sætte ham døren for stolen. Ring evt. Til misbrugslinjen først. 

Men kræv behandling!!! Professionel hjælp. Du og din søn tager skade!

IenFart skriver:

Ja undskyld - men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Det argument kan man bruge når der er tale om rygere. Når der er tale om alkoholmisbrug eller det der er værre, så må man sgu tvinge folk til at få lyst. Når der vel at mærke er tale om børn indblandet - hvis det bare er en selv så kan man jo tage sit tøj og gå.

Ja hun kan sige hun syntes han skal stoppe og finde dvs steder han kan få hjælp men hvis han ikke ønsker det kan hun jo ikke gøre mere og ja hun kan vælge at gå fra ham men lyder ikke på ts lige nu. 

IenFart skriver:

Ja undskyld - men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Det argument kan man bruge når der er tale om rygere. Når der er tale om alkoholmisbrug eller det der er værre, så må man sgu tvinge folk til at få lyst. Når der vel at mærke er tale om børn indblandet - hvis det bare er en selv så kan man jo tage sit tøj og gå.

Det er nu ellers helt rigtigt. Ts kan stille krav fra nu af og til verdens ende, hun kan endda gå fra ham og tage børnene med, men hun kan ikke tvinge ham til at stoppe hvis han ikke vil selv.

- Min mor gik fra min far da hans drikkeri tog overhånd, men det stoppede ham ikke i at drikke sig fra hus og hjem indtil han endte på gaden og fravalgte livet. Hårdt ja, men sandt. Man kan ikke tvinge nogen ud af et misbrug de ikke selv ser som et problem.

Til ts: 

Det er helt sikkert ikke dig der er snerpet. Jeg har ingen gode råd, men som du kan læse hartiklen jeg ikke gode erfaringer med det at have en forælder der drikker. Men jeg er helt sikker på at min mor sparede min søster og jeg for mange svigt ved at sætte foden ned og smide min far ud da han ikke længere kunne styre sit alkohol forbrug.

Kæmpe kram til dig!

Jeg har ikke tid til at grundiht svar lige nu, så nøjes med at svare på mængden. Der er omkring 6 genstande i en flaske vin, dvs din mand drikker 7-8 genstande dagligt, hvilket giver 49-56 genstande om ugen. Sundhedsstyrelsen anbefaler Max 21 genstande om ugen for en mand og Max 5 genstande ved samme lejlighed. Måske kan det sætte det lidt i perspektiv for dig 

MummiT skriver:

Det er nu ellers helt rigtigt. Ts kan stille krav fra nu af og til verdens ende, hun kan endda gå fra ham og tage børnene med, men hun kan ikke tvinge ham til at stoppe hvis han ikke vil selv.

- Min mor gik fra min far da hans drikkeri tog overhånd, men det stoppede ham ikke i at drikke sig fra hus og hjem indtil han endte på gaden og fravalgte livet. Hårdt ja, men sandt. Man kan ikke tvinge nogen ud af et misbrug de ikke selv ser som et problem.

 

Til ts: 

Det er helt sikkert ikke dig der er snerpet. Jeg har ingen gode råd, men som du kan læse hartiklen jeg ikke gode erfaringer med det at have en forælder der drikker. Men jeg er helt sikker på at min mor sparede min søster og jeg for mange svigt ved at sætte foden ned og smide min far ud da han ikke længere kunne styre sit alkohol forbrug.

Kæmpe kram til dig!

Det er heller ikke helt det jeg mente. Jeg er enig i at man i sidste ende ikke kan tvinge nogen ud af et misbrug. Men den kommentar jeg citerede læste jeg som om det blev sagt at TS ikke skulle gøre noget ved det, fordi hun kan alligevel ikke tvinge ham og det er det jeg mente ikke er rigtigt. 

Jeg synes faktisk at TS skal forlange at han gør noget ved det hvis forholdet skal bevares og så kan man jo håbe han værdsætter familielivet og børnene højest. Hvis ikke, ja så er det trist men så må han sejle i sin egen sø.