Jeg kan udemærket godt huske hvor meget man trængte til at komme lidt 'væk' og slappe af og bare nyde hinanden, da man havde en baby på den alder - Jeg kan dog konstatere at jeg bestemt ikke ville have nydt en ferie eller fået slappet noget som helst af, hvis jeg var rejst fra min datter da hun var 3 mdr. gammel. Jeg ville være syg af bekymring.
Vi gjorde istedet det at vi tog en del ture til mine forældre, og mens de havde barnevognen med rundt på gården, kunne min kæreste og jeg få en lur på gæsteværelset. Nogen gange kom min mor ind til os i dagstimerne og underholdt den lille i stuen, så jeg kunne tage et dejligt langt bad eller sove lidt. Efter sengetid om aftenen fik vi svigerinden forbi så hun kunne lytte efter og vi selv kunne gå i biografen. Vi tog på frokostdates med barnevognen osv.
Vi var dog hurtige til at forsøge en enkelt overnatning. Hun var vel et par måneder da hun overnattede hos mine forældre første gang. - Hun led ingen nød, jeg var grædefærdig og fik intet ud af den hyggeaften kæresten og jeg havde planlagt, og jeg sov endnu dårligere om natten end når hun var hjemme. Jeg blev dog bedre til at slappe af når hun var ude, da hun først blev ældre.
Tror hun har været halvandet år, da kæresten og jeg tog en tre dages ferie uden hende.
Jeg er ikke enig i eksperternes råd om 1 år = 1 overnatning osv. Det kommer an på barnet og tilknytningen til den der skal have barnet sovende - men jeg tror ikke på at der kommer noget godt ud af at rejse fra en baby på 3 måneder, hverken for barnet eller for forældrene. (Heller ikke selvom man virkelig syntes man trænger) - så må man finde alternativer når man nu har valgt at blive en større familie.
Anmeld
Citér