Anonym skriver:
Ja men hvordan bliver man så enige ?
Tænker på barnets tarv, ikke hvad man selv mest kunne tænke sig. Det skylder man barnet, når man bryder dets liv op. Alt for mange forældre handler efter devisen "jeg vil ikke undvære mit barn" frem for "hvad er bedst for mit barn". Så dels afhænger det jo af jeres kommende samværsordning. Hvor meget i hver især vil have barnet. Det vil typisk være sådan, at det er den der har barnet mest, der har bopæl. Så det er jo også en ting, i skal blive enige om. Igen med udgangspunkt i BARNETS bedste, ikke jeres egne ønsker om hvor ofte I gerne vil se barnet. Og kan i ikke finde en løsning i begge er glade for, så kan i inddrage statsforvaltningen, som kan bidrage med ekspertise og objektivitet, og som kan lede jer på vej til en løsning der er fair for alle parter, mest af alt barnet. Men du skal naturligvis starte med at snakke med din kæreste. Det er nok ikke en god ide at ligge samtalen ud med: "jeg ønsker at forlade dig, og jeg vil tage barnet med".
Hvis ikke der ellers er noget i vejen med manden (her tænker jeg på fysisk eller psykisk misbrug og den slags), så ville jeg starte med at smide bomben om at afslutte forholdet, og så ellers lige give ham en chance for at sluge den nyhed, før jeg bragte fordeling af barnet på banen.. Det er jo hårdt.
Anmeld
Citér
