Vaccinemodstand i vuggestuen

Aristocats skriver:

Jeg bebrejder folk, der hellere vil udsætte sine egne og andres børn for stivkrampe, difteri og polio fremfor en allergi der ikke kan tage livet af nogen. 

Jeg har en i min nærmeste familie der fik et hjerneskadet barn af en dårlig vaccine, så barnet døde og blev genoplivet efter noget tid. Et liv der for altid blev forandret for fleres vedkommende. Kan godt forstå den mor der var noget bange da turen kom til hendes næste barn. En ud af millioner, og det stoppede heller ikke mig fra at vaccinere mit barn. Men det er måske ikke altid bare frygten for allergi der holder en tilbage.

Cherraly skriver:

Jeg har en i min nærmeste familie der fik et hjerneskadet barn af en dårlig vaccine, så barnet døde og blev genoplivet efter noget tid. Et liv der for altid blev forandret for fleres vedkommende. Kan godt forstå den mor der var noget bange da turen kom til hendes næste barn. En ud af millioner, og det stoppede heller ikke mig fra at vaccinere mit barn. Men det er måske ikke altid bare frygten for allergi der holder en tilbage.

Ja, netop, én af en million - absolut en skrækkelig historie men ikke mindst et konkret særtilfælde. Hvis sådan historie holder folk tilbage fra vaccinere, tænker jeg man trænger til lidt rationalitet (dog kan jeg sagtens forstå den specifikke mor og det traume hun måtte have fået). Man skulle undgå alt vedrørende sundhedsvæsenet, hvis ting som den historie afskræmte en - der er altid historier hvor det værst tænkelige er sket men der er jo tit og ofte tæt på minimal risiko for at det sker - derfor ser jeg ikke yderst sjældne skræmmehistorier som en legitim, rationel undskyldning for ikke at vaccinere - egentligt sjovt, da de risikoer man udsætter børn for når de ikke vaccineres også er dødelige. En smule ironisk tankegang i mine øjne, undskyld jeg siger det!

Aristocats skriver:

Ja, netop, én af en million - absolut en skrækkelig historie men ikke mindst et konkret særtilfælde. Hvis sådan historie holder folk tilbage fra vaccinere, tænker jeg man trænger til lidt rationalitet (dog kan jeg sagtens forstå den specifikke mor og det traume hun måtte have fået). Man skulle undgå alt vedrørende sundhedsvæsenet, hvis ting som den historie afskræmte en - der er altid historier hvor det værst tænkelige er sket men der er jo tit og ofte tæt på minimal risiko for at det sker - derfor ser jeg ikke yderst sjældne skræmmehistorier som en legitim, rationel undskyldning for ikke at vaccinere - egentligt sjovt, da de risikoer man udsætter børn for når de ikke vaccineres også er dødelige. En smule ironisk tankegang i mine øjne, undskyld jeg siger det!

Mit eksempel var heller ikke ment som en slags legitimering. Jeg er som sagt all-in for vaccination.

Tror bare fordi jeg har det så tæt på livet, hvad der faktisk kan ske i nogle af de værste scenarier, så synes jeg det lød en smule uretfærdigt at proppe alle i samme bås af folk der er bange for allergier, når der absolut ikke kan ske noget som helst slemt. For nogle sker det værst tænkelige, og det ved man jo ikke, det skilter de ikke ligefrem med. Der kan vel ligge forskellige oplevelser bag. Men det er også fordi det ramte lidt for tæt på noget der har været en stor del af mit liv også. 

Aristocats skriver:

Jeg bebrejder folk, der hellere vil udsætte sine egne og andres børn for stivkrampe, difteri og polio fremfor en allergi der ikke kan tage livet af nogen. 

Producenten af vaccinerne fraråder faktisk de allergiramte børn at blive revaccineret og må støtte os op af flokimmunitet. Skal vi så ikke rette os efter det?

VH en forælder til et allergiramt barn

mummitrolden skriver:

Producenten af vaccinerne fraråder faktisk de allergiramte børn at blive revaccineret og må støtte os op af flokimmunitet. Skal vi så ikke rette os efter det?

 

VH en forælder til et allergiramt barn

Det bør man rette sig efter hvis de siger. Men hvis tilpas mange helt fravælger vacciner af frygt for en allergi, så er den flokimmunitet gået fløjten og så er de udsatte børn for alvor på skideren.

Uafhængigt af min mening om vacciner, så vil jeg sige, at jeg som en medarbejder der arbejder med børn ligesom den pågældende medarbejder (jeg er lærer) ikke skal råde om ting hvor jeg ikke har viden. Jeg skal råde i forhold til skolen, i forhold til faktorer der påvirker skolen (det kan også være sengetider, manglende madpakker mm.) og jeg skal reagerer hvis jeg oplever et barn i mistrivsel og underrette. Jeg skal ikke blande mig i om de får lagkage eller frugt om søndagen, det er sundhedsplejerskens opgave,jeg skal ikke blande mig om de ser to film eller er Tim spejder om lørdagen osv. På samme måde skal jeg heller ikke blande mig i deres vaccinationer eller mangel på samme. Jeg tænker der her en medarbejde måske ny i faget, der glemmer at være professionel og det ville jeg måske lade fare denne ene gang, men fortsatte det også med andre ting ville jeg måske sog, at jeg syntes han/hun overskred den professionelle grænse og måske var det en god ide i institutionen, at tale om denne grænse så den blev synlig for alle 

lineog4 skriver:

Uafhængigt af min mening om vacciner, så vil jeg sige, at jeg som en medarbejder der arbejder med børn ligesom den pågældende medarbejder (jeg er lærer) ikke skal råde om ting hvor jeg ikke har viden. Jeg skal råde i forhold til skolen, i forhold til faktorer der påvirker skolen (det kan også være sengetider, manglende madpakker mm.) og jeg skal reagerer hvis jeg oplever et barn i mistrivsel og underrette. Jeg skal ikke blande mig i om de får lagkage eller frugt om søndagen, det er sundhedsplejerskens opgave,jeg skal ikke blande mig om de ser to film eller er Tim spejder om lørdagen osv. På samme måde skal jeg heller ikke blande mig i deres vaccinationer eller mangel på samme. Jeg tænker der her en medarbejde måske ny i faget, der glemmer at være professionel og det ville jeg måske lade fare denne ene gang, men fortsatte det også med andre ting ville jeg måske sog, at jeg syntes han/hun overskred den professionelle grænse og måske var det en god ide i institutionen, at tale om denne grænse så den blev synlig for alle 

Helt enig her

Tak for jeres svar. Jeg tror I har ret i, at det mest fair er at snakke med medarbejderen. Det vil jeg prøve.

Det hele handler om faglighed og mangel på samme.

Hun er IKKE ansat til at udtrykke lægevidenskab e.l., så derfor giver hun et falsk billede af institutionen og déns funktion til forældren.

Det eneste tidspunkt en fagperson kan/må give sin egen mening om andre fagområder, som de ikke er uddannet til, er i

- en privat samtale udenfor institutionen

- et blog-indlæg o.l.

Fagpersoner har oplysningspligt når det omhandler (tvær)fagligt emner indenfor deres profession, men det dækker stadig ikke personlige holdninger.

Som forældre skal man kunne stole 100% på den udtalelse en fagperson kommer med ! Intet mindre.