Jeg har kort lunte, men ville aldrig flegne sådan der, uden at bryde grædende sammen og fortryde sekundet jeg har sagt det. Jeg har også været presset og stresset og negativ, særligt da jeg var på p-piller, men man plejer som regel at blive så flov over sig selv bagefter, og sur på sig selv over at blive så sur på en anden.
Det der er der ingen undskyldninger for, og du skal simpelthen sige til ham at det kan godt være han har det svært, men han skal ikke tale sådan til dig. Du skal ikke finde dig i det, for det skal ikke være normalen. Så må han få løst sine problemer, eller finde en måde at tackle sit pres på uden det går udover dig. Fair nok, vi kan alle miste hovedet, men så skal der jo også reageres på det. Det er jo som hvis en bil er i stykker, jamen så skal den jo også fikses. Jeg siger ikke du skal gå fra ham, jeg siger bare der skal tages en handling, der skal kræves behandling, og der skal du være robust nok til at vise du ikke finder dig i det. Han skal ikke tale sådan hvis han synes du virkelig er FOR doven, så må han sige det på en pæn og konstruktiv måde, for du bliver ikke mere aktiv af at blive råbt af. Har han et problem med dig, kan han sige det pænt.
Anmeld
Citér