Dårlig mor-følelse i selskab med andre

Surprise! Jeg kan føle mig som en dårlig mor. Det sjove er, at det næsten udelukkende sker, hvis jeg er i selskab med andre.

I dag blev jeg velmenende fortalt, at der var hentet sodavand, mens jeg i virkeligheden bare havde lyst til en øl. – I mange selskaber, hvor jeg ikke føler mig helt tryg, så føler jeg, at jeg skal leve op til et billede af en god mor. Og hun drikker (næsten) ikke, og hun tager barnet op på de rette tidspunkter. Også selvom farmand sidder ved siden af. Han tager også baby men har tilsyneladende ikke noget problem med at drikke en del øl. Nuvel. Det er nok ikke skide smart at drikke sig en go’ kæp i øret, når man har et lille barn at passe på, men dagen inden "tillod jeg mig selv" at drikke en flaske vin i hjemmets trygge rammer med farmand.

Når jeg er ude med sønnike, så sidder jeg oftere med ham i akavede stillinger. Ikke kun fordi der er dårligere muligheder for at sidde med ham ude, men også fordi jeg vil virke overskudsagtig og føre ti samtaler samtidig. Og omverdenen skal i hvert fald heller ikke se, at jeg derhjemme mader ham med sutteflasken stablet op, så jeg kan undgå de værste myoser. Og måske endda laver noget andet end at være bundet til ham (såsom rengøring af sutteflasker!).

Ja. Jeg føler mig bundet og låst. Jeg føler nærmest, at det er mit ansvar alene, at der altid er et trygt miljø for vores søn. Hans far har noget nemmere ved at tage til arrangementer, hvorimod jeg føler, at jeg ryger i kategorien dårlig mor, fordi jeg har lyst til at lave noget uden vores dreng.

Hvad gør man så ved alle disse følelser? Jo, det er vigtigt at være en god mor. Det indebærer, at jeg ikke drikker mig teenage-stiv uden at sikre, at der er andre, der kan tage ansvaret. Og det er også en god idé at vi som forældre generelt sikrer os, at sønnike er i trygge hænder. Dét, der derimod virker deprimerende, er, at jeg lader min opfattelse af andres meninger styre mine handlinger.

Jeg regner med, jeg ikke er alene. Er der dog nogen herinde, der kan fortælle, om de ligesom overvandt denne usikkerhed i det offentlige rum henad vejen, eller om det krævede en større, målrettet indsats? - Guldklumpen er ca. 2 måneder gammel nu.

Marieeiram skriver:

Surprise! Jeg kan føle mig som en dårlig mor. Det sjove er, at det næsten udelukkende sker, hvis jeg er i selskab med andre.

I dag blev jeg velmenende fortalt, at der var hentet sodavand, mens jeg i virkeligheden bare havde lyst til en øl. – I mange selskaber, hvor jeg ikke føler mig helt tryg, så føler jeg, at jeg skal leve op til et billede af en god mor. Og hun drikker (næsten) ikke, og hun tager barnet op på de rette tidspunkter. Også selvom farmand sidder ved siden af. Han tager også baby men har tilsyneladende ikke noget problem med at drikke en del øl. Nuvel. Det er nok ikke skide smart at drikke sig en go’ kæp i øret, når man har et lille barn at passe på, men dagen inden "tillod jeg mig selv" at drikke en flaske vin i hjemmets trygge rammer med farmand.

Når jeg er ude med sønnike, så sidder jeg oftere med ham i akavede stillinger. Ikke kun fordi der er dårligere muligheder for at sidde med ham ude, men også fordi jeg vil virke overskudsagtig og føre ti samtaler samtidig. Og omverdenen skal i hvert fald heller ikke se, at jeg derhjemme mader ham med sutteflasken stablet op, så jeg kan undgå de værste myoser. Og måske endda laver noget andet end at være bundet til ham (såsom rengøring af sutteflasker!).

Ja. Jeg føler mig bundet og låst. Jeg føler nærmest, at det er mit ansvar alene, at der altid er et trygt miljø for vores søn. Hans far har noget nemmere ved at tage til arrangementer, hvorimod jeg føler, at jeg ryger i kategorien dårlig mor, fordi jeg har lyst til at lave noget uden vores dreng.

Hvad gør man så ved alle disse følelser? Jo, det er vigtigt at være en god mor. Det indebærer, at jeg ikke drikker mig teenage-stiv uden at sikre, at der er andre, der kan tage ansvaret. Og det er også en god idé at vi som forældre generelt sikrer os, at sønnike er i trygge hænder. Dét, der derimod virker deprimerende, er, at jeg lader min opfattelse af andres meninger styre mine handlinger.

Jeg regner med, jeg ikke er alene. Er der dog nogen herinde, der kan fortælle, om de ligesom overvandt denne usikkerhed i det offentlige rum henad vejen, eller om det krævede en større, målrettet indsats? - Guldklumpen er ca. 2 måneder gammel nu.

Det er nok din usikkerhed der skinner igennem - man skal helst ikke have et stempel som dårlig mor af andre føler man. Jeg har også været ret opmærksom på det. Men nu ved barn nummer to er jeg ikke så optaget af det mere. 

Men måske er det fordi man er vant til at se mødre til små babyer, holde igen med alkohol og ikke have behov for andet end at sidde og hygge med sin baby. Altså derfor siger de ting som det med sodavand og tænker det er mor der sidder med baby.

Jeg ved det ikke, jeg selv er sådan en mor der aldrig rører en dråbe (gør jeg ikke i forvejen), elsker at sidde med min baby og de første mange måneder sov hun gerne på mig mange gange i løbet af dagen osv. Og da jeg blev inviteret i biffen af en veninde da min datter var 5 måneder, skulle jeg lige tænke "Nårh ja der er jo en verden udenfor og det er okay jeg tager med" og det er endda selvom det er barn nummer to. 

Men du skal ikke lade dig gå på af hvad andre måske tænker. Hvad ville du selv tænke om en der var mor som dig?

Ork jo det kender jeg sagtens. Men efter virkelig at have arbejdet med mig selv, mine tanker om de mødre jeg har omkring mig og ja lært mit barn at kende er jeg nået frem til: Fame nej. Jeg er en pisse god mor!!! Det er faktisk nok det jeg er bedst til. 

Jeg er ikke mor som min bedste veninde, jeg er ikke mor som min mor er mor. Jeg er mor som jeg er mor og for mit barn, er det den bedste mor. 

Generelt skal vi mødre være bedre til at hylde os selv! Og skal skabe et samfund, hvor det er legitimt at sige højt: tjah jeg synes faktisk jeg er verdens bedste mor! 

Fint sagt, begge to.

Der findes måske et par enkelte folk med højlydte meninger, og så kommer jeg til at tro, at alle er fordømmende, og at det er farligt at træde ved siden af.

Ja, det er min egen usikkerhed, der skinner igennem. Men er der ikke også bare en masse krav og retningslinjer for os mødre?

Nå, jeg må vist øve mig på ikke at fordømme mig selv på andres vegne 

At man ikke skal amme og drikke alkohol synes jeg er helt fint, og eg ville blive glad for der var sørget for sodavand, i stedet for man skal bede om det. Men havde du derimod "malket ud" og havde ren mælk med synes jeg nu godt du kunne tage et par glas. Knock yourself out  

Jeg tror det er en følelse der vil vare resten af livet, at man synes andre mødre liiige bager lidt sundere boller end en selv, og har lidt mere struktur og styr på tingene end man selv har. Men synes du skal slappe af, sænke skuldrene, ligge barnet, og vide bare du gør det bedste for dit barn Og så snak med din mand omkring hans forvetninger til nogen af tingene, måske I kan vise hinanden lidt sympati ved at han heller ikke drikker sig fuld, eller omvendt, at du fortæller ham du vil drikke i aften. 

Marieeiram skriver:

Fint sagt, begge to.

Der findes måske et par enkelte folk med højlydte meninger, og så kommer jeg til at tro, at alle er fordømmende, og at det er farligt at træde ved siden af.

Ja, det er min egen usikkerhed, der skinner igennem. Men er der ikke også bare en masse krav og retningslinjer for os mødre?

Nå, jeg må vist øve mig på ikke at fordømme mig selv på andres vegne 

Krav og retningslinjer som vi stiller og er dumme nok til at efterleve

Yes!  I hvert fald til noget af det :-) Jeg er noget så misundelig på min mand, der nemt har kunnet tage til fester og andre arrangementer, mens jeg har været bundet lidt mere på vores søn, da jeg ammede i et år. Især nu, hvor jeg ikke ammer mere, har jeg et enormt behov for at komme ud lidt alene. Og det er helt i orden, at jeg har det sådan!

Til gengæld har jeg en omgangskreds, der har et lidt mere afslappet forhold til øl og amning, og INGEN har set skævt til, at jeg har nydt en øl i ny og næ.

Og så vil jeg bare slutte af med, at det bliver nemmere! Jo mere erfaring, du får, jo mere afslappet tager man også morrollen. Det er i hvert fald min erfaring :-)

Marieeiram skriver:

Surprise! Jeg kan føle mig som en dårlig mor. Det sjove er, at det næsten udelukkende sker, hvis jeg er i selskab med andre.

I dag blev jeg velmenende fortalt, at der var hentet sodavand, mens jeg i virkeligheden bare havde lyst til en øl. – I mange selskaber, hvor jeg ikke føler mig helt tryg, så føler jeg, at jeg skal leve op til et billede af en god mor. Og hun drikker (næsten) ikke, og hun tager barnet op på de rette tidspunkter. Også selvom farmand sidder ved siden af. Han tager også baby men har tilsyneladende ikke noget problem med at drikke en del øl. Nuvel. Det er nok ikke skide smart at drikke sig en go’ kæp i øret, når man har et lille barn at passe på, men dagen inden "tillod jeg mig selv" at drikke en flaske vin i hjemmets trygge rammer med farmand.

Når jeg er ude med sønnike, så sidder jeg oftere med ham i akavede stillinger. Ikke kun fordi der er dårligere muligheder for at sidde med ham ude, men også fordi jeg vil virke overskudsagtig og føre ti samtaler samtidig. Og omverdenen skal i hvert fald heller ikke se, at jeg derhjemme mader ham med sutteflasken stablet op, så jeg kan undgå de værste myoser. Og måske endda laver noget andet end at være bundet til ham (såsom rengøring af sutteflasker!).

Ja. Jeg føler mig bundet og låst. Jeg føler nærmest, at det er mit ansvar alene, at der altid er et trygt miljø for vores søn. Hans far har noget nemmere ved at tage til arrangementer, hvorimod jeg føler, at jeg ryger i kategorien dårlig mor, fordi jeg har lyst til at lave noget uden vores dreng.

Hvad gør man så ved alle disse følelser? Jo, det er vigtigt at være en god mor. Det indebærer, at jeg ikke drikker mig teenage-stiv uden at sikre, at der er andre, der kan tage ansvaret. Og det er også en god idé at vi som forældre generelt sikrer os, at sønnike er i trygge hænder. Dét, der derimod virker deprimerende, er, at jeg lader min opfattelse af andres meninger styre mine handlinger.

Jeg regner med, jeg ikke er alene. Er der dog nogen herinde, der kan fortælle, om de ligesom overvandt denne usikkerhed i det offentlige rum henad vejen, eller om det krævede en større, målrettet indsats? - Guldklumpen er ca. 2 måneder gammel nu.

Hey, det med dårlige stillinger skal du tage alvorligt, få nogle gode vaner med løft og træn core. Så må man skiftes til at gå lidt afsides med baby og snakke når de små sover. Det er trods alt kun få år af et helt liv, hvor man er lidt socialt handicappet. Og ja det er hårdt indimellem for alle tror jeg. Med nummer et var vi maks på hele tiden, men nu ved nummer tre får hun ofte lov til at sidde og lege selv, det er faktisk sundt for deres udvikling og senere sociale interaktion. Men fat mod, det hele ændrer sig snart..

Sprit25 skriver:

Ork jo det kender jeg sagtens. Men efter virkelig at have arbejdet med mig selv, mine tanker om de mødre jeg har omkring mig og ja lært mit barn at kende er jeg nået frem til: Fame nej. Jeg er en pisse god mor!!! Det er faktisk nok det jeg er bedst til. 

Jeg er ikke mor som min bedste veninde, jeg er ikke mor som min mor er mor. Jeg er mor som jeg er mor og for mit barn, er det den bedste mor. 

Generelt skal vi mødre være bedre til at hylde os selv! Og skal skabe et samfund, hvor det er legitimt at sige højt: tjah jeg synes faktisk jeg er verdens bedste mor! 

>>Jeg er ikke mor som min bedste veninde, jeg er ikke mor som min mor er mor. Jeg er mor som jeg er mor og for mit barn, er det den bedste mor. <<<

det er ikke ofte at jeg har haft den følelse (og slet ikke taget mig tid til i så fald at give mit besyv med). Men de tre linier ramte lige "i plethullet". Så til hvis de en dag bliver nødvendige: De er nu noteret på en post-it og opsat på badeværelses-spejlet!

tak for den "opsang" til hvis fremtidens Cenicienta engang skulle have brug for at "slå" sig selv i hovedet med den huske kage   ����

Cenicienta740 skriver:

>>Jeg er ikke mor som min bedste veninde, jeg er ikke mor som min mor er mor. Jeg er mor som jeg er mor og for mit barn, er det den bedste mor. <<<

det er ikke ofte at jeg har haft den følelse (og slet ikke taget mig tid til i så fald at give mit besyv med). Men de tre linier ramte lige "i plethullet". Så til hvis de en dag bliver nødvendige: De er nu noteret på en post-it og opsat på badeværelses-spejlet!

tak for den "opsang" til hvis fremtidens Cenicienta engang skulle have brug for at "slå" sig selv i hovedet med den huske kage   ����

Det var skam så lidt