Åh for søren, jeg har ikke fået svaret, det må i undskylde! Jeg giver lige et samlet svar, det er selvfølgelig lidt vanskeligt, når i har skrevet så mange, gode, lange svar, men håber det alligevel får opsummeret tingene lidt. Men tusind tak for jeres tid. Det er altså virkelig dejligt, at man kan komme herinde og få objektive syn på sagerne, når man står lidt i en kattepine.
Jeg er overrasket over, hvor mange af jer der tænker, at vi ikke skal sige det. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår jeres tanker, men det er måske bare fordi jeg kender x'en og ved, at hun vil betragte det som EKSTREMT konfliktoptrappende, hvis vi slet ikke nævner det. Hvilket er årsagen til, at jeg tænker, at vi ikke bare kan lade som ingenting. Af flere årsager:
1) Jeg ser hende ikke til overleveringerne, hvorfor hun ikke en gang ville opdage det af sig selv, som min mave blev større. Sæt nu bonus ikke nævnte det, og hun en dag kommer ind til os, og jeg står med et spædbarn på armen uden hun anede noget. Ej, det synes jeg faktisk ville være lidt fejt, og jeg ville være ked af at være x'en i den situation, uanset hvor ubehagelig hun er.
2) Hvis bonus går hjem og fortæller det, har hun ikke chancne for lige at nå at sunde sig lidt, inden hun kommer med en respons. Godt nok er jeg ikke sikker på, at hun kan holde sin mund lukket med negative kommentarer uanset, men risikoen for, at hun kommer med et vredesudbrud rettet mod bonus er større, hvis han smider den bombe uden hun er forberedt. For bonus' skyld vil jeg hellere, at vi fx ringer om fredagen og fortæller det, når vi har ham, så kan hun lige sunde sig inden hun henter ham søndag..
Jeg ved godt, at hun har meget magt over vores liv og følelser. Jeg ved dog ikke, om jeg synes, det er fair at skrive, at vi giver hende den magt. Jeg tror da ikke det er unaturligt at være bekymret, når hun i 2 år har chikaneret, skabt konflikter, og ved hver mulighed søgt at ødelægge det samvær vi har med bonus. Det bliver man da opslidt af og nedbrudt over i længden, mest af alt fordi vi ser den effekt det har på bonus, og det gør ondt. Jeg tror jeg ville føle, at jeg var et følelseskoldt monster, hvis jeg var i stand til helt at være ligeglad med dét. Jeg elsker ham jo. Og det er også mest af alt konsekvenserne for ham i den her situation, der fylder..
Men i har skrevet mange kloge ting, som jeg/vi tager til efterretning!
