Svarer ikke på fars sms'er

Anonym skriver:

Hej

Min mand har en søn på 11 år fra et tidligere ægteskab, som han ser hver 2. Weekend.

Da sønnen var 8, fik han en mobil af far, så de kunne tale/sms'e sammen en gang imellem, da forholdet til moren ikke er så godt. 

I starten blev mobilen brugt mest til spil og sønnen skrev næsten aldrig til sin far. Faren kunne godt forstå det den gang, da han var "lille". 

Men nu, hvor sønnen er blevet ældre, skriver han aldrig til sin far. Når far skriver SMS til ham, så svarer han heller ikke (og når han svarer 1 ud af 10 gange, så sker det først efter flere dage).

Faren har det sidste års tid forsøgt at forklare ham, hvorfor han har købt mobilen til ham, samt fortælle ham at når man får en besked, så skal man også svare på den. Behøver ikke være med det samme men bare i løbet af dagen. Drengen anerkender det og lover at han vil svare ham. Når han så tager hjem til mor, så sker det samme igen. 

Han sagde til ham på et tidspunkt at hvis han ikke brugte mobilen, ville han tage den fra ham, men heller ikke det har virket. (Han har aldrig villet tage mobilen, men var desperat)

Min mand er skuffet, ked af det og føler at hans søn ikke har behov for ham i sit liv. Når sønnen er på besøg, har de det rigtig godt sammen. 

 

Andre i samme situation?

Hvis i endelig skal true med noget, så skal i altså også gøre det. Børn er snu og ved at så kan de bare blive ved. Selv min datter på 2 er så snu.

Min dreng fylder snart 10 år og han har også en mobil. Der kan der også gå dage før, at han svarer en sms. Han ser den og glemmer den.

Herre gud - lad drengen have sin mobil. Ring til ham i stedet for

Synes også det er et stort krav at have til en 11-årig. Jeg tænker nemlig, der er så mange andre ting som fylder hans hverdag. 

Det med at true dur heller ikke. Husk på, at det er faderens behov - ikke barnets.

Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, når man ønsker mere kontakt med sit barn, men jeg tænker, at det kommer, når barnet bliver ældre

Jeg tror det er vigtigt, at I får talt om, hvis behov det er at være i sms kontakt, fars eller søns? 

Jeg har da også dage, hvor jeg gerne ville have skypet men hvor min søn er træt, laver andre ting eller ikke lige gider og så er det hans valg. 

Der er en talemåde: intet nyt er godt nyt. Jeg synes I skal glæde jer over din mands søn har det så skønt så han ikke tænker på at skrive en SMS, at han nyder sit liv på fuld skrue som en 11 årig skal og derfor glemmer både tid og sted og ikke mindst telefon. 

Jeg synes I stiller nogle store krav til en lille dreng. Der er ingen regel om man skal svare på en SMS samme dag, der er ingen regel om at man som 11 årig skal tjekke sin telefon hver dag. Hvis I har akut behov for at få kontakt med drengen må det foregå via de voksne. 

Og drop at true ham til kontakt, og nyd ham når I er sammen. Send SMS til ham, billeder og hvad ved jeg og forvent intet tilbage.

Anonym skriver:

Hej

Min mand har en søn på 11 år fra et tidligere ægteskab, som han ser hver 2. Weekend.

Da sønnen var 8, fik han en mobil af far, så de kunne tale/sms'e sammen en gang imellem, da forholdet til moren ikke er så godt. 

I starten blev mobilen brugt mest til spil og sønnen skrev næsten aldrig til sin far. Faren kunne godt forstå det den gang, da han var "lille". 

Men nu, hvor sønnen er blevet ældre, skriver han aldrig til sin far. Når far skriver SMS til ham, så svarer han heller ikke (og når han svarer 1 ud af 10 gange, så sker det først efter flere dage).

Faren har det sidste års tid forsøgt at forklare ham, hvorfor han har købt mobilen til ham, samt fortælle ham at når man får en besked, så skal man også svare på den. Behøver ikke være med det samme men bare i løbet af dagen. Drengen anerkender det og lover at han vil svare ham. Når han så tager hjem til mor, så sker det samme igen. 

Han sagde til ham på et tidspunkt at hvis han ikke brugte mobilen, ville han tage den fra ham, men heller ikke det har virket. (Han har aldrig villet tage mobilen, men var desperat)

Min mand er skuffet, ked af det og føler at hans søn ikke har behov for ham i sit liv. Når sønnen er på besøg, har de det rigtig godt sammen. 

 

Andre i samme situation?

Hvorfor ikke bare ringe til drengen når i nu ved at han ikke svarer? 

Kender flere der også glemmer at svare og de er sku voksne.  

Han er 11 år,  et barn. Lad ham dog være. 

Faren ville gerne være i kontakt med sit barn,  enten acceptere ham at der går noget tid og hvis det er super vigtigt må han ringe. Hvis det bare er sådan noget småsnak, sådan hvordan; Hvordan har du det ? Hvad har du lavet? I den dur, bliver det irriterende at svare på hele tiden,  især når man er 11 og hellere vil være med vennerne. Vær dog glad for at han ikke er klistejet til mobilen��