Eksperthjælp: Overvejer graviditet, selvom første datter måtte anbringes udenfor hjemmet

Kære du (hvis du læser med).

Jeg kan sagtens sætte mig ind i sorgen og manglen af den datter, der ikke pt bor hos jer. Jeg kan sagtens sætte mig ind, I ønsker på en eller anden irrationel måde at erstatte, eller at få det I fik, nemlig et barn der kan blive boende hos jer, som I kan være forældre til i den gode tilværelse I oplever I har lige nu.

Jeg mangler selv et barn, dog af andre årsager end jer da min datter er død, jeg havde en tanke da det skete; få endnu et barn og udfylde lidt af det hul hun efterlod. Og jeg tænker en del af jeres ønske om et barn lige nu handler om det samme.

Men der er en forskel, for I kan arbejde på at være en del af jeres datters liv, bruge det overskud I har fået nu til at være en endnu større og en mere stabil del, måske endda få hende hjem igen. I kan fylde hullet ud med hende.

Jeg tænker der er en grund til man har accepteret en frivillig anbringelse og ikke startet med aflastning mm. Og jeg tænker den grund skal I vide er væk, eller arbejdet så meget med så den ikke længere er gældende før I sætter endnu et barn til verden.

Det er kun et år siden I måtte smide håndklædet i ringen, og I skal uden tøven kunne sige; livet er så anderledes nu så det håndklæde ikke en gang kommer i nærheden af vores hånd. Jeg ved ikke, hvad jeres bevæggrunde var til at få jeres datter anbragt, men når jeg læser din beskrivelse af jeres liv så er min umiddelbare tanke, at der stadig er en skrøbelighed at spore, en pointering af I kan hverdagsting som vi andre ikke en gang overvejer om vi kan for det er netop naturlige hverdagsting. Så som en anden eller flere skriver, spørg de mennesker der er omkring jer, også de professionelle, kig grundigt på jeres hverdag og vurder om udfordringerne der medførte I måtte vælge anbringelse er væk.

Jeg ville kigge på hvorfor blev jeres datter anbragt.

At det er frivilligt er jo kun fordi i er gået med til det så der er jo nogen i offentlig regi der har ment i har haft udfordringer der gør at jeres datter skulle anbringes.

Så få styr på jeres datter og så ville jeg nok også kigge på arbejde uddannelse om der er styr på det så i kan vise kommunen at i kan overskue en hverdag med de udfordringer der er at passe et arbejde samtidig med evt børn .

Både i og jeres barn har en sagsbehandler og i må også mødes jævnligt til netværks møder hvor i snakker handle planer og fremtid.

Der kunne i jo bede om ekstra møde hvor i kunne høre om jeres sagsbehandler synes det giver mening at sætte et nyt barn I verden.

Og det kom til at lyde lidt hårdt men synes det er uholdbart at i overvejer et nyt barn når jeres fokus burde ligge på at få jeres første barn hjem

Og i kan være ganske sikker på at kommunen vil være obs på et nyt barn og er der ikke sket ændringer der viser i er vokset og udviklet jer vil de komme på banen.

Har selv et familie medlem i pleje og vil råde jer til at bruge jeres ressourcer på jeres barn i pleje før i overvejer et nyt barn. 

En frivillig anbringelse er vel ikke altid bare fordi forældrene er gået med til det? Kan forældre ikke selv efterspørge at få et barn anbragt, hvis de simpelthen ikke kan magte det?

NupaSofia skriver:

En frivillig anbringelse er vel ikke altid bare fordi forældrene er gået med til det? Kan forældre ikke selv efterspørge at få et barn anbragt, hvis de simpelthen ikke kan magte det?

Jo

Men så vil kommunen i de fleste tilfælde forsøge med massiv støtte og evt ophold på forældrehjem eller placere forældrene med barnet i en plejefam. -fordi tit handler det om at forældrene skal have støtte og aflastning så det vil man altid forsøge før man går med til en desideret anbringelse  (hvis altså forældrene er int for er de ikke det er der self. ikke grundlag for hjælp ) 

Vores plejebarn er også frivilligt anbragt og det er de fleste fordi man siger at enten går i med til det eller også tvangsfjerner vi 

Og er barnet først tvangsfjernet er det meget mere kompliceret at få barnet hjem igen plus at man så ikke har ret mange rettigheder til samvær uden opsyn osv og det vil give et stramt samvær med f.eks kun 1 time pr 14 dag .

Så de fleste forældre om de er enige eller ej siger ja til frivillig anbringelse når vilkårerne ridses op for dem. 

Til os der kommentere: Jeg har en fornemmelse af at barnet der er anbragt IKKE er et fællesbarn, hun skriver noget med "og jeg har et barn", ergo er det en ny kæreste tror jeg, som hun har fundet den her nyfundne stabillitet med.

Bananaalice skriver:

Til os der kommentere: Jeg har en fornemmelse af at barnet der er anbragt IKKE er et fællesbarn, hun skriver noget med "og jeg har et barn", ergo er det en ny kæreste tror jeg, som hun har fundet den her nyfundne stabillitet med.

Men er situationen ikke den samme uanset om ts har barnet fra et tidligere forhold eller med sin nuværende kæreste? At det ville være mere oplagt at fokusere på at få den pige hjem de allerede har, inden de planlægger flere børn? 

Bananaalice skriver:

Til os der kommentere: Jeg har en fornemmelse af at barnet der er anbragt IKKE er et fællesbarn, hun skriver noget med "og jeg har et barn", ergo er det en ny kæreste tror jeg, som hun har fundet den her nyfundne stabillitet med.

Det gør i mine øjne ikke rigtig situationen bedre, næsten tvært i mod, hvis hun har en ny kæreste nu.

Hvis hende og xen boede sammen, da barnet blev fjernet, er det nye forhold under et år gammelt, så hvis hun i forvejen har haft problemer med at varetage et barns tarv, så synes jeg det er uovervejet at starte det projekt i et meget nyt forhold.

Hvis hende og xen var gået fra hinanden, da barnet blev placeret, må det jo betyde, at hverken hun eller ham kunne magte barnet, ellers havde hun vel bare haft bopæl og primært samvær med barnet, frem for det blev anbragt.

Og hvis det er med den samme kæreste, så gælder det samme som ellers..

NupaSofia skriver:

Men er situationen ikke den samme uanset om ts har barnet fra et tidligere forhold eller med sin nuværende kæreste? At det ville være mere oplagt at fokusere på at få den pige hjem de allerede har, inden de planlægger flere børn? 

Jojo, jeg siger det også bare Synes nogen kommenterede som om det var deres begges barn. I princippet er det hende der skal skabe de bedste rammer for hendes liv, han kan gå i morgen sådan set, de er "kun" kærester, og ikke for involverede i hinanden. Hun skal gøre hvad hun kan for at få sit barn hjem igen.
Men man kan jo så desværre også tænke han har sine motivationer for at de skal have et barn, netop den der som nogen siger, udfylde et tomrum fordi det første barn jo er "væk", og måske, hvis man skal tænke meget ondt og koldt, at han så har mulighed for at få sit "eget", som om det første ikke "tæller"

Bananaalice skriver:

Jojo, jeg siger det også bare Synes nogen kommenterede som om det var deres begges barn. I princippet er det hende der skal skabe de bedste rammer for hendes liv, han kan gå i morgen sådan set, de er "kun" kærester, og ikke for involverede i hinanden. Hun skal gøre hvad hun kan for at få sit barn hjem igen.
Men man kan jo så desværre også tænke han har sine motivationer for at de skal have et barn, netop den der som nogen siger, udfylde et tomrum fordi det første barn jo er "væk", og måske, hvis man skal tænke meget ondt og koldt, at han så har mulighed for at få sit "eget", som om det første ikke "tæller"

Det har du selvfølgelig ret i, at det med om de har et fælles ansvar over for pigen temmelig meget afhænger af om han også er far til det. I hvert fald i forhold til det juridiske ansvar. At man så kan tænke, at man i et godt og nærtstående kærlighedsforhold også engagerer sig i sin partners eventuelle børn, er en anden sag.