Når jeg læser denne tråd kommer jeg hele tiden at tænke på, hvor vigtigt det er for os at definere os selv som noget bestemt (og det er ikke ment til ts (Grinny) men bare i alt almindelighed).
Vi kan ikke vikle eller slynge, uden at definere os som viklemødre og melde os ind på slyngebarn, og vi tager et tons af billeder for at vise; nu er jeg sådan.
Vi kan ikke sove sammen med vores børn uden vi skal kalde det samsovning og henvise til adskillige teorier.
Vi kan ikke vugge vores barn i søvn i armene uden at referere til os selv som fortaler for ifavnsk.
Vi opdeler os i speltmødre eller kusser versus de som så hvad spiser havregryn 
Hvorfor er det så vigtigt for os med de labels? Hvorfor ikke have fokus på menneskesynet, for det er jo i bund og grund der hvor vi er forskellige i forhold til opdragelse, om jeg bærer mit barn i slynge eller i armene eller i plastic pose er jo i bund og grund ligegyldigt. Hvad er vigtigt er, hvilke kvaliteter ønsker vi at styrke, hvilke værdier ønsker vi at styrke. Og jeg kan sagtens værdimæssigt være enig med moren med den lyserøde barnevogn mens jeg står med min spraglede ringslynge.
Vi har så mange debatter herinde om opdragelse og jeg synes de er vildt spændende. Og ja det kan fx være debatter om hvorvidt et barn skal lære at sove alene koste hvad det vil eller om tænker et barn aldrig må græde. Det kan være debatter om konsekvenspædagogik, om belønning osv.
Nå men grinny, jeg har oplevet præcis det samme især med nummer 1, der blev fremskrevet utrolig mange scenarier og selvsagt skræk scenarier fordi jeg ikke kunne finde ud af at lade hende falde i søvn selv i sengen, fordi hun ikke måtte se fjernsyn, fordi hun ikke blev passet ude om natten osv. Hun er sgu blevet en dejlig fornuftig pige, der sover i sin egen seng, ser fjersyn som de fleste teenagere, sover ude helst hele tiden og spiser en masse slik - ingen af skrækscenarierne blev opfyldt.
Jeg gjorde alle de samme fejl med de næste par børn, dog oplevede jeg en Liam der faktisk ikke ville sove i samme seng som os, ikke ville være i armene når han skulle sove osv. så lærte at læse barnet. Og det er egentlig det jeg også skriver oven over, hvorfor definerer sig selv i alle mulige kasser; jeg er samsover. Nej det er jeg forhåbentlig ikke for en hver pris, jeg sover sammen med de børn der vil og ikke med de børn der ikke vil. Jeg slynger den derud af, nej forhåbentlig gør jeg det ikke for en hver pris, for måske har jeg et barn der hader at være i en slynge (har jeg haft). Og så videre.
