Jeg har brug for luft

Det lige hvad jeg har.. det blir et langt indlæg. Men håber nogle vil læse det!! 

Lidt for historie, jeg er 'fanget' i det kommunale system.. jeg har to børn med autisme og ADHD , og INTET hjælp at hente, min social rådgiver kan man få fat i en gang om året nærmest, altså når vi har en.. og pt venter jeg på afgørelse på tabt arbejds fortjeneste, så vi er også ramt økonomisk pt.. 

min social rådgiver i ungeenheden har sendt mig til samtaler hos en psykolog som også har henvist mig til lægen. Vi har et stort lægehus med mange læger så man kommer sjældent ind til den samme.. jeg har været til 4 samtaler ved 4 læger. 

Første læge mente jeg havde depression, anden læge mente jeg havde angst  og tredje læge gav gode råd. Idag var jeg ved 4 læge som ville henvise mig til psykiatrisk - med henblik på om jeg havde ADHD! Jeg har IKKE ADHD.. hun mente desuden jeg havde noget angst og stress.

jeg ved ikke hvad jeg skal gå ud fra, jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på.. hun har i sammenråd med psykologen råddet kraftigt med sertralin (staves) og det har jeg IKKE lyst til.. egentlig ser jeg slet ikke grund til psykolog osv, der ligger mit problem jo ikke.. 

men det stresser min krop.. mit overskud er helt væk, min krop skriger!! Jeg har hovedpine 24/7, ondt i maven, hjertebanken af pommers til, og jeg kan INTET huske længere (min psykolog og lægen ringer og minder mig pp aftalerne for ellers glemmer jeg det) , vores hjem sejler, og tankemyldre hele tiden.. Det kan komme bagpå mig kl 16 hver dag at vi skal have aftensmad.. og det piner mig virkelig efterhånden.. jeg har forsøgt at forklare både rådgiveren i ungeenheden og lægen problemet - men jeg blir misforstået fuldstædibg og det frustrere mig og gør mig ked af det.. jeg har ingen netværk mere.. mine forældre er ude af mit liv, og mine venskaber får jeg ødelagt på stribe  

jeg ville virkelig ønske at systemet tilgodeså børn OG forældre!!! 

Jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg, men havde brug for luft! Jeg håber nogle er nået her til, og måske nogle har et eller andet råd man kan bruge ? 

Anonym skriver:

Det lige hvad jeg har.. det blir et langt indlæg. Men håber nogle vil læse det!! 

Lidt for historie, jeg er 'fanget' i det kommunale system.. jeg har to børn med autisme og ADHD , og INTET hjælp at hente, min social rådgiver kan man få fat i en gang om året nærmest, altså når vi har en.. og pt venter jeg på afgørelse på tabt arbejds fortjeneste, så vi er også ramt økonomisk pt.. 

min social rådgiver i ungeenheden har sendt mig til samtaler hos en psykolog som også har henvist mig til lægen. Vi har et stort lægehus med mange læger så man kommer sjældent ind til den samme.. jeg har været til 4 samtaler ved 4 læger. 

Første læge mente jeg havde depression, anden læge mente jeg havde angst  og tredje læge gav gode råd. Idag var jeg ved 4 læge som ville henvise mig til psykiatrisk - med henblik på om jeg havde ADHD! Jeg har IKKE ADHD.. hun mente desuden jeg havde noget angst og stress.

jeg ved ikke hvad jeg skal gå ud fra, jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på.. hun har i sammenråd med psykologen råddet kraftigt med sertralin (staves) og det har jeg IKKE lyst til.. egentlig ser jeg slet ikke grund til psykolog osv, der ligger mit problem jo ikke.. 

men det stresser min krop.. mit overskud er helt væk, min krop skriger!! Jeg har hovedpine 24/7, ondt i maven, hjertebanken af pommers til, og jeg kan INTET huske længere (min psykolog og lægen ringer og minder mig pp aftalerne for ellers glemmer jeg det) , vores hjem sejler, og tankemyldre hele tiden.. Det kan komme bagpå mig kl 16 hver dag at vi skal have aftensmad.. og det piner mig virkelig efterhånden.. jeg har forsøgt at forklare både rådgiveren i ungeenheden og lægen problemet - men jeg blir misforstået fuldstædibg og det frustrere mig og gør mig ked af det.. jeg har ingen netværk mere.. mine forældre er ude af mit liv, og mine venskaber får jeg ødelagt på stribe  

jeg ville virkelig ønske at systemet tilgodeså børn OG forældre!!! 

 

Jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg, men havde brug for luft! Jeg håber nogle er nået her til, og måske nogle har et eller andet råd man kan bruge ? 

 

Jeg har desværre ingen råd eller vejledning. Men ville ikke bare smutte uden at lægge en krammer til dig. Føler med dig og dine børn 

kunne aflastningsfamilie være en mulighed så du kan få samlet lidt ro og overskud?

AnoMom skriver:

Jeg har desværre ingen råd eller vejledning. Men ville ikke bare smutte uden at lægge en krammer til dig. Føler med dig og dine børn 

kunne aflastningsfamilie være en mulighed så du kan få samlet lidt ro og overskud?

Det afviste den gamle social rådgiver at vi kunne få .. så har ikke hft mod på at prøve igen 

Anonym skriver:

Det lige hvad jeg har.. det blir et langt indlæg. Men håber nogle vil læse det!! 

Lidt for historie, jeg er 'fanget' i det kommunale system.. jeg har to børn med autisme og ADHD , og INTET hjælp at hente, min social rådgiver kan man få fat i en gang om året nærmest, altså når vi har en.. og pt venter jeg på afgørelse på tabt arbejds fortjeneste, så vi er også ramt økonomisk pt.. 

min social rådgiver i ungeenheden har sendt mig til samtaler hos en psykolog som også har henvist mig til lægen. Vi har et stort lægehus med mange læger så man kommer sjældent ind til den samme.. jeg har været til 4 samtaler ved 4 læger. 

Første læge mente jeg havde depression, anden læge mente jeg havde angst  og tredje læge gav gode råd. Idag var jeg ved 4 læge som ville henvise mig til psykiatrisk - med henblik på om jeg havde ADHD! Jeg har IKKE ADHD.. hun mente desuden jeg havde noget angst og stress.

jeg ved ikke hvad jeg skal gå ud fra, jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på.. hun har i sammenråd med psykologen råddet kraftigt med sertralin (staves) og det har jeg IKKE lyst til.. egentlig ser jeg slet ikke grund til psykolog osv, der ligger mit problem jo ikke.. 

men det stresser min krop.. mit overskud er helt væk, min krop skriger!! Jeg har hovedpine 24/7, ondt i maven, hjertebanken af pommers til, og jeg kan INTET huske længere (min psykolog og lægen ringer og minder mig pp aftalerne for ellers glemmer jeg det) , vores hjem sejler, og tankemyldre hele tiden.. Det kan komme bagpå mig kl 16 hver dag at vi skal have aftensmad.. og det piner mig virkelig efterhånden.. jeg har forsøgt at forklare både rådgiveren i ungeenheden og lægen problemet - men jeg blir misforstået fuldstædibg og det frustrere mig og gør mig ked af det.. jeg har ingen netværk mere.. mine forældre er ude af mit liv, og mine venskaber får jeg ødelagt på stribe  

jeg ville virkelig ønske at systemet tilgodeså børn OG forældre!!! 

 

Jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg, men havde brug for luft! Jeg håber nogle er nået her til, og måske nogle har et eller andet råd man kan bruge ? 

 

Du skal have en bisidder - og det skal gå stærkt, gerne én med pondus, og så skal du skrive alt ned (som du har gjort nu) og sørge for at banke i bordet ved samtalerne både det ene og det andet sted. Der skal handles nu, du har tydelige stresssymptomer og rundt om hjørnet venter PTSD, du har ikke lyst til at ende der.

Anonym skriver:

Det afviste den gamle social rådgiver at vi kunne få .. så har ikke hft mod på at prøve igen 

På hvilket grundlag fik du det at vide? 

Synes du skal prøve at finde modet på at søge om det igen. Du har brug for det. For det lyder virkelig som om du har kraftig stress. Så for din egen skyld og bestemt også for sine børns. Så prøv om du ikk kan. 

Anonym skriver:

Det lige hvad jeg har.. det blir et langt indlæg. Men håber nogle vil læse det!! 

Lidt for historie, jeg er 'fanget' i det kommunale system.. jeg har to børn med autisme og ADHD , og INTET hjælp at hente, min social rådgiver kan man få fat i en gang om året nærmest, altså når vi har en.. og pt venter jeg på afgørelse på tabt arbejds fortjeneste, så vi er også ramt økonomisk pt.. 

min social rådgiver i ungeenheden har sendt mig til samtaler hos en psykolog som også har henvist mig til lægen. Vi har et stort lægehus med mange læger så man kommer sjældent ind til den samme.. jeg har været til 4 samtaler ved 4 læger. 

Første læge mente jeg havde depression, anden læge mente jeg havde angst  og tredje læge gav gode råd. Idag var jeg ved 4 læge som ville henvise mig til psykiatrisk - med henblik på om jeg havde ADHD! Jeg har IKKE ADHD.. hun mente desuden jeg havde noget angst og stress.

jeg ved ikke hvad jeg skal gå ud fra, jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på.. hun har i sammenråd med psykologen råddet kraftigt med sertralin (staves) og det har jeg IKKE lyst til.. egentlig ser jeg slet ikke grund til psykolog osv, der ligger mit problem jo ikke.. 

men det stresser min krop.. mit overskud er helt væk, min krop skriger!! Jeg har hovedpine 24/7, ondt i maven, hjertebanken af pommers til, og jeg kan INTET huske længere (min psykolog og lægen ringer og minder mig pp aftalerne for ellers glemmer jeg det) , vores hjem sejler, og tankemyldre hele tiden.. Det kan komme bagpå mig kl 16 hver dag at vi skal have aftensmad.. og det piner mig virkelig efterhånden.. jeg har forsøgt at forklare både rådgiveren i ungeenheden og lægen problemet - men jeg blir misforstået fuldstædibg og det frustrere mig og gør mig ked af det.. jeg har ingen netværk mere.. mine forældre er ude af mit liv, og mine venskaber får jeg ødelagt på stribe  

jeg ville virkelig ønske at systemet tilgodeså børn OG forældre!!! 

 

Jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg, men havde brug for luft! Jeg håber nogle er nået her til, og måske nogle har et eller andet råd man kan bruge ? 

 

Jeg har ingen gode råd står i næsten sammen situation. Troede også kommune var for at hjælpe men hold nu op, er blevet slemt skuffet. Er så skuffet over vores system.

Rockertand skriver:

Du skal have en bisidder - og det skal gå stærkt, gerne én med pondus, og så skal du skrive alt ned (som du har gjort nu) og sørge for at banke i bordet ved samtalerne både det ene og det andet sted. Der skal handles nu, du har tydelige stresssymptomer og rundt om hjørnet venter PTSD, du har ikke lyst til at ende der.

Hvor får man det?  Ja rigtig, jeg orker ikke kampene mere.. så jeg er egentlig holdt op.. 

ja det frygteligt.. ka slet ikke kende min egne krop, virkelig uhyggeligt og det gør mig Så bange  men ved ikke hvad jeg skal gære, lægen lytter jo ikke  ellers er jeg for dum til at forklare det 

AnoMom skriver:

På hvilket grundlag fik du det at vide? 

Synes du skal prøve at finde modet på at søge om det igen. Du har brug for det. For det lyder virkelig som om du har kraftig stress. Så for din egen skyld og bestemt også for sine børns. Så prøv om du ikk kan. 

Fik ingen grundlag, hun sagde det til et netværks møde  

jeg vil prøve om min storbror ikke kan hjælpe mig med det igen, jeg tror ikke selv jeg kan. Jeg blir bare fejet af vejen inden jeg når ind. 

Anonym skriver:

Jeg har ingen gode råd står i næsten sammen situation. Troede også kommune var for at hjælpe men hold nu op, er blevet slemt skuffet. Er så skuffet over vores system.

Årh troede aldrig jeg sku sige degnen hold op det er dejligt andre er i samme båd! Uden det skal misforståes!! Hvad gør du for at holde modet oppe?? Mit er helt væk, min gejst er forsvundet 

Anonym skriver:

Fik ingen grundlag, hun sagde det til et netværks møde  

jeg vil prøve om min storbror ikke kan hjælpe mig med det igen, jeg tror ikke selv jeg kan. Jeg blir bare fejet af vejen inden jeg når ind. 

Sådan noget svineri. Man skal da have en grund! Hader de danske systemer!

rigtig god ide at prøve at få din bror med. Du bliver ihvertfald nødt til at få hjælp. For som der siges. Så har du kraftige stresssymptomer og det kan udvikle sig til ptsd og det kommer man altså ikke bare lige ud af.

ønsker dig alt held og lykke og håber inderligt at du og dine børn snart bliver lyttet til.