Har du erfaring med stress ?

Hejsa. Som overskriften siger  vil jeg gerne høre fra andre som har/er ramt af stress . Også gerne depression eller angst. 

Hvordan påvirker det jer i hverdagen ?

Anonym skriver:

Hejsa. Som overskriften siger  vil jeg gerne høre fra andre som har/er ramt af stress . Også gerne depression eller angst. 

Hvordan påvirker det jer i hverdagen ?

 

Jeg har efterhånden flest gode perioder, men når jeg ramler en dårlig og jeg ikke kan styre kroppen.. så sidder jeg passiv herhjemme indtil det er overstået.. kommer dog afsted med ungerne og passet min træning, fordi jeg ved at træning er utrolig vigtig i forhold til angst og stress... 

lige nu er jeg igang med psykolog og har lige været hypnotiseret... det hjælper altsammen synes jeg.. men tror jeg skal hypnotereres engang mere...

Jeg har været ramt af angst mange gange. Hypnose hjalp mig rigtig meget! Og det var angst i alle henseender ��rigtig god bedring til dig

JA til stress desværre.

Er sygemeldt med det og har været det i en lang periode nu.. 

Det påvirker stadig min hverdag, men ikke på samme måde og på en måde heller ikke nær så meget som det har gjort - men kigger jeg på perioden og uden at dele det op i før og nu, for det kan jeg ikke, de fleste ting glæder hele periode igennem.

- gode og dårlige dage

Den ene dag kan man næsten føle sig rask, eller i hvert fald få tanken, lige indtil man senere på dagen eller de efterfølgende dage bliver mindet om sådan forholder det sig ikke.

På de gode dage, kan jeg være velfungerende, og på de dårlige dage har jeg ingen energi eller overskud, men kan godt blive ramt af rastløshed.. 

- brug for ufosigelighed, og helt ingen ændringer

Har brug for klare planer for hvad jeg skal og ikke skal, hvordan dagen kommer til at se ud - ekstra dage til at forberede mig på gæster ol. - på gode dage er jeg nu bedre til at kunne forskud aflysninger/ændret plan på dårlige dage vælter min verden nærmest ved det mindste..

- ingen overskud men masser af lyst

det lyder mærkeligt, men der er dage, hvor lysten er stor til meget, men der er bare ingen overskud til at føre det ud i livet - og de betyder at lysten ofte bliver afløst af rastløshed

- Dårlig samvittighed

Følelsen af ikke at være den kæreste/familiemedlem man gerne vil være, følelsen af at alt alt for meget hænger på kærestens skuldre, trods man jo har mere "fritid" - og det er på trods af, at kæreste aldrig hverken har givet udtryk eller sagt det forholder sig sådan - tværtimod..

- Blandet følelser

Her tænker jeg, at jeg godt nogen gange har kunne blive ramt at tanken - "er det ok, at bruge energi på det her, når du ikke har energi til det der", ex. jeg måtte opgive mit daværende arbejde, og er pt. i arbejdsprøvning hvilket jeg har det fint med, men det går langsomt med at komme på i timer, - og det kan godt nogen gange få tanken til at komme, jamen når du kan gå i biograften, burde du så ikke gemme energien til arbejdet?, men jeg har det sådan at jeg skal fungere som person ikke som en arbejds robot - men ja synes nogen gange livet bliver sådan en vægtskål.. 

- Sige ja med forbehold

"kommer i og spise på lørdag" - ja det har jeg vildt meget lyst og overskud til i dag onsdag, men jeg ved simpelhan ikke hvordan min dag ser ud på lørdag i forhold til det.. Eller man har planlagt at have gæster, det er det bedste vennepar, man bruger hele dagen på afslapning fordi man gerne vil det her, og 1 time før kan man bare mærke man ville ønske telefonen ringede med et afbud for kroppen har besluttet af aflade batteriet.. 

Jeg kunne nævne mange flere ting, men jeg kan ikke komme i tanke om dem alle, sikkert fordi det er blevet min hverdag.. - men vil sige, jeg sørger for afslapning, tillader mig selv at have en lorte dage og sige det højt, og så er gåture alene eller uden snak, den bedste medicin for mig - jeg har heldigvis den bedste opbakning herhjemme, den bedste kæreste der er så god til at sige "hey du har brug for en krammer" eller "kom nu lægger vi os på sofaen" eller "nu kan jeg se på dig, at du trænger til en slapper i sofaen, jeg gør det her færdig.. 

Skal lige understrege at min stress er kommet af flere årsager og ikke kun arbejde.

Har ikke diagnosen stress, men før jeg blev udsat for den langtids-stress jeg har været udsat for - der elskede jeg at lave mad, jeg elskede madplaner, og at finde nye opskrifter. En af de ting der har påvirket mig mest er at jeg kan græde bare min kæreste spørger "laver du mad i dag??". Jeg aner ikke hvor jeg skal starte, og jeg bliver ked af at han altid laver mad fordi jeg ikke kan overskue det, jeg vil jo også lave mad til ham indimellem, for jeg ved jeg kan, men puuh det er svært at få gjort. Generelt, følelsen af at man ikke kan give ligeså meget igen som man får af dem man elsker fylder også enormt meget.

Jeg er i øjeblikket ramt af depression, efter syv måneder med stress og en krisereaktion hvor jeg brød fuldstændigt sammen. 

Jeg er ikke sygemeldt, hvilket er selvvalgt. Jeg er studerende og har sommerferie om en måned, og forsøger at gøre alt hvad jeg kan for at gennemføre dette semester, så jeg ikke bliver nødt til at udsætte min uddannelse - men det er enormt hårdt. 

I hverdagen påvirker det mig meget - men det svinger fra dag til dag. De dage hvor det er værst, kan jeg være helt ulykkelig uden en særlig udløsende årsag. Jeg kan være helt tom inden i og føler ingenting. Mit overskud er = 0. Jeg kan ikke koncentrere mig og jeg kan ikke huske (som i slet ikke. Jeg er nødt til at skrive alting ned, da det kan være glemt igen efter 30 sek.) Jeg mærker ikke min krop og mine basale behov på samme måde, og har fx gået i tre dage uden at drikke, simpelthen fordi jeg ikke mærkede at jeg var tørstig og derfor glemte det. Jeg finder ikke glæde i de ting jeg normalt elskede at gøre: mit studie, gå ture, lave mad, ses med venner, osv. Nogle dage føles det hele ligegyldigt - og der er dage hvor jeg slet ikke har lyst til at stå op. Det hele kan se sort ud og jeg kan føle mig fanget i min egen krop og tanker. 

Jeg har desuden haft tre anfald af panikangst, hvor jeg oplevede kvælningsfornemmelse, kvalme, svimmelhed og ubegrundet angst - med deraf følgende hyperventilation og rystelser i hele kroppen. Det har været meget ubehageligt, og er ikke noget jeg har oplevet før - ifølge min læge også noget der er afledt af depressionen. 

På gode dage kan jeg være næsten normalt fungerende. Dog er mit overskud mindre end normalt, min lunte lidt kortere og jeg oplever at jeg tager kommentarer og lign. til mig i højere grad end ellers. 

Det der hjælper mig, er at have struktur i min hverdag, at få sovet (jeg får melatonin til natten), at få spist og drukket fornuftigt, at tage ud i skoven eller til vandet og tømme hovedet for tanker, få lys, luft og motion, samt at tale om hvordan jeg har det. Jeg er netop startet til psykolog og følges af egen læge  

Jeg er normalt en velfungerende ung kvinde, med styr på tingene. Jeg har altid betragtet mig selv som værende en stærk person - jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville lande her. Det har derfor også været en kæmpe overvindelse at tage kontakt til lægen og bede om hjælp - derefter har det taget tid at acceptere, at jeg havde en depression, og det tog mig tre uger fra jeg fik henvisning, til jeg tog kontakt til psykolog. Men nu får jeg den rette hjælp og har accepteret min situation :-)  

Anonym skriver:

Jeg har været ramt af angst mange gange. Hypnose hjalp mig rigtig meget! Og det var angst i alle henseender ��rigtig god bedring til dig

Min læge siger en god blanding af det hele. Har haft nogle angst lignende anfald . Og bliver rigtig skidt i speciale situationer.

også god bedring til dig. Angst kan være ret så invaliderende . Har et barn med angst.

Anonym skriver:

JA til stress desværre.

Er sygemeldt med det og har været det i en lang periode nu.. 

Det påvirker stadig min hverdag, men ikke på samme måde og på en måde heller ikke nær så meget som det har gjort - men kigger jeg på perioden og uden at dele det op i før og nu, for det kan jeg ikke, de fleste ting glæder hele periode igennem.

 

- gode og dårlige dage

Den ene dag kan man næsten føle sig rask, eller i hvert fald få tanken, lige indtil man senere på dagen eller de efterfølgende dage bliver mindet om sådan forholder det sig ikke.

På de gode dage, kan jeg være velfungerende, og på de dårlige dage har jeg ingen energi eller overskud, men kan godt blive ramt af rastløshed.. 

- brug for ufosigelighed, og helt ingen ændringer

Har brug for klare planer for hvad jeg skal og ikke skal, hvordan dagen kommer til at se ud - ekstra dage til at forberede mig på gæster ol. - på gode dage er jeg nu bedre til at kunne forskud aflysninger/ændret plan på dårlige dage vælter min verden nærmest ved det mindste..

 

- ingen overskud men masser af lyst

det lyder mærkeligt, men der er dage, hvor lysten er stor til meget, men der er bare ingen overskud til at føre det ud i livet - og de betyder at lysten ofte bliver afløst af rastløshed

 

- Dårlig samvittighed

Følelsen af ikke at være den kæreste/familiemedlem man gerne vil være, følelsen af at alt alt for meget hænger på kærestens skuldre, trods man jo har mere "fritid" - og det er på trods af, at kæreste aldrig hverken har givet udtryk eller sagt det forholder sig sådan - tværtimod..

 

- Blandet følelser

Her tænker jeg, at jeg godt nogen gange har kunne blive ramt at tanken - "er det ok, at bruge energi på det her, når du ikke har energi til det der", ex. jeg måtte opgive mit daværende arbejde, og er pt. i arbejdsprøvning hvilket jeg har det fint med, men det går langsomt med at komme på i timer, - og det kan godt nogen gange få tanken til at komme, jamen når du kan gå i biograften, burde du så ikke gemme energien til arbejdet?, men jeg har det sådan at jeg skal fungere som person ikke som en arbejds robot - men ja synes nogen gange livet bliver sådan en vægtskål.. 

- Sige ja med forbehold

"kommer i og spise på lørdag" - ja det har jeg vildt meget lyst og overskud til i dag onsdag, men jeg ved simpelhan ikke hvordan min dag ser ud på lørdag i forhold til det.. Eller man har planlagt at have gæster, det er det bedste vennepar, man bruger hele dagen på afslapning fordi man gerne vil det her, og 1 time før kan man bare mærke man ville ønske telefonen ringede med et afbud for kroppen har besluttet af aflade batteriet.. 

Jeg kunne nævne mange flere ting, men jeg kan ikke komme i tanke om dem alle, sikkert fordi det er blevet min hverdag.. - men vil sige, jeg sørger for afslapning, tillader mig selv at have en lorte dage og sige det højt, og så er gåture alene eller uden snak, den bedste medicin for mig - jeg har heldigvis den bedste opbakning herhjemme, den bedste kæreste der er så god til at sige "hey du har brug for en krammer" eller "kom nu lægger vi os på sofaen" eller "nu kan jeg se på dig, at du trænger til en slapper i sofaen, jeg gør det her færdig.. 

Skal lige understrege at min stress er kommet af flere årsager og ikke kun arbejde.

Jeg har været presset igennem en længere periode og det gik helt galt før påske . Har haft rigtige mange fysiske påvirkninger og er lige nu helt ved siden af. Kan slet ikke overskue noget, træffe beslutninger , magter ikke rigtig at være sammen med andre. Kan på ingen måde kende mig selv, hvilket er skræmmende. Jeg er så træt. 

Igår tikkede der en invitations ind til studenter fest, det kan jeg slet ikke rumme lige nu. Jeg føler jeg svigter, at jeg bare burde tage mig sammen , men faktum er at jeg simpelthen ikke kan.

det skal ikke de store udsving til før det virker uoverskueligt. 

Bananaalice skriver:

Har ikke diagnosen stress, men før jeg blev udsat for den langtids-stress jeg har været udsat for - der elskede jeg at lave mad, jeg elskede madplaner, og at finde nye opskrifter. En af de ting der har påvirket mig mest er at jeg kan græde bare min kæreste spørger "laver du mad i dag??". Jeg aner ikke hvor jeg skal starte, og jeg bliver ked af at han altid laver mad fordi jeg ikke kan overskue det, jeg vil jo også lave mad til ham indimellem, for jeg ved jeg kan, men puuh det er svært at få gjort. Generelt, følelsen af at man ikke kan give ligeså meget igen som man får af dem man elsker fylder også enormt meget.

Lyder som her . Kan simpelthen ikke overskue de mest simplte ting , som at handle , aftensmad. Er helt ved siden af mig selv

Anonym skriver:

Lyder som her . Kan simpelthen ikke overskue de mest simplte ting , som at handle , aftensmad. Er helt ved siden af mig selv

Har lige læst din kommentar, og det lyder helt bestemt som stress i mine øre..