Børn og hårvækst

Jeg er selv udenlandsk, har mere hår på armene end de fleste danske mænd, hvilket også skyldes pco - alting er mørkt, og allevegne, altså lænden, overlæben, hagen, arme, ben, maven, alt.. og meget. Det er noget jeg har været ret ked af tidligere, især som teenager, det er mest piger der er kommet med kommentar omkring det. Men det er noget der kom først omkring 8.klasse, så synes det er aaalt for tidligt at fokusere på det allerede nu, når din datter er så lille.

Jeg har fået en del mere selvtillid siden hen, "slås" selvfølgelig stadig med det, ved afblegning, epilering osv. Men det er ikke rigtig noget der påvirker mig så meget i dag, og jeg har aldrig haft mangel på kærester og mænd der synes jeg er lækker.

Vil egentlig sige, at jeg synes I skal droppe det for nu, det er ikke noget hun skal tænke på allerede - hun når at tænke en masse på det i fremtiden. Det I allerede nu kan arbejde ekstra med, er at give hende så meget selvtillid og selvværd, at det med håret bliver nemmere for hende. Det er noget min egen mor fejlede gevaldigt med - i stedet faktisk gav mig en masse komplekser og dårlig selvværd omkring behåringen, tænder, vægt osv., ved at påpege at de ting ikke var pæne og skulle rettes på for at jeg var mere som de andre. Det er faktisk noget der har påvirket mig meget mere i mit liv end hvad andre mennesker nogensinde kunne sige til mig (og hun gør det så også stadigvæk - hendes form for motivation).

Og uanset hvad I gør, må I for guds skyld ikke barbere noget ansigtshår, nogensinde. Når tiden kommer, kan hun plukke det med pincetten, med barberingen og klipningen vil gøre det meget værre.

Tusind tak for jeres svar, det har givet mig lidt ro omkring det. Synes jo også, ligesom en del af jer også synes, at det er alt for tidligt at gøre noget ved. Men frygten for mobning er stor, vil for alt i verden ikke have min datter udsættes for dette.   Og på samme tid er det vigtigt for os hun har sin selvtillid og gåpå mod, som vi ikke vil ødelægge ved f.eks. At gøre noget ved "problemet". 

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres svar, det har givet mig lidt ro omkring det. Synes jo også, ligesom en del af jer også synes, at det er alt for tidligt at gøre noget ved. Men frygten for mobning er stor, vil for alt i verden ikke have min datter udsættes for dette.   Og på samme tid er det vigtigt for os hun har sin selvtillid og gåpå mod, som vi ikke vil ødelægge ved f.eks. At gøre noget ved "problemet". 

Den bedste gave du kan give din datter, er selvtilliden. Lær hende, hvor smuk hun er sådan som hun ser ud og hvis hun så bliver mobbet en dag har hun bagagen til at stå imod. 

Du kan ikke beskytte hende mod mobning. Hvis de vil mobbe hende så skal de sgu nok. Hvis det ikke er med hår, er det med tøj, stemme, vægt, interesser what ever

Det er kun et problem, hvis I gør det til et problem. 

Jeg ville absolut ikke gøre noget som helst! Især ikke, når hun ikke selv påpeger håret.

Og hvis/når hun selv siger noget, så synes jeg, I skal overveje, hvordan I går til det. Kropsbehåring er jo ret naturligt, så jeg ville personligt sørge for, at hun vidste, at det ikke er noget hun skal skamme sig over og skjule (fjerne).

Og mht mobning. Hvis de andre børn er opsat på at mobbe, så skal de nok finde noget, behåring eller ej. Hvis det ikke er håret, så kan det være næsen, højden, navnet eller noget helt fjerde. Husk, at dem, der mobber, ofte gør det, fordi de selv har det skidt. Lad være med at lave om på din lille pige for deres skyld.

Jeg synes helt bestemt ikke, at I skal foretage jer noget på det punkt. Kan sagtens forstå jeres bekymring, men synes, der er en alt for generel tendens til, at man som forældre forsøger at undgå de ting, som potentielt kan være noget, som barnet vil blive mobbet med. Det bidrager jo netop til hele den mobbekultur, som handler om, at det er offeret, der indirekte er skyld i mobningen - alene fordi det skiller sig ud på den ene eller den anden måde.

Hvis I begynder at trimme jeres datters næsehår, sender I hende et signal om, at der skal ændres noget ved hende for at hun kan være "rigtig" og passe ind. I gør det i bedste mening, men det er netop sådan nogle ting, der kan påvirke et barns selvværd i en negativ retning. 

I stedet bør I, hvis mobning bliver aktuelt, tage en snak med hende om, at vi alle er forskellige, og at det ikke er hende, der er noget galt med, men at det er dem, som mobber, der opfører sig forkert. Og så bør I selvfølgelig hive fat i forældrene til de børn, som mobber, så de kan tage den samme snak med deres børn.

Såfremt jeres datter skulle blive udsat for mobning er det selvfølgelig ubehageligt, men i sidste ende tror jeg, I gør hende en kæmpe bjørnetjeneste, hvis I begynder at fjerne hendes hår. Det er slet ikke noget, der burde være en del af en 6-årigs liv. I det hele taget lægges der efter min mening et alt for stort pres på piger og kvinder i forhold til hårfjerning, så jeg tror, det bedste, I kan gøre, er at bevare den naturlighed, som du beskriver - at I ikke tænker over jeres datters hårvækst - så længe som muligt