Svigter mine børn - meget langt

Vi er en familie på 6. Mor og far og vores fælles 4 børn. 

Vi haraldrig prioriteret børnene først, og hør det stadig. For lidt over et år siden blev jeg ramt af en form for nedbrud, stress så at sige. Min familie svigtede og har derfor ingen kontakt i dag. 

Vi måtte skære alt fra så vi fokuserede på vores egen familie. Jeg kom hurtigt op igen, og har gjort alt for at blive oppe, og skal stadig passe på. Jeg valgte at gå i terapi for at få værktøjer til at undgå fremad, at ryge ned i et hul igen, det går rigtig godt. 

Sagen er så den, at en af vores børn, T er født præmature. Der har fra fødslen været ekstra udfordringer i den forbindelse, ikke kun efter fødslen men også senere. En af senfølgerne er bla særligt sensitiv og at han har nogle vanskeligheder, når der er for meget stimuli, ikke bliver hørt eller overskredet grænser. Dagplejen og børnehaven var utrolig gode til at hjælpe ham, de var meget aktive i børnehaven, og havde stor legeplads hvor han nemt kunne søge ud hvor der var mere roligt og knap så mange børn. Der opstod dog konflikter indimellem hvor han feks blev bidt, fik kastet en sten i hovedet og lignende. Men det blev taget hånd om. 

Vi ønskede de bedste betingelser for børnene og valgte derfor at flytte og fandt drømmehuset. Masser af plads, værelse til alle børnene og stor dejlig have.  Desværre gjorde det at børnene måtte flytte børnehave, osv. 

I børnehaven søgte vi råd omkring T. De mente det bedste var at flytte børnehave, så han kunne nå at få nye relationer inden de startede i skole. Vi fik plads og derfra gik det galt. 

T startede midt i ferieperioden og gav derfor en masse rod og kaos. Vi informerede med det samme, om de udfordringer han har og ønsket om at få ham udredt samt støtte til T. 

Vi fik efter 1.5 mdr, at vide at T trivedes rigtig godt. Han havde fået gode relationer. 2 mdr senere blev vi pludselig kaldt til møde, vi havde fra da han startede i børnehaven fået tilknyttet en familie konsulent i hjemmet, noget vi selv havde ringet og bedt om. Til mødet fik vi at vide at T i børnehaven mistrives og at det er ret slemt. 

Da vi havde bedt om hjælp til T og snakket om hans udfordringer, blev sagsbehandler kontaktet for at han kunne få hjælp. For at det kunne lade sig gøre skulle de lave en bfu på alle børnene og undersøgelsen gik i gang, de 3 andres sager blev hurtigt lukket, der var intet at komme efter. Vi brugte mange timer på en masse møder, der kom hjemmebesøg osv. omkring T. Han har nu fået bevilget støtte i børnehaven. 

I rapporten står der vi er gode og omsorgsfulde forældre osv. Under observationer og at vi har gode og sunde værdier. 

MEN så står der i nok 70% af rapporten at de lægger vægt på min psyke (pga mit nedbrud) der står jeg ikke har haft arbejde i flere år, men intet om jeg har været i flere praktikker, samt været en stor del af tiden på barsel. Der står flere halve sandheder og nogle steder direkte usande ting 

sagsbehandler laver flere kritiske fejl, bla videre givelse af fortrolige oplysninger. Der står i rapporten at børnehave skift ingen betydning har for T's problemer, på trods af vi ikke har det samme herhjemme, og de selv udtaler at T ikke håndterer skift ret godt, eller små ændringer i dagligdagen. Vi har for længe soden netop indført strukturelle hjælpemetoder med god effekt. Vi synes børnehaven modsiger sig selv, og det er flere steder. 

Vi synes alt bliver tørret af på os forældre og især på den stress ramte periode. 

Vi erkender selvfølgelig vores ansvar som forældre og at sådanne påvirkninger har en betydning for børnene. 

Vi står i dilemma nu hvor vi frygter at T vil miste hjælpen hvis vi klager men samtidig frygter hvad konsekvenser usandhederne har, for de vil følge os, bla er papirerne givet videre til skolen, han skal starte på. 

Jeg frygter sådan at vi ikke kan gøre det bedste for T, at vi faktisk har fået flere problemer ved at bede om hjælp, end hvis vi intet havde sagt. Fortryder børnehave skiftet og ja føler virkelig jeg svigter min søn. Jeg er utrolig ked af det over det. Jeg føler små ting bliver blæst op, i forhold til hjemmet, men nedtonet så snart det handler om børnehaven eller lagt over på os. Et eksempel er at vi fik papirer på mødetider i forhold til ture. En dag afleverer vi, og de har så den dag lavet tiden om, så vi afleverede 15 min for sent. Vi havde intet fået at vide og gennemtjekkede intra for at se, men ingen info. Bagefter fik vi skylden og nu står der i vores rapport at vi ikke kan bruge intra og de er bekymrede for om det har konsekvenser for T. Vi har brugt samme system flere år nu og aldrig haft problemer før. Sådan er der flere ting hvor det blev påført over til os. Vi fik problemer tilbage i marts måned, over vi ikke havde indgivet sommerferie endnu, og vi havde informeret over vi afventede svar fra skolen. Da vi fik svar og meldte ind, var det pludselig et problem hvornår vi ville holde ferie. Der har været mange af sådanne episoder. 

Jeg er så bange for at vi svigter T og er så bange for hvad vil ske i forhold til børnehaven og kommunen. Jeg føler vores familie er ført bag lyset og svigtet, men tanken om, om jeg har gjort noget forkert sidder i mig. 

Har ved alle børnene gjort meget ud af kontakt, osv, fik en angst for at der skulle ske børnene noget. Så derfor har børnene først blevet passet ude med overnatning da de tidligst var 1-2 år og vi har kun brugt vores bedster til opgaven. Jeg har siddet meget med dem alle som spæd, de har lagt og sovet op af mit bryst, og har gjort meget for at de fik nærhed og øjenkontakt osv. Jeg fik ofte at vide jeg er en hønemor, hører det stadig. At jeg bruger for meget tid med at give kys og kram osv. Jeg bliver ked af det og nu lidt usikker, for kan man virkelig give sine børn for meget nærhed, og kærlighed. Min sundhedsplejerske dengang mente ikke dette var tilfældet. Men har jeg gjort det. Har jeg svigtet. Har sagsbehandleren ret. Er det min skyld, at T nu er så udfordret. Føler mig knust ved tanken. Føler mig dårlig ved tanken om ikke at ha gjort det bedste for mine børn, at have svigtet og fejlet i den allervigtigste opgave i mit liv - at være en god mor for mine børn. Hvordan kan det ha ramt 1 så hårdt og ikke de andre, hvor har jeg fejlet. Hvad har jeg gjort forkert. Jeg frygter hele denne sag har kørt mig mere ned end den har styrket og gavnet. Frygter for min dreng, og hvordan det hele skal ende for T. Er så forvirret og ked af det hele lige nu og føler jeg har svigtet- jeg er verdens dårligste mor for mine børn 

Anonym skriver:

Vi er en familie på 6. Mor og far og vores fælles 4 børn. 

Vi haraldrig prioriteret børnene først, og hør det stadig. For lidt over et år siden blev jeg ramt af en form for nedbrud, stress så at sige. Min familie svigtede og har derfor ingen kontakt i dag. 

Vi måtte skære alt fra så vi fokuserede på vores egen familie. Jeg kom hurtigt op igen, og har gjort alt for at blive oppe, og skal stadig passe på. Jeg valgte at gå i terapi for at få værktøjer til at undgå fremad, at ryge ned i et hul igen, det går rigtig godt. 

Sagen er så den, at en af vores børn, T er født præmature. Der har fra fødslen været ekstra udfordringer i den forbindelse, ikke kun efter fødslen men også senere. En af senfølgerne er bla særligt sensitiv og at han har nogle vanskeligheder, når der er for meget stimuli, ikke bliver hørt eller overskredet grænser. Dagplejen og børnehaven var utrolig gode til at hjælpe ham, de var meget aktive i børnehaven, og havde stor legeplads hvor han nemt kunne søge ud hvor der var mere roligt og knap så mange børn. Der opstod dog konflikter indimellem hvor han feks blev bidt, fik kastet en sten i hovedet og lignende. Men det blev taget hånd om. 

Vi ønskede de bedste betingelser for børnene og valgte derfor at flytte og fandt drømmehuset. Masser af plads, værelse til alle børnene og stor dejlig have.  Desværre gjorde det at børnene måtte flytte børnehave, osv. 

I børnehaven søgte vi råd omkring T. De mente det bedste var at flytte børnehave, så han kunne nå at få nye relationer inden de startede i skole. Vi fik plads og derfra gik det galt. 

T startede midt i ferieperioden og gav derfor en masse rod og kaos. Vi informerede med det samme, om de udfordringer han har og ønsket om at få ham udredt samt støtte til T. 

Vi fik efter 1.5 mdr, at vide at T trivedes rigtig godt. Han havde fået gode relationer. 2 mdr senere blev vi pludselig kaldt til møde, vi havde fra da han startede i børnehaven fået tilknyttet en familie konsulent i hjemmet, noget vi selv havde ringet og bedt om. Til mødet fik vi at vide at T i børnehaven mistrives og at det er ret slemt. 

Da vi havde bedt om hjælp til T og snakket om hans udfordringer, blev sagsbehandler kontaktet for at han kunne få hjælp. For at det kunne lade sig gøre skulle de lave en bfu på alle børnene og undersøgelsen gik i gang, de 3 andres sager blev hurtigt lukket, der var intet at komme efter. Vi brugte mange timer på en masse møder, der kom hjemmebesøg osv. omkring T. Han har nu fået bevilget støtte i børnehaven. 

I rapporten står der vi er gode og omsorgsfulde forældre osv. Under observationer og at vi har gode og sunde værdier. 

MEN så står der i nok 70% af rapporten at de lægger vægt på min psyke (pga mit nedbrud) der står jeg ikke har haft arbejde i flere år, men intet om jeg har været i flere praktikker, samt været en stor del af tiden på barsel. Der står flere halve sandheder og nogle steder direkte usande ting 

sagsbehandler laver flere kritiske fejl, bla videre givelse af fortrolige oplysninger. Der står i rapporten at børnehave skift ingen betydning har for T's problemer, på trods af vi ikke har det samme herhjemme, og de selv udtaler at T ikke håndterer skift ret godt, eller små ændringer i dagligdagen. Vi har for længe soden netop indført strukturelle hjælpemetoder med god effekt. Vi synes børnehaven modsiger sig selv, og det er flere steder. 

Vi synes alt bliver tørret af på os forældre og især på den stress ramte periode. 

Vi erkender selvfølgelig vores ansvar som forældre og at sådanne påvirkninger har en betydning for børnene. 

Vi står i dilemma nu hvor vi frygter at T vil miste hjælpen hvis vi klager men samtidig frygter hvad konsekvenser usandhederne har, for de vil følge os, bla er papirerne givet videre til skolen, han skal starte på. 

Jeg frygter sådan at vi ikke kan gøre det bedste for T, at vi faktisk har fået flere problemer ved at bede om hjælp, end hvis vi intet havde sagt. Fortryder børnehave skiftet og ja føler virkelig jeg svigter min søn. Jeg er utrolig ked af det over det. Jeg føler små ting bliver blæst op, i forhold til hjemmet, men nedtonet så snart det handler om børnehaven eller lagt over på os. Et eksempel er at vi fik papirer på mødetider i forhold til ture. En dag afleverer vi, og de har så den dag lavet tiden om, så vi afleverede 15 min for sent. Vi havde intet fået at vide og gennemtjekkede intra for at se, men ingen info. Bagefter fik vi skylden og nu står der i vores rapport at vi ikke kan bruge intra og de er bekymrede for om det har konsekvenser for T. Vi har brugt samme system flere år nu og aldrig haft problemer før. Sådan er der flere ting hvor det blev påført over til os. Vi fik problemer tilbage i marts måned, over vi ikke havde indgivet sommerferie endnu, og vi havde informeret over vi afventede svar fra skolen. Da vi fik svar og meldte ind, var det pludselig et problem hvornår vi ville holde ferie. Der har været mange af sådanne episoder. 

Jeg er så bange for at vi svigter T og er så bange for hvad vil ske i forhold til børnehaven og kommunen. Jeg føler vores familie er ført bag lyset og svigtet, men tanken om, om jeg har gjort noget forkert sidder i mig. 

Har ved alle børnene gjort meget ud af kontakt, osv, fik en angst for at der skulle ske børnene noget. Så derfor har børnene først blevet passet ude med overnatning da de tidligst var 1-2 år og vi har kun brugt vores bedster til opgaven. Jeg har siddet meget med dem alle som spæd, de har lagt og sovet op af mit bryst, og har gjort meget for at de fik nærhed og øjenkontakt osv. Jeg fik ofte at vide jeg er en hønemor, hører det stadig. At jeg bruger for meget tid med at give kys og kram osv. Jeg bliver ked af det og nu lidt usikker, for kan man virkelig give sine børn for meget nærhed, og kærlighed. Min sundhedsplejerske dengang mente ikke dette var tilfældet. Men har jeg gjort det. Har jeg svigtet. Har sagsbehandleren ret. Er det min skyld, at T nu er så udfordret. Føler mig knust ved tanken. Føler mig dårlig ved tanken om ikke at ha gjort det bedste for mine børn, at have svigtet og fejlet i den allervigtigste opgave i mit liv - at være en god mor for mine børn. Hvordan kan det ha ramt 1 så hårdt og ikke de andre, hvor har jeg fejlet. Hvad har jeg gjort forkert. Jeg frygter hele denne sag har kørt mig mere ned end den har styrket og gavnet. Frygter for min dreng, og hvordan det hele skal ende for T. Er så forvirret og ked af det hele lige nu og føler jeg har svigtet- jeg er verdens dårligste mor for mine børn 

Da jeg lige nu har mine egne problemer at slås med, så har jeg ikke overskud til at begive mig ud i et langt svar.

Men jeg vil bare sige nej man kan ikke give sine børn for meget kærlighed og omsorg.

Men man kan tage misforstået hensyn og være alt for overbeskyttene og feje alle problemerne væk for sine børn.  

Men da din dreng er så lille, tænker jeg ikke det er det der er problemet, din søn er jo født for tidligt og de kan jo give nogen senfølger, som at være særlig sensitiv, og det er han jo født med.

Og da det hele gik galt da han skiftede børnene have tænker jeg det er der problemet ligger, da der ellers også havde været problemer før.

Så jeg ville bare frem til at det højst sandsynligt ikke er jer der har gjort noget galt, for så ville i jo heller ikke have 3 velfungerne børn.

Og du svigter jo ikke ham da i jo kæmper for at han skal have det godt

Jeg ved desværre hvordan det er at kæmpe forgæves, mod et system som ikke funger, nå man har et barn med særlig behov.

helle85 skriver:

Da jeg lige nu har mine egne problemer at slås med, så har jeg ikke overskud til at begive mig ud i et langt svar.

 

Men jeg vil bare sige nej man kan ikke give sine børn for meget kærlighed og omsorg.

Men man kan tage misforstået hensyn og være alt for overbeskyttene og feje alle problemerne væk for sine børn.  

Men da din dreng er så lille, tænker jeg ikke det er det der er problemet, din søn er jo født for tidligt og de kan jo give nogen senfølger, som at være særlig sensitiv, og det er han jo født med.

Og da det hele gik galt da han skiftede børnene have tænker jeg det er der problemet ligger, da der ellers også havde været problemer før.

 

Så jeg ville bare frem til at det højst sandsynligt ikke er jer der har gjort noget galt, for så ville i jo heller ikke have 3 velfungerne børn.

Og du svigter jo ikke ham da i jo kæmper for at han skal have det godt

Jeg ved desværre hvordan det er at kæmpe forgæves, mod et system som ikke funger, nå man har et barn med særlig behov.

Mange tak for at du alligevel gav dog tod til at svare

måske du har ret. T havde også udfordringer før, men slet ikke i samme grad og kan slet ikke genkende de problemer der er nu, som noget der har lagt tidligere. Det er nærmest gået helt galt efter vi er flyttet. Og vi er begyndt at se det hjemme. 

Anonym skriver:

Mange tak for at du alligevel gav dog tod til at svare

måske du har ret. T havde også udfordringer før, men slet ikke i samme grad og kan slet ikke genkende de problemer der er nu, som noget der har lagt tidligere. Det er nærmest gået helt galt efter vi er flyttet. Og vi er begyndt at se det hjemme. 

Det er ikke alle institutioner der er gearet til børn med særlige behov.

Vi valgte at flytte vores dreng fra den første børnehave da de slet ikke kunne opfylde de behov han havde.

Det er meget normalt at børn viser deres reaktioner der hjemme.

Få i hjælp til hvordan i kan tackle ham der hjemme for tænker (uden at kende jer) at han sikkert reagere ved at få nogen vredes udbrud eller blive overgearet?

Hvad siger jeres familiekonsulent til det hele? Hun er der jo for at hjælpe jeres familie med at trives.

Anonym skriver:

Vi er en familie på 6. Mor og far og vores fælles 4 børn. 

Vi haraldrig prioriteret børnene først, og hør det stadig. For lidt over et år siden blev jeg ramt af en form for nedbrud, stress så at sige. Min familie svigtede og har derfor ingen kontakt i dag. 

Vi måtte skære alt fra så vi fokuserede på vores egen familie. Jeg kom hurtigt op igen, og har gjort alt for at blive oppe, og skal stadig passe på. Jeg valgte at gå i terapi for at få værktøjer til at undgå fremad, at ryge ned i et hul igen, det går rigtig godt. 

Sagen er så den, at en af vores børn, T er født præmature. Der har fra fødslen været ekstra udfordringer i den forbindelse, ikke kun efter fødslen men også senere. En af senfølgerne er bla særligt sensitiv og at han har nogle vanskeligheder, når der er for meget stimuli, ikke bliver hørt eller overskredet grænser. Dagplejen og børnehaven var utrolig gode til at hjælpe ham, de var meget aktive i børnehaven, og havde stor legeplads hvor han nemt kunne søge ud hvor der var mere roligt og knap så mange børn. Der opstod dog konflikter indimellem hvor han feks blev bidt, fik kastet en sten i hovedet og lignende. Men det blev taget hånd om. 

Vi ønskede de bedste betingelser for børnene og valgte derfor at flytte og fandt drømmehuset. Masser af plads, værelse til alle børnene og stor dejlig have.  Desværre gjorde det at børnene måtte flytte børnehave, osv. 

I børnehaven søgte vi råd omkring T. De mente det bedste var at flytte børnehave, så han kunne nå at få nye relationer inden de startede i skole. Vi fik plads og derfra gik det galt. 

T startede midt i ferieperioden og gav derfor en masse rod og kaos. Vi informerede med det samme, om de udfordringer han har og ønsket om at få ham udredt samt støtte til T. 

Vi fik efter 1.5 mdr, at vide at T trivedes rigtig godt. Han havde fået gode relationer. 2 mdr senere blev vi pludselig kaldt til møde, vi havde fra da han startede i børnehaven fået tilknyttet en familie konsulent i hjemmet, noget vi selv havde ringet og bedt om. Til mødet fik vi at vide at T i børnehaven mistrives og at det er ret slemt. 

Da vi havde bedt om hjælp til T og snakket om hans udfordringer, blev sagsbehandler kontaktet for at han kunne få hjælp. For at det kunne lade sig gøre skulle de lave en bfu på alle børnene og undersøgelsen gik i gang, de 3 andres sager blev hurtigt lukket, der var intet at komme efter. Vi brugte mange timer på en masse møder, der kom hjemmebesøg osv. omkring T. Han har nu fået bevilget støtte i børnehaven. 

I rapporten står der vi er gode og omsorgsfulde forældre osv. Under observationer og at vi har gode og sunde værdier. 

MEN så står der i nok 70% af rapporten at de lægger vægt på min psyke (pga mit nedbrud) der står jeg ikke har haft arbejde i flere år, men intet om jeg har været i flere praktikker, samt været en stor del af tiden på barsel. Der står flere halve sandheder og nogle steder direkte usande ting 

sagsbehandler laver flere kritiske fejl, bla videre givelse af fortrolige oplysninger. Der står i rapporten at børnehave skift ingen betydning har for T's problemer, på trods af vi ikke har det samme herhjemme, og de selv udtaler at T ikke håndterer skift ret godt, eller små ændringer i dagligdagen. Vi har for længe soden netop indført strukturelle hjælpemetoder med god effekt. Vi synes børnehaven modsiger sig selv, og det er flere steder. 

Vi synes alt bliver tørret af på os forældre og især på den stress ramte periode. 

Vi erkender selvfølgelig vores ansvar som forældre og at sådanne påvirkninger har en betydning for børnene. 

Vi står i dilemma nu hvor vi frygter at T vil miste hjælpen hvis vi klager men samtidig frygter hvad konsekvenser usandhederne har, for de vil følge os, bla er papirerne givet videre til skolen, han skal starte på. 

Jeg frygter sådan at vi ikke kan gøre det bedste for T, at vi faktisk har fået flere problemer ved at bede om hjælp, end hvis vi intet havde sagt. Fortryder børnehave skiftet og ja føler virkelig jeg svigter min søn. Jeg er utrolig ked af det over det. Jeg føler små ting bliver blæst op, i forhold til hjemmet, men nedtonet så snart det handler om børnehaven eller lagt over på os. Et eksempel er at vi fik papirer på mødetider i forhold til ture. En dag afleverer vi, og de har så den dag lavet tiden om, så vi afleverede 15 min for sent. Vi havde intet fået at vide og gennemtjekkede intra for at se, men ingen info. Bagefter fik vi skylden og nu står der i vores rapport at vi ikke kan bruge intra og de er bekymrede for om det har konsekvenser for T. Vi har brugt samme system flere år nu og aldrig haft problemer før. Sådan er der flere ting hvor det blev påført over til os. Vi fik problemer tilbage i marts måned, over vi ikke havde indgivet sommerferie endnu, og vi havde informeret over vi afventede svar fra skolen. Da vi fik svar og meldte ind, var det pludselig et problem hvornår vi ville holde ferie. Der har været mange af sådanne episoder. 

Jeg er så bange for at vi svigter T og er så bange for hvad vil ske i forhold til børnehaven og kommunen. Jeg føler vores familie er ført bag lyset og svigtet, men tanken om, om jeg har gjort noget forkert sidder i mig. 

Har ved alle børnene gjort meget ud af kontakt, osv, fik en angst for at der skulle ske børnene noget. Så derfor har børnene først blevet passet ude med overnatning da de tidligst var 1-2 år og vi har kun brugt vores bedster til opgaven. Jeg har siddet meget med dem alle som spæd, de har lagt og sovet op af mit bryst, og har gjort meget for at de fik nærhed og øjenkontakt osv. Jeg fik ofte at vide jeg er en hønemor, hører det stadig. At jeg bruger for meget tid med at give kys og kram osv. Jeg bliver ked af det og nu lidt usikker, for kan man virkelig give sine børn for meget nærhed, og kærlighed. Min sundhedsplejerske dengang mente ikke dette var tilfældet. Men har jeg gjort det. Har jeg svigtet. Har sagsbehandleren ret. Er det min skyld, at T nu er så udfordret. Føler mig knust ved tanken. Føler mig dårlig ved tanken om ikke at ha gjort det bedste for mine børn, at have svigtet og fejlet i den allervigtigste opgave i mit liv - at være en god mor for mine børn. Hvordan kan det ha ramt 1 så hårdt og ikke de andre, hvor har jeg fejlet. Hvad har jeg gjort forkert. Jeg frygter hele denne sag har kørt mig mere ned end den har styrket og gavnet. Frygter for min dreng, og hvordan det hele skal ende for T. Er så forvirret og ked af det hele lige nu og føler jeg har svigtet- jeg er verdens dårligste mor for mine børn 

Jeg ved ikke om du kan rette i dit opslag men i starten stå der at i aldrig prioritere børnene først og tænker det er en fejl for det stemmer ikke overens med de andre ting du skriver

helle85 skriver:

Jeg ved ikke om du kan rette i dit opslag men i starten stå der at i aldrig prioritere børnene først og tænker det er en fejl for det stemmer ikke overens med de andre ting du skriver

Det er en fejl, der skulle stå vi altid prioriterer børnene først. Det er altid deres behov som kommer først. Og så må vi undvære. 

helle85 skriver:

Det er ikke alle institutioner der er gearet til børn med særlige behov.

Vi valgte at flytte vores dreng fra den første børnehave da de slet ikke kunne opfylde de behov han havde.

Det er meget normalt at børn viser deres reaktioner der hjemme.

Få i hjælp til hvordan i kan tackle ham der hjemme for tænker (uden at kende jer) at han sikkert reagere ved at få nogen vredes udbrud eller blive overgearet?

Hvad siger jeres familiekonsulent til det hele? Hun er der jo for at hjælpe jeres familie med at trives.

 

Det var netop derfor hun blev involveret i 1 omgang. 

Det er trist vi ikke vidste dette, så var vi hellere kørt det længere, selvom det ville kræve 2 timer i bil sammenlagt for os, hver dag. (1/2 time frem og tilbage) vi har begge efterhånden er negativt indtryk. Vi havde flere mdr hvor der var problemer med de 4 ældste drenge ( t inkl) da det er dem som er skoleparate. Vi snakkede med kommunen og det blev taget op på et møde, hvor sagsbehandler, familuekonsulent og psykologisk team sagde at det skulle der findes en løsning på. Derefter hjalp det. T kunne som tilkommer ikke få plads i gruppen, men dette er nu blevet bedre. Men utrolig vi blev fejet af i flere måneder, til trods for jeg næsten hver dag måtte bruge flere hver aften, fordi T græd ulykkeligt og ikke ville i børnehave. Det var så frygteligt og det eneste vi fik ud af det, var en note i sagen om at vi ikke fik dækket T's søvnbehov. Intet stod der om at vi måtte bruge flere timer på at trøste, snakke og få ham til at falde til ro. 

Anonym skriver:

Det var netop derfor hun blev involveret i 1 omgang. 

Det er trist vi ikke vidste dette, så var vi hellere kørt det længere, selvom det ville kræve 2 timer i bil sammenlagt for os, hver dag. (1/2 time frem og tilbage) vi har begge efterhånden er negativt indtryk. Vi havde flere mdr hvor der var problemer med de 4 ældste drenge ( t inkl) da det er dem som er skoleparate. Vi snakkede med kommunen og det blev taget op på et møde, hvor sagsbehandler, familuekonsulent og psykologisk team sagde at det skulle der findes en løsning på. Derefter hjalp det. T kunne som tilkommer ikke få plads i gruppen, men dette er nu blevet bedre. Men utrolig vi blev fejet af i flere måneder, til trods for jeg næsten hver dag måtte bruge flere hver aften, fordi T græd ulykkeligt og ikke ville i børnehave. Det var så frygteligt og det eneste vi fik ud af det, var en note i sagen om at vi ikke fik dækket T's søvnbehov. Intet stod der om at vi måtte bruge flere timer på at trøste, snakke og få ham til at falde til ro. 

Det forstå jeg ikke helt 

Startede de alle sammen i børnehaven da i flyttede? Hvor gamle er børnene? For de 3 ældste kan vel ikke starte i skole samtidig?

jeg kan syntes dit indlæg meget tydeligt viser hvor forvirret og ked af det, du er over situationen. 

dine indlæg er lidt mod stridende  og lidt forvirrende i fakta, og jeg tænker det måske afspejler hvordan du har det og oplever det hele? 

jeg har selv et præmaturt barn, og jeg er (var bor i et andet land nu) ung mor, heldigt for mig er jeg uddannet, vel formuleret og gift med min søns 10 år ældre far.

i starten da vi kommunikerede med ppr og vuggestue var der meget fokus på min alder (jeg var 21 da jeg fødte ham) og hvordan vi stimulerede ham, det var en enormt udmattende, jeg følte på en eller anden måde at jeg blev bebrejdet hans præmature fødsel og uanset hvad jeg gjorde ville jeg ikke kunne gøre bod på min krops "fejl" 

Da min søn var 2 år flyttede vi til den anden ende af Danmark, og han startede i ny vuggestue, her blev det hurtig besluttet han skulle have ekstra støtte. 

Da han startede i Bh (integreret institution), startede han også i special gruppe (H.gruppe) så fra 9-12 var han i almindelig bh og fra 12-15.30 var han i H-gruppe, og han fik fantastisk støtte! fysioterapi (pga. hybermobilitet og sanse integrations problemer) 2-1 kontakt, talepædagog (han har sprog forståelse som en 2-3 årig nu hvor han er snart 5 år) 

der var aldrig snak om min alder, og vi fik kæmpe ros og havde simpelthen det bedste samarbejde. det var vidunderligt, jeg tænker ofte tilbage på dem som en skøn tid og et dejlig minde om danmark. 

det jeg vil frem til i min beretning er at den første vuggestue på sjælland var udgangspunktet og kommunikationen gal fra begyndelsen. min udgangspunkt var min søn har problemer hvad skal jeg gøre for at hjælpe ham så vi kan blive en bedre famile? 

deres udgangspunkt var, mor har problemer hvad kan vi gøre for at støtte mor så de kan blive en bedre familie? 

det gav en voldsom skæv vridning  og der manglede i høj grad en forventnings afstemning. 

jeg ville derfor hvis jeg stod i din situation skrive hele oplevelsen ned (i stil med det du har gjort nu) skrive ned: 

• hvad du ønsker at få ud af samarbejdet 
• hvor jeres udgangspunkt er og hvor i gerne vil hen 
• hvad du føler din søns vanskeligheder 
• hvordan du føler de kan afhjælpes/lettes
• hvad du som mor bruger af støtte og virkemidler i den daglige omgang med T
• hvordan jeres struktur og famile rutiner og samvær forgår 

og så simpelthen indkalde til møde og fortalt og forventnings afstemt beklager den lange smører

helle85 skriver:

Det forstå jeg ikke helt 

Startede de alle sammen i børnehaven da i flyttede? Hvor gamle er børnene? For de 3 ældste kan vel ikke starte i skole samtidig?

Nej nej de 4 børn er alke børn der går i børnehaven, t som er vores, og så 3 andre børn henne i børnehaven