StinePingvin skriver:
Vi har været i gang med projekt baby i 2,5 år uden held og skal starte i fertilitetsbehandling på onsdag på Holbæk Sygehus. Beskeden har været, at vi ikke kan blive gravide af os selv pga. min kærestes meget ringe sædkvalitet og min ene sammensnørede æggeleder.
Jeg står lige nu med en positiv graviditetstest i hånden!? Jeg har været så fokuseret på den kommende behandling, at jeg slet ikke har været opmærksom på, jeg er gået tre dage over tid.
Her kommer mit problem så ind... min veninde og jeg tog den 29/4 en bytur for at markere, at nu er det snart slut med det 'frie liv uden børn' (de prøver også at blive gravide). Vi tager ellers aldrig i byen - men det her endte med dødsdruk.... altså jeg mener, vi var stadiet lige før bevidstløse! Jeg lå med tømmermænd i 3 dage!!
Jeg gør normalt ikke sådan noget!! Og så sker det gudhjælpemig det, som ingen troede kunne ske!! Jeg er pisseglad, dødforvirret og møgbekymret.... for kan fosteret have taget skade?Begrugtningen er sket omkring 24/4 - jeg ved ikke, om man overhovedet kan tale om et foster og en påvirkning allerede fem dage efter befrugtning?
Det sidste gynækologen forresten sagde til os var, at 'hvis Stine bliver gravid, er det da, fordi hun har været en tur i byen'!? Speciel dame...men hvor angstprovokerende er det ikke lige, når man sidder her med en positiv graviditetstest og ikke kan huske de sidste 3 timer af dødsdruk-turen særlig godt!? Det er totalt benzin på min OCD (som jeg tager medicin for), for tænk hvis nu man lige havde knaldet med en uden at kunne huske det?! Ej, jeg kan godt høre det er langt ude... dét ville man sgu kunne huske, og det kunne jeg sgu da aldrig finde på!!
Shiiiiit, det kører rundt i knoppen på mig, og jeg burde bare være glad, og ikke andet, efter så mange års forsøg 

Jeg plejer heller ikke at drikke alkohol, men kort efter jeg blev gravid med min datter - og ikke havde nogen mistanke endnu - var der gensynsfest for min gamle klasse, hvor jeg endte med at være temmelig påvirket. Jeg var også bekymret, men den dag i dag har jeg en skøn pige som er lynende kvik. 