Alkohol og graviditet - åh nej!!

Først STORT tillykke med graviditeten.

Dernæst så når det befrugtede æg først til blastocyst stadiet på dag 5/6 efter ægløsning, dvs dagen for den famøse druktur eller efter, og først derefter borer det sig ned i din livmoderslimhinden - og så kan det godt bare svæve rundt inden det sætter sig fast, så heeeellllltt roligt :-)

StinePingvin skriver:

Vi har været i gang med projekt baby i 2,5 år uden held og skal starte i fertilitetsbehandling på onsdag på Holbæk Sygehus. Beskeden har været, at vi ikke kan blive gravide af os selv pga. min kærestes meget ringe sædkvalitet og min ene sammensnørede æggeleder.

Jeg står lige nu med en positiv graviditetstest i hånden!? Jeg har været så fokuseret på den kommende behandling, at jeg slet ikke har været opmærksom på, jeg er gået tre dage over tid.

Her kommer mit problem så ind... min veninde og jeg tog den 29/4 en bytur for at markere, at nu er det snart slut med det 'frie liv uden børn' (de prøver også at blive gravide). Vi tager ellers aldrig i byen - men det her endte med dødsdruk.... altså jeg mener, vi var stadiet lige før bevidstløse! Jeg lå med tømmermænd i 3 dage!!

Jeg gør normalt ikke sådan noget!! Og så sker det gudhjælpemig det, som ingen troede kunne ske!! Jeg er pisseglad, dødforvirret og møgbekymret.... for kan fosteret have taget skade?Begrugtningen er sket omkring 24/4 - jeg ved ikke, om man overhovedet kan tale om et foster og en påvirkning allerede fem dage efter befrugtning?

Det sidste gynækologen forresten sagde til os var, at 'hvis Stine bliver gravid, er det da, fordi hun har været en tur i byen'!? Speciel dame...men hvor angstprovokerende er det ikke lige, når man sidder her med en positiv graviditetstest og ikke kan huske de sidste 3 timer af dødsdruk-turen særlig godt!? Det er totalt benzin på min OCD (som jeg tager medicin for), for tænk hvis nu man lige havde knaldet med en uden at kunne huske det?! Ej, jeg kan godt høre det er langt ude... dét ville man sgu kunne huske, og det kunne jeg sgu da aldrig finde på!!

Shiiiiit, det kører rundt i knoppen på mig, og jeg burde bare være glad, og ikke andet, efter så mange års forsøg 

Først, tillykke med graviditeten 

Jeg plejer heller ikke at drikke alkohol, men kort efter jeg blev gravid med min datter - og ikke havde nogen mistanke endnu - var der gensynsfest for min gamle klasse, hvor jeg endte med at være temmelig påvirket. Jeg var også bekymret, men den dag i dag har jeg en skøn pige som er lynende kvik. 

StinePingvin skriver:

Vi har været i gang med projekt baby i 2,5 år uden held og skal starte i fertilitetsbehandling på onsdag på Holbæk Sygehus. Beskeden har været, at vi ikke kan blive gravide af os selv pga. min kærestes meget ringe sædkvalitet og min ene sammensnørede æggeleder.

Jeg står lige nu med en positiv graviditetstest i hånden!? Jeg har været så fokuseret på den kommende behandling, at jeg slet ikke har været opmærksom på, jeg er gået tre dage over tid.

Her kommer mit problem så ind... min veninde og jeg tog den 29/4 en bytur for at markere, at nu er det snart slut med det 'frie liv uden børn' (de prøver også at blive gravide). Vi tager ellers aldrig i byen - men det her endte med dødsdruk.... altså jeg mener, vi var stadiet lige før bevidstløse! Jeg lå med tømmermænd i 3 dage!!

Jeg gør normalt ikke sådan noget!! Og så sker det gudhjælpemig det, som ingen troede kunne ske!! Jeg er pisseglad, dødforvirret og møgbekymret.... for kan fosteret have taget skade?Begrugtningen er sket omkring 24/4 - jeg ved ikke, om man overhovedet kan tale om et foster og en påvirkning allerede fem dage efter befrugtning?

Det sidste gynækologen forresten sagde til os var, at 'hvis Stine bliver gravid, er det da, fordi hun har været en tur i byen'!? Speciel dame...men hvor angstprovokerende er det ikke lige, når man sidder her med en positiv graviditetstest og ikke kan huske de sidste 3 timer af dødsdruk-turen særlig godt!? Det er totalt benzin på min OCD (som jeg tager medicin for), for tænk hvis nu man lige havde knaldet med en uden at kunne huske det?! Ej, jeg kan godt høre det er langt ude... dét ville man sgu kunne huske, og det kunne jeg sgu da aldrig finde på!!

Shiiiiit, det kører rundt i knoppen på mig, og jeg burde bare være glad, og ikke andet, efter så mange års forsøg 

Hvor er det bare fantastisk at det er sket for jer, tillykke! 

Jeg har selv været der med min store, jeg var 5 uger henne den dag jeg drak mig en kæp i øret (nok mere en stub) og jeg anede ikke en dyt, fordi jeg blødte lidt på det tidspunkt men et par dage efter blev jeg mere og mere dårlig og da jeg så fandt ud af det, blev jeg så bange og ked af det, hvad nu hvis jeg havde gjort baby noget? Jeg snakkede med min læge som sagde, at det helt sikkert var helt okay. 

Du kan være helt rolig,det har på det tidspunkt ingen indflydelse,på æget hvad du indtager.

Ved mit nr 3 barn var jeg i fuld nakose og på mofin og andet stærkt smertestillende fra 3+0 af ( vi vidste ikke jeg var gravid) og ca 14 dage frem,selv om jeg stod med en positiv test 3+3.

Han er en sund og rask gut..

Tillykke med maven.

Tusind tak for jeres historier -  et par stykker af dem ganske underholdende  Jeg er meget mere rolig nu og kan glæde mig langt mere 

Nøj, hvor jeg glæder mig til en spændende rejse. Nu har jeg kigget på en negativ graviditetstest hver evig eneste måned siden julen 2014....jeg kan stadig næsten ikke forstå, det er lykkedes!  

Kay skriver:

Til november er det 6 år siden vi stod og skulle i behandling... og jeg tog en ordentlig druk tur... julefrokost med arbejdet.... jeg kunne ikke finde til stationen da jeg skulle hjem.... den lå 100 meter væk og jeg skulle bare gå ud af døren og så fortsætte 100 meter ned af vejen mine tømmermænd var de værste nogen sinde... var lys og lyd følsom og ikke engang junker fonde eller cola kunne jeg få ned 

 jeg havde ingen cyklus så testene en gang i mellem mest for... ja det ved jeg ikke beskeden var at vi ikke kunne få børn naturligt... så jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg gjorde det... Men jeg testene positiv ugen efter... og jeg blev så bange og bebrejdede mig selv så meget og frygtede det værste... en termins scanning viste at jeg havde haft æl 1 uge før julefrokosten... og selvom jeg blev beroligede med at der har den lille blyp selv madpakke med og har intet af mit druk fået havde jeg så dårlig samvittighed  

Ja... til august bliver den lille blyp 5 år  og er ikke skadet af noget som helst  det skal nok gå

Det lyder jo fuldstændig som min historie!? 

Dejligt at høre 

StinePingvin skriver:

Det lyder jo fuldstændig som min historie!? 

Dejligt at høre 

Ja så stort tillykke og nyd det uden frygt 

Der sker intet med det Bette foster i så tidligt et stadie.. men jeg kender al til din bekymring. Vi var i behandling med den første og der var bestemt ikke nogen lille baby på programmet da jeg var til svogers 30 års fødselsdag i oktober sidste år.. så jeg fik mig en brag af en aften og har sjældent haft det så sjovt.. 2 uger efter finder jeg ud af at jeg er gravid. Og til mit store chok var jeg faktisk 9 uger henne  

Jeg er blevet forsikret om at baby har Det godt derinde trods strukturen samt stærke smertestillende jeg også tog indtil jeg opdagede graviditeten.. nu sidder jeg her med 29 dage til termin med en meget meget aktiv lillebror i mavsen så jeg er ret sikker på at han har det super trods den lidt farverige start på opbyggelsen