Når ens biologiske far skal være ønsket far

Ja.. min søns biologiske far har aldrig ønsket at være en del af mit barns liv.. han venter sig nu et ønske barn og det er i og for sig ikke der lussingen sidder.. for jeg har da altid vidst den dag skulle komme.. 

men at se at hans forældre leger bedste forældre til deres venners børn, ja der gør det sku godt nok ondt.. et jaloux jeg inderst inde, brygger på en lang besked.. men mit fornuftige jeg tænker hell no.. det fandme deres tab.. de andet virkelig ikke hvilken smuk og intet mindre fantastisk kærlig og omsorgsfuld de går glip af...

puha.. det var rart lige at få ud ��

Øv, det må være så forfærdeligt at se andre børn få den kærlighed, bedsteforældrene burde kunne give dit barn. Samtidig ER det jo vilkårene, når man får et barn, der er uønsket af faderen og faderens familie. Du må give din søn desto mere kærlighed!

Abracadabra skriver:

Øv, det må være så forfærdeligt at se andre børn få den kærlighed, bedsteforældrene burde kunne give dit barn. Samtidig ER det jo vilkårene, når man får et barn, der er uønsket af faderen og faderens familie. Du må give din søn desto mere kærlighed!

Det helt korrekt.. 

jeg nyder helt bestemt min søn og jeg har lugeso

 accepteret at hans far ikke ønsker at være en del af det.. men fik godt nok en klump i maven over bedsteforældrene kan tage sig af andres børn 

Anonym skriver:

Det helt korrekt.. 

 

jeg nyder helt bestemt min søn og jeg har lugeso

 accepteret at hans far ikke ønsker at være en del af det.. men fik godt nok en klump i maven over bedsteforældrene kan tage sig af andres børn 

Nu kender vi jo ikke forhistorien. Fik hans forældre muligheden for kontakt, da din søn blev født? Har barnets far bedt dem ikke sætte sig i kontakt med dig og barnet, eller har de selv valgt det fra? Jeg tænker, det er en kompliceret situation også for dem at vide, de har et barnebarn, som deres søn ikke vil vide af. 

Anonym skriver:

Det helt korrekt.. 

 

jeg nyder helt bestemt min søn og jeg har lugeso

 accepteret at hans far ikke ønsker at være en del af det.. men fik godt nok en klump i maven over bedsteforældrene kan tage sig af andres børn 

Nu kender jeg jo ikke jeres forhistorie, men måske har din søns bedsteforældre modvilje mod dig på grund af, at du fik et uønsket barn med deres søn. Eller har der været konflikt mellem dig og din ekskæreste, hvor hans forældre (naturligt nok) har valgt hans side?

Jeg er nok ikke så overrasket over, at de ikke har lyst til kontakt med dig og din søn. Det bedste, du kan gøre, er nok at bibeholde en lille kontakt til dem med billeder mm., så døren holdes på klem.

Kram til dig, kender selv til de følelser man kan sidde med indeni, når bedsteforældre ikke har et reelt ønske om interesse i ens børn 

Jeg kan også godt forstå, hvis man som bio-bedster til et barn, der ikke er ønsket af faren, kan føle sig godt og grundigt i klemme. Og hvis man ønsker at passe på både sig selv og barnet, for det kan blive en sårbar relation, hvor moren kan trække stikket nårsomhelst.

Min stedsøster fik en søn, hvis far ikke var interesseret, og der var nul kontakt med hans forældre heller. Hun fandt en ny kæreste, som i nogle år fungerede som far, og hvis forældre var som bedsteforældre. Så gik deres forhold i stykker, hun fandt en ny mand og fik børn med ham. Hans forældre blev de "blivende" farforældre livet ud (min nevø døde som 19-årig). Havde de biologiske farforældre været en del af hans liv, fra han blev født, så ved jeg ærligt talt ikke, om der havde været "plads" til dem hele vejen - og om han selv kunne have rummet tre hold farforældre "på skift". Det kan blive smertefuldt og komplekst for alle parter - også barnet.

Absolut en situation, jeg som mor til to sønner tænker, jeg ikke ville finde let at navigere i. Well, den ene er homoseksuel, og det kan søreme i sig selv give anledning til komplikationer, når han en dag stifter sin ønskede regnbuefamilie ...

Jeg kender følelsen. Da jeg blev mor og det første år, min søn var født, havde hans bedsteforældre, på begge sider, temmelig begrænset interesse i ham. Men de kunne sagtens være noget for alle andre familiemedlemmer, følte jeg. Heldigvis kom interessen, da vores dreng var omkring et år og siden har begge sæt især mine elsket og prioriteret ham højt. 

Det håber jeg også, at din søns farmor og farfar kommer til, for jeg tænker, at det ville være dejligt for alle parter at lære hinanden at kende. 

Desværre tænker jeg også lidt som Abracadabra skriver, at din historie, er et af de meget triste eksempler på, at det er en enormt dårlig idé at gennemføre en graviditet med en mand, der ikke ønsker og helt åbent udtrykker, at han ikke ønsker at blive far. Ja nogen ændrer mening, når barnet kommer, nogen vokser med opgaven og tager ansvar. Men man kan ikke bebrejde et menneske, der ærligt melder ud, at han ikke vil noget, at han så ikke vil det bare, fordi man påtvinger ham det. Og selvfølgelig er det sjovere at blive forælder til et kærlighedsbarn, man aktivt har valgt til. 

NupaSofia skriver:

Jeg kender følelsen. Da jeg blev mor og det første år, min søn var født, havde hans bedsteforældre, på begge sider, temmelig begrænset interesse i ham. Men de kunne sagtens være noget for alle andre familiemedlemmer, følte jeg. Heldigvis kom interessen, da vores dreng var omkring et år og siden har begge sæt især mine elsket og prioriteret ham højt. 

Det håber jeg også, at din søns farmor og farfar kommer til, for jeg tænker, at det ville være dejligt for alle parter at lære hinanden at kende. 

Desværre tænker jeg også lidt som Abracadabra skriver, at din historie, er et af de meget triste eksempler på, at det er en enormt dårlig idé at gennemføre en graviditet med en mand, der ikke ønsker og helt åbent udtrykker, at han ikke ønsker at blive far. Ja nogen ændrer mening, når barnet kommer, nogen vokser med opgaven og tager ansvar. Men man kan ikke bebrejde et menneske, der ærligt melder ud, at han ikke vil noget, at han så ikke vil det bare, fordi man påtvinger ham det. Og selvfølgelig er det sjovere at blive forælder til et kærlighedsbarn, man aktivt har valgt til. 

syntes ikke at jeg nogen steder nævner at beholde et barn mod hans ønske.. men nej i kender ikke for historien.. havde ikke brug for "jeg forstår godt bla bla bla.. når en vælger at beholde et barn" havde bare brug for at lufte ud.. og tænker sådan et annonymt forum var min bedste mulighed.. ikke at jeg havde tænkt mig at råbe højt om en situation jeg har sat mig i, men derfor kan ting godt ramme, og dem må vi alle vel ytre uden ekstra slag

Anonym skriver:

syntes ikke at jeg nogen steder nævner at beholde et barn mod hans ønske.. men nej i kender ikke for historien.. havde ikke brug for "jeg forstår godt bla bla bla.. når en vælger at beholde et barn" havde bare brug for at lufte ud.. og tænker sådan et annonymt forum var min bedste mulighed.. ikke at jeg havde tænkt mig at råbe højt om en situation jeg har sat mig i, men derfor kan ting godt ramme, og dem må vi alle vel ytre uden ekstra slag

Jeg synes nu også, at jeg skriver, at jeg sagtens kan se sagen fra begge sider. Altså både, hvorfor du føler dig trist/jaloux og hvorfor han har valgt som han har.

Men det er jo klart, at jeg kun kan kommentere på sagen ud fra de oplysninger, du giver om den, og selvfølgelig vil der være meget læserne her på siden ikke ved. Det er helt forståeligt, at du har brug for at lufte dine tanker, men ind imellem er det lidt en risiko ved at gøre det på nettet, at man får nogle svar, man ikke kan lide eller som er irrelevante fordi dem, der læser ikke kender hele historien.