Jeg er vred, rasende, frustreret, ked af det og føler bare tilliden er væk
lidt forhistorie
vores barn er født for tidligt og særligt sensitiv. I dagplejen havde vi fast gæstepleje og børnehave gik rigtig fint, dog nogle reaktioner indimellem, hjemme reagerede han meget i form af urolig søvn osv og vi fik at vide det var normalt og at han reagerede ved større forsamlinger, mange indtryk osv. Hvilket vi bedst muligt har imødekommet så vi kunne støtte vores barn
vi skulle flytte og børnehaven anbefalede et skift, så barnet kan nå at danne nye relationer inden skolestart.
Da vi starter i den nye børnegave informerer jeg, og vi snakker om evt udredning osv.
Der har været en masse problemer fra vi skiftede og jeg bad om hjælp på familie afdelingen, da vores barn nu reagerede ret voldsomt hjemme men det stadig var her der var mest trygt og vi kunne bedre imødekomme behov end børnehaven. Der er nu støtte til barnet.
Vi skal så overgå til nyt paragraf forløb og der skal laves en undersøgelse. Vi accepterer. Det blev et mareridt
de 3 andre børn var der intet at bekymre sig om og sagen blev for dem lukket med det samme. Barnet blev konstateret i mistrivsel i børnehaven, og vi er til en masse møder med sagsbehandler.
Vi er åbne og ærlige og der er mange møder og min 1 møde pr uge, står på ca 1.5-2 mdr
der bliver så påpeget træthed hos min mand, som arbejder nat og er stået op efter 2 timer pga mødes liggetid, så han kan deltage for vores barns skyld, det ses der negativt på, social rådgiveren roder rundt i papirerne og møderne imens jeg får skylden og at jeg ikke kan møderne i hovedet(de står i vores kalender og har aldrig misset eller kommet for sent til et møde)
vi får så en rapport fyldt med stavefejl osv og dele rettelser fordi det er en kladde og skal komme med partshøring. Vi deler rettelser da der er flere fejl, og rapporten omtaler mig som værende psykisk syg, ig som om det er et kæmpe problem, og alt problem er på hjemmefronten på trods af der også står der kun er observeret at vi er gode, kærlige og omsorgsfulde forældre
jeg har haft nogle udfordringer men har ikke en diagnose, da de havde været inde over om jeg kunne have noget men så afviste igen da jeg fik det bedre og nu som det sidste er på et tilbudt gruppeforløb for at få redskaber til at tackle ting bedre, dette er indadvendt i forhold til psyke og går rigtig godt. Ingen medicin eller andet
Jeg underkender ikke at det kan have en betydning i vores familie men med 3 børn uden noget synes jeg det er helt i vejret at 1 af 4 børn som det eneste, er i mistrivsel i børnehaven.
Ved sidste møde sad vi og ventede 40 min, på sagsbehandleren, bevares det kan ske, men trels for min mand som kunne ha fået ekstra søvn.
Så skal vi til endnu et møde i børnehaven og der kommer sagsbehandler 20 min for sent og går igen efter 10-15 min pga et andet møde. Hun får ikke overleveret papirer ordentligt, så de får nu papirer vi ikke når at læse og det har resulteret i, der står direkte usandheder i rapporten, og der er intet om vores svar fra partshøringen inkluderet. Jeg er rasende da jeg finder ud af dette og gør det ikke mindre da vi så har fået papirer med hjem på et andet barn også. Der var navn, cprnr, forældre navne og det hele.
Sagsbehandler lover at ingen har fået papirer om vores dreng men da der tidligere har været problemer med udskrifter og hun ingen anelse havde om at hendes kladder til eget brug, var havnet hos os, mistede jeg alt tillid. Hun snakkede om at vi havde pligt til ikke at læse og det jo var ulovligt og bla bla bla og helt ærligt, hun gar selv afleveret papirerne og sidder så og belærer mig. Jeg har ikke skrevet under på tavshed, så i princippet kunne jeg da gøre hvad jeg ville. Her snakker vi ikke om jeg ville gøre det, men problemet i at andre kan ha været udsat for det samme eller at der pludselig florer personlige oplysninger rundt om os, og noget som måske ikke engang er sandt.
Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre, kan vi få en anden socialrådgiver og hjælp til vores papirer og en vi kan have mere tillid til. Klage, et eller andet. Er så vred over det forløb vi har været tæsket igennem men gjorde det for vores barns skyld, vi bad om hjælp til barnet, og det har hjulpet i selve børnehaven, og det kan vi mærke hjemme. Men det har krævet enorme ressourcer og det er så omformuleret og tilføjet rapporten at vi ingen overskud har til vores barn. Der er så meget hvor hun modsiger sig selv. Er så frustreret for klager jeg, er det til dem som selv behandler klagen og frygter at gøre ondt værre eller de vil fratage den hjælp og støtte vi har kæmpet for, bla støttetimer i børnehaven, som gør en stor forskel
tak hvis i er nået så langt og håber på gode råd, om ikke andet end et lille skulderklap. At få positive ting at vide og så der bliver nedskrevet en masse som slet ikke er genkende, har virkelig været hårdt, heldigvis har Familiekonsulenten vi har arbejdet med, i ca 9 mdr et helt andet billede af os, og synes vi gør det godt, og stor ros i måden vi gør på i hjemmet.
Jeg føler virkelig med dig og selvfølgelig skal du klage . Det er helt urimelig det I har været igennem. DUKH kan guide dig igennem og de kan hjælpe med bisidder mv.
At der udleveres papirer med personfølsomme oplysninger er ikke okay og det skal du simpelthen klage over.
Jeg er selv i tæt samarbejde med vores kommune omkring vores drenge med diagnoser og har heldigvis været super godt hjulpet.
Derudover mener jeg at du evt skal tage kontakt til ppr (hvis du ikke allerede har det?) - de kan være med til at vudere hvad hjælp dit barn evt kunne have glæde af.
Fedt at du kæmper for dit barn - men pas på dig selv i kampen for det tærre på kræfterne.
