Hvornår er det et godt tidspunkt at få børn?

Hej ! 

Jeg oplevede præcis samme dilemma som du beskriver. Kort inden jeg fyldte 25 oplevede jeg at 'korthuset var solidt' og at få en baby ville være helt perfekt ifht. Uddannelse, bedsteforældre, drømme osv. Især vægtede vi at vores barns mest involverede bedsteforældre er 60 år, og hvis vi skulle gøre vores barn en enorm lykke, så skulle det snart være. 

Jeg kan altså godt forstå at det er med i dine overvejelser! 

Min kæreste syntes dengang at hele idéen om graviditet og baby var meget perifert! Men ikke desto mindre vidste han at han ville blive glad når jeg blev gravid sagde han. Jeg følte slet ikke samme entusiasme fra ham som fra mig selv, og jeg var derfor meget i tvivl. Vi aftalte dog at vi smed al prævention, og skete det, så skete det. To måneder senere var jeg gravid ! Da jeg så de to streger blev jeg helt lammet, ikke af frygt, bare lammet. Viste min kæreste pinden og så blev jeg bange ! Kunne jeg mon nå at fortryde !? De tanker varede i to sek. Og efter tænkte jeg det aldrig igen. Jeg så hvor glad han blev. ! Jeg ville ikke gøre det om for noget. Og klar skal du nok blive.. ikke alle kvinder oplever den klarhed vi tit kan læse om herinde. ☺��

Anonym skriver:

Hej ! 

Jeg oplevede præcis samme dilemma som du beskriver. Kort inden jeg fyldte 25 oplevede jeg at 'korthuset var solidt' og at få en baby ville være helt perfekt ifht. Uddannelse, bedsteforældre, drømme osv. Især vægtede vi at vores barns mest involverede bedsteforældre er 60 år, og hvis vi skulle gøre vores barn en enorm lykke, så skulle det snart være. 

Jeg kan altså godt forstå at det er med i dine overvejelser! 

Min kæreste syntes dengang at hele idéen om graviditet og baby var meget perifert! Men ikke desto mindre vidste han at han ville blive glad når jeg blev gravid sagde han. Jeg følte slet ikke samme entusiasme fra ham som fra mig selv, og jeg var derfor meget i tvivl. Vi aftalte dog at vi smed al prævention, og skete det, så skete det. To måneder senere var jeg gravid ! Da jeg så de to streger blev jeg helt lammet, ikke af frygt, bare lammet. Viste min kæreste pinden og så blev jeg bange ! Kunne jeg mon nå at fortryde !? De tanker varede i to sek. Og efter tænkte jeg det aldrig igen. Jeg så hvor glad han blev. ! Jeg ville ikke gøre det om for noget. Og klar skal du nok blive.. ikke alle kvinder oplever den klarhed vi tit kan læse om herinde. ☺��

Tusind tak for dit svar, det lyder til at din situation var fuldstændig som min!! Årh hvor er det rart at læse. Det giver mig ro, også fordi jeg ikke selv ved om/hvornår jeg rammer en vedvarende skrukhed, hvor jeg slet ikke kan vente. Og selvom jeg ikke ved om den følelse rammer, så er jeg jo klar og glæder mig. Det er virkelig befriende at læse, at det er gået så godt for dig!

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været sammen siden vi var teenagere, og vi er nu begge 25 år. 

Jeg er on/off skruk, men også skræmt af tanken om manglende frihed når man får børn.

I forhold til uddannelse ville det passe rigtig fint at blive gravid til vinter. Jeg vil nemlig gerne nå et barn mens jeg stadig er studerende, og det er sidste chance til vinter.

I forhold til vores egne forældres og bedsteforældres alder ville det også passe godt til vinter. Vores forældre og bedsteforældre er ikke helt unge. 

Min kæreste har fuldtidsjob og vi har god økonomi og en stor lejlighed.

Vores alder er god, og jeg vil helst ikke blive meget ældre inden første barn.

Det eneste der mangler, er følelsen af at være helt klar og endnu mere, at være helt klar til at give slip på frihed, fest og ferier.  

Jeg kan ikke vurdere hvor meget alle de ydre faktorer, såsom uddannelse, egne forældre, økonomi osv. skal vægte, når vi skal vælge hvornår vi går i gang?

Jeg ved godt at livet ikke går i stå når man får et barn, og jeg ved også godt at man ikke kan planlægge præcis hvornår det sker, og at vi reelt set ikke ved hvor fertile vi er, når det kommer til stykket.

Hvornår ved vi, at vi er klar? Lige nu har vi aftalt at gå igang til vinter. Men hvis jeg gerne vil vente, vil min kæreste også gerne.

Bare nogle tanker fra et forvirret hoved...

Jeg tænker, at man aldrig vil være 100% klar, da man som førstegangsforældre ikle ved hvad man går ind til. Men jeg kan dele min historie.

Min mand og jeg valgte i 2009 at starte projektbaby. Vi havde været kærester i 5-6 år. Vi mistede vores første barn, men blev hurtigt gravide igen. Jeg var 23 og min mand var 22, da lillepigen kom til verden. Vi var begge studerende. Nr. 2 kom den sommer, hvor manden var færdig med sin uddannelse og jeg stadig havde to år tilbage af studiet (pga studieskift). Jeg er igen gravid, med vores sidste barn, og har termin d. 6. maj. Denne gang er vi begge i arbejde. 

det bedste vi har gjort, er at få børn tidligt. Vi har elsket at være "unge" forældre og har ikke følt os hæmmet i vores liv på baggrund af det. Da vi fik vores datter, var vi de første i vores vennegruppe. Da vi fik nr. 2, var vi et par veninder der fulgtes ad. Her med nr. 3 er vi 8-9 veninder, som har fået børn eller venter sig indenfor et år. 

Jeg kan komme med "modsatte" historie af Lunae. Jeg festede og tog sen uddannelse og endte med først at forsøge som 30. Årige. Vi fik først vores første barn som 32. Årige og er gravid igen nu som 34 årige med tvillinger. Alt sammen i behandling måske på grund af alder. - Jeg tænkte som dig da jeg var yngre, at jeg ikke ville slippe min egoisme endnu, men der er intet jeg fortryder mere i dag. Jeg ville gerne have været mere ung med mine unge(r), og havde jeg sprunget ud i det som 25 årige er jeg sikker på i dag at jeg ikke ville have fortrudt det. Jeg tror heller ikke man kan blive 100 procent klar som førstegangs! Du lyder klar i mine ører - jeg har stor beundring for unge mødre, jeg var bare for ego til at gøre det  - held og lykke ned projektet 

Nu hvor du har fået et par "spring du bare ud i det"-indlæg, efter jeg skrev mit sidste indlæg, vil jeg gerne lige understrege, at min holdning intet har med din alder at gøre. Det har netop intet med de ydre faktorer at gøre, om du skal blive gravid eller ej. Bevares - økonomien, karrieren og parforholdet skal naturligvis være på plads på en for familien tilfredsstillende måde, men bare fordi de ydre faktorer er på plads, betyder det ikke, at man "bør" blive gravid. Det springer mig i øjnene, at du er usikker på, hvorvidt du er færdig med det frie liv - og derfor rådede jeg dig i mit indlæg til at genoverveje.

Et andet indlæg skrev at det var skønt at blive mor som 22-årig.. Ja, for hende - for hun følte sig færdig med sit ungdomsliv. Det handler om følelser - ikke om alder. Det er derfor subjektivt fremfor objektivt, og det bedste du kan gøre er at mærke efter i dig selv og prøve at blokke de ydre faktorer ude. Du nærmer dig trods alt ikke aldersmæssig infertilitet.