Gider mormor sine børnebørn

L-mor skriver:

Hvor er din far henne af i det? Er din mormor gift med en anden?

Min far siger ikke noget, de virker til at dele holdning 

Ena skriver:

Det lyder ikke til, at din mor vil sine børnebørn særlig meget. Min mor har perioder, hvor hun heller ikke enten ønsker eller kan rumme mine børn og jeg. Det har jeg været meget ked af, men kan ikke gøre noget som helst ved det, udover at acceptere at det er sådan en mor, jeg har. Min mands far er også ret fraværende og bruger sin tid på sig selv og egne interesser. Det er min mand også ked af, men kan heller ikke gøre noget. Vores børn er også kede af det nogle gange og savner deres mormor og farfar. Vi forsøger at fokusere på at de har verdens bedste morfar og farmor, som vil dem, elsker dem meget højt og vil gøre alt for dem. Siden jeg var helt lille har jeg været bevidst om , hvilken mor, jeg ikke ville være, og efter jeg er blevet mor, er jeg blevet bevidst om, hvilken bedstemor jeg ikke vil være. 

Det med hvilken mor og hvilken mormor man vil være kan jeg kun være enig i. Sådan har jeg det selv 

Carina:-) skriver:

Jeg hører jævnligt i vores omgangskreds at bedsteforældre har travlt i dag og ikke ønsker at bruge den længe ventede frihed på at være barnepige .

Så tror ikke på det punkt din mor skiller sig voldsomt ud.

Men at hun ikke invitere jer til julefrokost glemmer fødselsdag Osv er jo noget helt andet og kan godt forstå du er ked af det. 

Har du overvejet en lang snak hvor du uden at bebrejde fortæller hvordan du har det?

Puha det er desværre prøvet. Det endte med flere uger hvor hun ikke ville snakke med os hvor vi blev frosset ud af familien 

det er ikke bare det at de har travlt, det har andre bedster også, men så kan man vise interesse på andre måder. Feks ved at vise interesse når de er der, og at deres liv betyder noget. At fødselsdage osv ikke er vigtigt og det skal være så svært at få aftaler og de lyder uinteresseret hver gang er så surt. Fra vi kommer føler jeg nærmest vi er på vej ud af døren igen og til besvær. 

Hold op en nederen mormor 

Børnebørnene behøver selvfølgelig ikke at fylde alt i bedsteforældrenes liv (selvom jeg ikke forstår de ikke er en meget stor del) Men den dér holdning til børnebørn er jo totalt langt ude. Hun lyder hamrende egoistisk. Selvom jeg ikke selv ville være i stand til/have nosser til, at sige noget eller gøre noget, så burde du give hende den kolde skulder og lade hende komme til jer hvis det en dag går op for hende at hun mangler jer i sit liv. Men hvor trist at det ikke går hende på at gå glip af alt det tidlige og spændende i de smås liv....

Anonym skriver:

Har desværre prøvet masser af gange. Hun afviser og mener vi kræver for meget, vi er for besværlige at lave aftaler med osv osv. Men de får kun nej hvis vi har andre planer i sidste øjeblik som ikke kan ændres. Synes jeg har gjort alt for at imødekomme, er bare som om intet er godt nok. Hun giver blandede følelser omkring det at være mormor. Så snart hun kan lægge billeder på fjæsen og blære sig med en historie, også selvom det er fortællinger fra os hun først brændte næse af, virker det fint. Men for resten brokker hun sig, gider ikke, har meget andet hun vil med sit liv, vil gerne have frihed, og at hun ikke var klar til at blive mormor. Feks  snakkede min mand med dem en dag og de gik på 3 ugers ferie. Min mand spurgte så om ikke de en dag ville have børnebørnene over(ingen benævnelse af antal timer, dag tidspunkt eller andet) svaret var hurtigt. NEJ de skulle da holde ferie. Alle 3 uger gik, og de så ikke børnene en eneste gang og der havde de ikke set dem i flere uger, og gik yderligere flere uger inden vi så dem efter deres ferie. Men ikke engang et par timer kunne de sætte af 

Det er jo meget klar snak. Hun gider ikke bruge sin tid og kræfter på sine børnebørn. Det er trist for alle parter, men det er ikke noget, du kan ændre på.

Ena beskriver det meget tydeligt - du må (nå dertil hvor du kan) acceptere, at det er sådan en mor (og far), du har. Det er vigtigt at anerkende, at det ikke handler om at acceptere dine forældres opførsel, men at acceptere det livsvilkår, at det er så altså de forældre, du har fået. Glæd dig over dine børns dejlige farmor og farfar og prøv at finde en måde, du kan få lidt distance til dine forældres adfærd. 

L-mor skriver:

Det er jo meget klar snak. Hun gider ikke bruge sin tid og kræfter på sine børnebørn. Det er trist for alle parter, men det er ikke noget, du kan ændre på.

Ena beskriver det meget tydeligt - du må (nå dertil hvor du kan) acceptere, at det er sådan en mor (og far), du har. Det er vigtigt at anerkende, at det ikke handler om at acceptere dine forældres opførsel, men at acceptere det livsvilkår, at det er så altså de forældre, du har fået. Glæd dig over dine børns dejlige farmor og farfar og prøv at finde en måde, du kan få lidt distance til dine forældres adfærd. 

Meget kloge ord 

L-mor skriver:

Det er jo meget klar snak. Hun gider ikke bruge sin tid og kræfter på sine børnebørn. Det er trist for alle parter, men det er ikke noget, du kan ændre på.

Ena beskriver det meget tydeligt - du må (nå dertil hvor du kan) acceptere, at det er sådan en mor (og far), du har. Det er vigtigt at anerkende, at det ikke handler om at acceptere dine forældres opførsel, men at acceptere det livsvilkår, at det er så altså de forældre, du har fået. Glæd dig over dine børns dejlige farmor og farfar og prøv at finde en måde, du kan få lidt distance til dine forældres adfærd. 

Ja kan jo høre det ikke bare er mig så. Ville bare være mere sikker i min sag. Du har ret i jeg intet kan ændre og har også gjort alt for at imødekomme. Nok må være nok og så må vi tage den derfra.