Min mand er uddannet pædagogisk psykolog og mener derfor at han ved bedst og dermed har det sidste ord i forhold til vores datter, da jeg er yngre og ikke uddannet med noget omkring børn.
Oftest giver jeg efter og lader ham bestemme trods jeg er uenig.
Dog er jeg denne gang virkelig træt, min mor som sjældent har mulighed for at se min datters da min mand helst ikke ser hun bliver passet elle at hun skal besøge nogle i hverdagen, har spurgt om hun ikke må passe min datter 2 dage i hendes sommerferie, altså bare 9-15. Det vil min mand ikke acceptere da han selv skal holde 15 dages ferie med hende og ikke mener hun skal være mere væk fra vuggestuen.
Ville i kunne leve med at jeres mand tog ALLE beslutninger omkring jeres fælles barn og altid skal have det sidste ord?
Kort og godt. Nej.
Du skal absolut ikke finde dig i at blive nedgjort som forældre på den måde. Jeres barn, jeres regler. Ikke jeres barn, hans regler fordi han er uddannet pædagogisk psykolog.
Han burde jo så også, som pædagogisk psykolog, vide, at et socialt netværk er vigtigt også for børn, derfor skal mormor jo have lov at komme på banen..
Vil så altså også lige sige at ja, han er pædagogisk uddannet. Men det er jo altså ikke en uddannelse hvor man lærer at blive forældre, den uddannelse kommer først den dag man bliver forældre og der er ens faglige baggrund altså ikke nødvendigvis en endegyldig faktor for at man bliver en god forældre.
Han skal ikke have lov til at møffe sig frem med sin "fancy" uddannelse når det kommer til jeres barn. Du er ligeså kvalificeret og har ligeså lang uddannelse som ham på det felt.
Anmeld
Citér