Anonym skriver:
Min mand er uddannet pædagogisk psykolog og mener derfor at han ved bedst og dermed har det sidste ord i forhold til vores datter, da jeg er yngre og ikke uddannet med noget omkring børn.
Oftest giver jeg efter og lader ham bestemme trods jeg er uenig.
Dog er jeg denne gang virkelig træt, min mor som sjældent har mulighed for at se min datters da min mand helst ikke ser hun bliver passet elle at hun skal besøge nogle i hverdagen, har spurgt om hun ikke må passe min datter 2 dage i hendes sommerferie, altså bare 9-15. Det vil min mand ikke acceptere da han selv skal holde 15 dages ferie med hende og ikke mener hun skal være mere væk fra vuggestuen.
Ville i kunne leve med at jeres mand tog ALLE beslutninger omkring jeres fælles barn og altid skal have det sidste ord?
Nej det kunne jeg ikke holde ud.
Vi er en familie og vi er fælles om at skabe rammerne, opdrage osv. Ingen teori er universel rigtig, men afhænger af menneskesyn, idealer, drømme og og og.
Fx er jeg som er godt nok ikke er psykolog men dog cand mag i pædagogik helt uenig med din mand principielt: et barn må heller end gerne gave mere end 15 dage fri fra vuggestue. Jeg kender selvsagt ikke præcis jeres barn og om hun på en eller anden måde er udfordret så rutiner og rammer er mere vigtig end normalt.
Derdover er jeg også af den mening, at det er en gave at få er forhold og helst et godt et til bedsteforældrene. Jo flere betydningsfulde voksne der ønsker at være i barnets liv jo bedre.
Så lær at sæt foden ned og fortæl en uddannelse er en ting, at være forældre er en anden
Anmeld
Citér