Anonym skriver:
Ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Sagen er det at min kæreste og jeg har været sammen i 8 år. Og alle de år har han på en eller anden måde skrevet frækt med andre piger det har været igennem chat eller dating sider eller også har han ringet eller sms'et til dem. Det har altid gjort mig vild ked af det. Men jeg holder desværre så meget af ham at jeg ikke bare går fra ham, for kan ikke undvære alle de gode sider i ham og nu hvor vi skal til at have et barn sammen så håbede jeg til ville stoppe helt, men nej. Vi har tit aftalet at jeg måtte blocker alle de sider chat/dating sider og tjekke hans mobil (jeg kan godt se opkald og beskeder selvom han sletter dem). Men tror virkelig han er afhængig eller også har han aldrig elsket mig i de 8 år selvom han giver mig kærlighed, for han bliver ved med at finder en måde at kommet forbi blockingerne osv. Og er lidt ligeglad med at jeg kan se alt. Og så sent som i går kan jeg se han har skrevet med frækt med en mest jeg stod og lavede aftensmad, han har da også lige sendt billeder af ham selv og han stive *** i bukserne. Sidste weekend ringe han til en hvor de stønnede til hinanden, ja jeg har set mange beskeder og det går virkelig vildt for sig når han skriver med dem. Tror virkelig han er styret af sig lyst, har sagt flere gang hvorfor han ikke bare glor på porno hvis det er fordi han er liderlig. Jeg ved godt det måske ikke betyder noget for ham, men bliver så ked af det og det gentager sig mindst en gang om ugen de sidste 8 år og det får en til at føle man ikke betyder nok for ham til at han ville stoppe, det er næsten ligesom en alkoholikere og jeg er så bange for at det en dag ender med at det kommer så langt at han mødes med en. Jeg er hverken tyk eller grim og har masse af sex lyst, er faktisk ham der ikke har lyst nu pga. at jeg er gravid. Og ja jeg ved godt at jeg ikke er mega sexy med en badebold på maven.
Hver gang vi har de der skænderier om det chat lort, så sparker babyen og helt vildt og jeg har sagt til ham at han er virkelig nød til at stoppe med det lort for babyen sparker helt vildt når jeg bliver så voldsom ked af det og det kunne jo påvirke hende. Men han virker ligeglad da han jo ikke ville stoppe.
Hver gang jeg opdager han har gjort det igen siger jeg det til ham og han prøver altid at benægte eller også bliver han sur og siger han ikke han li mig. Han kan også blive totalt kold og ligeglad. Fik da også lige smidt i hovedet i dag at han aldrig havde elsket mig og jeg bare kunne skide hvis jeg ikke kunne acceptere ham og at det var ligesom et fængsel. Et fængsel!!???altså det eneste han ikke må er jo at være utro og skrive frækt med andre er det ikke meget normalt i et parforhold??? Men der plejer altid at gå alt fra en time til højest en nat og så kommer han og undskylder.
Magter bare ikke mere og kan ikke gå fra ham.
Undskyld hvis mit tekst blev lidt lang og rodet, men havde brug for at komme ud med det. For ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere og kan ikke heller ikke bare gå fra ham
og vores lille prinsesse kommer til Juni
ved han ville blive verdens bedste far.
Nej, du kan ikke regne med at han bliver en god far. En god far passer godt på barnet og moren allerede i graviditeten. I stedet sidder han og skriver frækt med andre kvinder, mens du står og laver mad. Den gode far havde som minimum hjulpet med maden, ellers havde han bedt dig om at hvile på sofaen, mens han lavede mad.
Du kan ikke ændre ham, det er sådan han er. Og sådan vil han blive ved med at være. Han bruger dig til at hævde sig selv. Det er ikke kærlighed.
Du kan ændre dig selv. Søg hjælp hos en psykolog, så du kan lære hvilke handlemønstre du har. Hvis ikke du får hjælp, er du næsten 100% sikker på at havne i et lignende forhold igen.
Vær stærk, både for dig selv og barnet. Det er ikke dig, den er gal med. Det er ham. Men få hjælp til dig selv, så du selv kan se det.
Du har ikke gjort noget forkert. Alle kan falde for en type som ham, for det er dét sådan nogle kan - charmere, for derefter at manipulere. Lyt ikke hvis nogen siger/skriver "jeg ville aldrig...". Du har bare været uheldig, eller også har du lært som barn, at det er sådan det er. Derfor er det vigtigt du får den rigtige hjælp, og det kan en psykolog.
