Ulykkelig

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Sagen er det at min kæreste og jeg har været sammen i 8 år. Og alle de år har han på en eller anden måde skrevet frækt med andre piger det har været igennem chat eller dating sider eller også har han ringet eller sms'et til dem. Det har altid gjort mig vild ked af det. Men jeg holder desværre så meget af ham at jeg ikke bare går fra ham, for kan ikke undvære alle de gode sider i ham og nu hvor vi skal til at have et barn sammen så håbede jeg til ville stoppe helt, men nej. Vi har tit aftalet at jeg måtte blocker alle de sider chat/dating sider og tjekke hans mobil (jeg kan godt se opkald og beskeder selvom han sletter dem). Men tror virkelig han er afhængig eller også har han aldrig elsket mig i de 8 år selvom han giver mig kærlighed, for han bliver ved med at finder en måde at kommet forbi blockingerne osv. Og er lidt ligeglad med at jeg kan se alt. Og så sent som i går kan jeg se han har skrevet med frækt med en mest jeg stod og lavede aftensmad, han har da også lige sendt billeder af ham selv og han stive *** i bukserne. Sidste weekend ringe han til en hvor de stønnede til hinanden, ja jeg har set mange beskeder og det går virkelig vildt for sig når han skriver med dem. Tror virkelig han er styret af sig lyst, har sagt flere gang hvorfor han ikke bare glor på porno hvis det er fordi han er liderlig. Jeg ved godt det måske ikke betyder noget for ham, men bliver så ked af det og det gentager sig mindst en gang om ugen de sidste 8 år og det får en til at føle man ikke betyder nok for ham til at han ville stoppe, det er næsten ligesom en alkoholikere og jeg er så bange for at det en dag ender med at det kommer så langt at han mødes med en. Jeg er hverken tyk eller grim og har masse af sex lyst, er faktisk ham der ikke har lyst nu pga. at jeg er gravid. Og ja jeg ved godt at jeg ikke er mega sexy med en badebold på maven.

Hver gang vi har de der skænderier om det chat lort, så sparker babyen og helt vildt og jeg har sagt til ham at han er virkelig nød til at stoppe med det lort for babyen sparker helt vildt når jeg bliver så voldsom ked af det og det kunne jo påvirke hende. Men han virker ligeglad da han jo ikke ville stoppe.

Hver gang jeg opdager han har gjort det igen siger jeg det til ham og han prøver altid at benægte eller også bliver han sur og siger han ikke han li mig. Han kan også blive totalt kold og ligeglad. Fik da også lige smidt i hovedet i dag at han aldrig havde elsket mig og jeg bare kunne skide hvis jeg ikke kunne acceptere ham og at det var ligesom et fængsel. Et fængsel!!???altså det eneste han ikke må er jo at være utro og skrive frækt med andre er det ikke meget normalt i et parforhold??? Men der plejer altid at gå alt fra en time til højest en nat og så kommer han og undskylder.
Magter bare ikke mere og kan ikke gå fra ham.

Undskyld hvis mit tekst blev lidt lang og rodet, men havde brug for at komme ud med det. For ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere og kan ikke heller ikke bare gå fra ham og vores lille prinsesse kommer til Juni ved han ville blive verdens bedste far. 

Det er fuldstændig uacceptabelt det han gør, i min bog. På alle måder. At han er så respektløs at blive sur på dig, synes jeg vidner om at han ikke kan se hvor forkert det han gør er. Jeg var for længst smuttet. Også med barn i maven.

Ej, det han gør er respektløs og fuldstændig uacceptabelt. Han er i fuld gang med at nedbryde dig - løb væk inden du mister dig selv helt!!! 

Undskyld jeg siger det her lige ud til dig men du er selv skyld i det. Du skulle have sat en stopper første gang han gjorde det. Men det gjorde du ikke. Du tillod det og han har ikke en skid respekt for dig. 

Intet kommer til at forandre sig før du forlader ham. 

Jeg tænker at der må ligge noget dybere bag siden han har gjort det systematisk i så mange år - eventuelt et opmærksomhedsproblem. Måske er manden bare ikke skabt til kun at holde sig til én - måske har han brug for flere og ville trives bedre i et for eksempel åbent forhold. Men så må man spille med åbne kort hvis det er sådan ens behov ligger og lade være med at være i et monogamt parforhold og gå bag om ryggen på sin partner. Du ønsker at være kun jer to, men han har tydeligvis ikke samme agenda. Taget i betragtning af at han har gjort det i alle de år i har været sammen, tyder det på at der måske ikke engang er noget grundlæggende galt i jeres forhold, men at han som sagt bare ikke dur til kun at have én. Så må du gøre op med dig selv om du har lyst til at leve på den måde - der er intet det tyder på at manden stopper foreløbigt, eftersom han har gjort det i 8 år samtidig med han har en fast partner. Nogle mennesker er bare ikke skabt til at leve monogamt. Det er i sig selv også helt fint, men ikke længere når man så samtidig har en partner men samtidig laver fis og ballade med andre kvinder. Han må gøre op med sig selv, hvad han ønsker - og hvis han ønsker at forsætte sin "livsstil", så må du måske desværre erkende, at det ikke skal være jer to.

Jeg mener han har et alvorligt problem. Det er ikke normalt det der.. på ingen måde! Synes det er flot du har været cool, men grænsen er da overskredet for længe, længe siden. Sidst men ikke mindst, synes jeg det er skrækkeligt at det går ud over baby i maven, indirekte ved at du er ked af det. (Om det gør det i virkeligheden ved jeg jo ikke, men tænker bare det ikke er sundt at mor er ked af det eller skidt..)

Det kan han ik være bekendt. 

Vivienne skriver:

Undskyld jeg siger det her lige ud til dig men du er selv skyld i det. Du skulle have sat en stopper første gang han gjorde det. Men det gjorde du ikke. Du tillod det og han har ikke en skid respekt for dig. 

Intet kommer til at forandre sig før du forlader ham. 

Du kan altså ikke sige at hun selv er skyld i det. Det er simpelthen ikke fair. At hun skulle være smuttet for lang tid siden, kan nogle måske mene, men det er da manden der har et problem!

Nel skriver:

Du kan altså ikke sige at hun selv er skyld i det. Det er simpelthen ikke fair. At hun skulle være smuttet for lang tid siden, kan nogle måske mene, men det er da manden der har et problem!

Nej, han har ikke et problem. Han er bare et svin der udnytter en svag kvinde som elsker ham. Hun har et problem. 

I den sidste ende er det DIG der lærer mennesker hvordan de skal behandle dig og hvis du tillader det aå mange gange så er det sgu dit problem og ingen andres. 

I min bog er det utroskab... om det så er over telefonen, tekst eller hvad. Ville jeg ikke finde mig i.

Hvis han har gjort det i 8 år, og selv ikke kan se noget galt i det, så holder han aldrig op. Så enten er du nødt til at acceptere at han gør det, eller også må du slutte forholdet. Jeg ville selv slutte forholdet, men det er op til dig hvad du vil acceptere.

Anonym skriver:

 

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Sagen er det at min kæreste og jeg har været sammen i 8 år. Og alle de år har han på en eller anden måde skrevet frækt med andre piger det har været igennem chat eller dating sider eller også har han ringet eller sms'et til dem. Det har altid gjort mig vild ked af det. Men jeg holder desværre så meget af ham at jeg ikke bare går fra ham, for kan ikke undvære alle de gode sider i ham og nu hvor vi skal til at have et barn sammen så håbede jeg til ville stoppe helt, men nej. Vi har tit aftalet at jeg måtte blocker alle de sider chat/dating sider og tjekke hans mobil (jeg kan godt se opkald og beskeder selvom han sletter dem). Men tror virkelig han er afhængig eller også har han aldrig elsket mig i de 8 år selvom han giver mig kærlighed, for han bliver ved med at finder en måde at kommet forbi blockingerne osv. Og er lidt ligeglad med at jeg kan se alt. Og så sent som i går kan jeg se han har skrevet med frækt med en mest jeg stod og lavede aftensmad, han har da også lige sendt billeder af ham selv og han stive *** i bukserne. Sidste weekend ringe han til en hvor de stønnede til hinanden, ja jeg har set mange beskeder og det går virkelig vildt for sig når han skriver med dem. Tror virkelig han er styret af sig lyst, har sagt flere gang hvorfor han ikke bare glor på porno hvis det er fordi han er liderlig. Jeg ved godt det måske ikke betyder noget for ham, men bliver så ked af det og det gentager sig mindst en gang om ugen de sidste 8 år og det får en til at føle man ikke betyder nok for ham til at han ville stoppe, det er næsten ligesom en alkoholikere og jeg er så bange for at det en dag ender med at det kommer så langt at han mødes med en. Jeg er hverken tyk eller grim og har masse af sex lyst, er faktisk ham der ikke har lyst nu pga. at jeg er gravid. Og ja jeg ved godt at jeg ikke er mega sexy med en badebold på maven.

Hver gang vi har de der skænderier om det chat lort, så sparker babyen og helt vildt og jeg har sagt til ham at han er virkelig nød til at stoppe med det lort for babyen sparker helt vildt når jeg bliver så voldsom ked af det og det kunne jo påvirke hende. Men han virker ligeglad da han jo ikke ville stoppe.

Hver gang jeg opdager han har gjort det igen siger jeg det til ham og han prøver altid at benægte eller også bliver han sur og siger han ikke han li mig. Han kan også blive totalt kold og ligeglad. Fik da også lige smidt i hovedet i dag at han aldrig havde elsket mig og jeg bare kunne skide hvis jeg ikke kunne acceptere ham og at det var ligesom et fængsel. Et fængsel!!???altså det eneste han ikke må er jo at være utro og skrive frækt med andre er det ikke meget normalt i et parforhold??? Men der plejer altid at gå alt fra en time til højest en nat og så kommer han og undskylder.
Magter bare ikke mere og kan ikke gå fra ham.

Undskyld hvis mit tekst blev lidt lang og rodet, men havde brug for at komme ud med det. For ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere og kan ikke heller ikke bare gå fra ham og vores lille prinsesse kommer til Juni ved han ville blive verdens bedste far. 

 

Kan godt være han har gode sider og ville blive en vidunderlig far men det det er virkelig selvudslettende for dig og på sigt vil du blive mere og mere trist og ulykkelig.. 

Jeres fælles barn skal vokse op og se sin mor trist måske endda deprimeret. Er ked af at sige det men det vil forsætte år efter år. Det er en dyb afhængighed fra hans side og det er intet med dig at gøre. Han skal have hjælp fra psykolog hvis han vil ud af sin afhængighed, men kræver at han selv vil. 

Og selvom han skulle begynde i terapi , ville du så nogensinde kunne stole på ham? Jeg ville ihvertfald ikke kunne. 

Måske endda du ville miste din identitet og selvværd. 

Du har virkelig brug for psykolog hjælp også, for at kunne se dig selv udefra og til at bryde sit negative mønster. Jeg forstiller mig at du allerede har meget dårligt selvværd siden du lader ham såre dig gang på gang.. men ved du hvad. Du fortjener at være glad, du fortjener en at kunne stole på, du fortjener en der påskønner dig og synes du er fantastisk som du er, du fortjener bedre! 

Håber du endda vil tage det til sig og bryde ud af dit usunde og selvudslettende parforhold.