Hvornår er man curlingforældre?

Du er bestemt ikke curling forældre. Du er bare i favnsk 

Alle vil ha forskellige meninger om hvordan du skal omgås dit barn.

Isærn når du er ung forældre. De meninger sorterer du bare fra. Og så gør du det der føles rigtigt i din og din parters maver.

Det lyder som om du er godt på vej

Jeg tror såmænd ikke, at du er en curlingmor. Men der ER altså visse elementer i personlig pleje, som bare skal overstås - og hvor du skal tage styringen: Tørre lort af røven, makrel af fingrene, klippe neglene, rede håret. Det kan ikke betale sig at gøre de situationer til forhandlinger - det er mor/far, der bestemmer og udfører. Vi skal som forældre turde være upopulære - dét tør curlingforældre sjældent, og det er vigtigt at turde.

Jeg vil ikke kalde det curling. Men det er vigtigt at du i nogle situationer tør være den urimelige/ dumme og standhaftige.. osv. Du vil også opleve at dit barn døber " jeg hader dig". " du er dum" eller noget lignende.  Og skrigeture er meget normalt og især ved 2-3 år. 

Pointe: dit barn bør ikke bestemme hvornår og hvorlænge det tager at klippe negle. Du springer vel heller ikke en tandbørstning over fordi han ikke gider..?

Eller lyder det rigtig god ar du har skærmet ham de første måneder. 

Jeg tror din svigermor mener at du bare også bør kunne være upopulær og ikke lade dig styre

dit barn er for lille til du er curlingforældre men passer du ikke på så bliver du det..

Alle kampe er i min verden nemmere jo mindre børnene er..

Her har jeg holdt mit barn fast ( kærligt men fast) når der skulle klippes negle.. Nu hvor han er 1 år som dit så er der ingen problemer. Han sidder stille og kigger med fordi han ved at mor bestemmer altså at nu skal der klippes negle..

Vi kører det efter fast rutine ( bad, nattøj på, rede hår, klippe negle) Han kender rutinen og han ved at den ikke afviger... 

Jeg vil sige at når I klipper dem hen af vejen og det tager time( timer) så er det jo barnet der bestemmer.. Men hvad så hvis en dag neglen er flosset og gør ondt? en neglerod der hele tiden bløder fordi den hænger fast i alt eller hvad ved jeg? skal der så også gå timer indtil han selv vil?

I er nød til at lærer ham at når mor siger det er tid til at klippe negle, så er det sgu tid til at klippe negle. 

Jo han vil de første 2-3 gange brokke sig, men hvis I er kærlige men holder fast i jeres beslutning vil han lyn hurtigt acceptere og bare få det overstået. Lav gerne en fast rutine.. Børn elsker rutiner..

Dem der er curling forældre er jo ikke blevet det far den ene dag til den anden. Det er kommet stille og roligt med at de har banet vejen for deres børn så børnene ikke møder modstand... Men hvor det startede?? Sikkert allerede mens børnene var ganske små oh så har det udviklet sig til mere og mere- 

Normalt ville jeg aldrig påpege den slags ting overfor andre. Men Når du selv spørger så har svigermor ikke helt forstået hvad en curling forældre er... MEN jeg vil absolutte sige at hun har fat i noget mht. til at barnet bestemmer. Så pas på du ikke ender som en curling forældre

Jullesnulle skriver:

Jeg vil ikke kalde det curling. Men det er vigtigt at du i nogle situationer tør være den urimelige/ dumme og standhaftige.. osv. Du vil også opleve at dit barn døber " jeg hader dig". " du er dum" eller noget lignende.  Og skrigeture er meget normalt og især ved 2-3 år. 

Pointe: dit barn bør ikke bestemme hvornår og hvorlænge det tager at klippe negle. Du springer vel heller ikke en tandbørstning over fordi han ikke gider..?

Eller lyder det rigtig god ar du har skærmet ham de første måneder. 

Jeg tror din svigermor mener at du bare også bør kunne være upopulær og ikke lade dig styre

så smukt skrevet..

Mener bestemt også forældre i dag mangler even til at turde være den " onde dumme bestemmende forældre" Forældre bestemmer ikke børn.

Børn bestemmer det forældrene lader dem bestemme

Anonym skriver:

Jeg er især blevet kaldt en curlingforælder af min svigermor, og det gjorde mig faktisk med at det. 

Jeg er ung mig (20 år), havde en hård graviditet, fødte for tidligt, sønnen lider af forstoppelse, jeg fik en lille efterfødselsdepression grundet stress og indlæggelse pga sønnens forstoppelse. Jeg har skærmet ham lidt de første par måneder af hans liv som man jo bliver rådet til af sundhedsplejesken når de er for tidlig fødte, jeg har ladet far passe om aftenen når han kom hjem fra arbejde så jeg kunne køre ud og handle i stedet for at gøre det om dagen og ta sønnen med. Jeg har bedt om hjælp ved venner og familie, også svigerfamilie hvis jeg har haft brug for det og jeg har prøvet at passe på min søn, ikke slæbe ham med fra den ene begivenhed til den anden hele weekenden. Jeg synes generelt jeg er som mange andre forældre.

Idag kaldte svigermor mig så en curlingforælder fordi jeg ikke vil holde min søn fast for at klippe negle på ham (han er 1 år).  Hun sagde at vi ikke skulle lade ham bestemme så meget - er jeg en curlingforælder fordi jeg har valgt mine kampe og ikke vil igennem en skrigtur bare pga lidt lange negle? Fordi jeg i de første 3-4 måneder har skærmet min søn lidt og ladet ham være hjemme med sin far frem for at hive ham med ud at handle og fordi jeg gerne vil tilbringe mindst en dag i weekenderne hjemme i trygge rammer? er jeg det? 

Kom med jeres mening om hvornår I mener man er curlingforældre 

 

Jeg har et af de børn der er voldsomt stædige... Han er 3..

Han har mange dage,  hvor det at få børstet tænder, er en svær ting... Selv om han har fået det gjort, 2 gange dagligt, siden han var 3 mdr.. Han kender rutinerne da de altid har været de samme.. 

Så vi er tit ude i at være de "dumme" forældre der bliver nødt til, at blidt men bestemt fastholde mens der børstes. Hvis ikke sang og afledning virker.. 

Det samme med negleklipning... Hvor vi prøver at aflede, men hvis det ikke hjælper så bliver det bestemt, men kærligt holdt fast og vi får det hurtigt ordnet... 

Vi trøster undervejs, hvis han er virkelig ulykkelig...