Hvornår er man curlingforældre?

Jeg er især blevet kaldt en curlingforælder af min svigermor, og det gjorde mig faktisk med at det. 

Jeg er ung mig (20 år), havde en hård graviditet, fødte for tidligt, sønnen lider af forstoppelse, jeg fik en lille efterfødselsdepression grundet stress og indlæggelse pga sønnens forstoppelse. Jeg har skærmet ham lidt de første par måneder af hans liv som man jo bliver rådet til af sundhedsplejesken når de er for tidlig fødte, jeg har ladet far passe om aftenen når han kom hjem fra arbejde så jeg kunne køre ud og handle i stedet for at gøre det om dagen og ta sønnen med. Jeg har bedt om hjælp ved venner og familie, også svigerfamilie hvis jeg har haft brug for det og jeg har prøvet at passe på min søn, ikke slæbe ham med fra den ene begivenhed til den anden hele weekenden. Jeg synes generelt jeg er som mange andre forældre.

Idag kaldte svigermor mig så en curlingforælder fordi jeg ikke vil holde min søn fast for at klippe negle på ham (han er 1 år).  Hun sagde at vi ikke skulle lade ham bestemme så meget - er jeg en curlingforælder fordi jeg har valgt mine kampe og ikke vil igennem en skrigtur bare pga lidt lange negle? Fordi jeg i de første 3-4 måneder har skærmet min søn lidt og ladet ham være hjemme med sin far frem for at hive ham med ud at handle og fordi jeg gerne vil tilbringe mindst en dag i weekenderne hjemme i trygge rammer? er jeg det? 

Kom med jeres mening om hvornår I mener man er curlingforældre 

Anonym skriver:

Jeg er især blevet kaldt en curlingforælder af min svigermor, og det gjorde mig faktisk med at det. 

Jeg er ung mig (20 år), havde en hård graviditet, fødte for tidligt, sønnen lider af forstoppelse, jeg fik en lille efterfødselsdepression grundet stress og indlæggelse pga sønnens forstoppelse. Jeg har skærmet ham lidt de første par måneder af hans liv som man jo bliver rådet til af sundhedsplejesken når de er for tidlig fødte, jeg har ladet far passe om aftenen når han kom hjem fra arbejde så jeg kunne køre ud og handle i stedet for at gøre det om dagen og ta sønnen med. Jeg har bedt om hjælp ved venner og familie, også svigerfamilie hvis jeg har haft brug for det og jeg har prøvet at passe på min søn, ikke slæbe ham med fra den ene begivenhed til den anden hele weekenden. Jeg synes generelt jeg er som mange andre forældre.

Idag kaldte svigermor mig så en curlingforælder fordi jeg ikke vil holde min søn fast for at klippe negle på ham (han er 1 år).  Hun sagde at vi ikke skulle lade ham bestemme så meget - er jeg en curlingforælder fordi jeg har valgt mine kampe og ikke vil igennem en skrigtur bare pga lidt lange negle? Fordi jeg i de første 3-4 måneder har skærmet min søn lidt og ladet ham være hjemme med sin far frem for at hive ham med ud at handle og fordi jeg gerne vil tilbringe mindst en dag i weekenderne hjemme i trygge rammer? er jeg det? 

Kom med jeres mening om hvornår I mener man er curlingforældre 

 

Du er helt bestemt ude på et sidespor, men du er ikke en curlingforælder (så har du/I misforstået definitionen).

Det er hverken normalt eller særligt sundt ikke at indgå i en normal hverdag, som indbefatter indkøb, sociale sammenhænge osv.

Det er SLET ikke normalt at lade dit barn bestemme, om det skal have klippet negle eller have børstet tænder eller i seng på bestemte tidspunkter....ja, listen er lang.

Hvorfor reagerer du sådan? Er det stadig reaktion på det vanskelige forløb - for så skal du have hjælp fra fagfolk - eller er det ren og skær, at du ikke gider opdragelse og bare lader stå til?

Rockertand skriver:

Du er helt bestemt ude på et sidespor, men du er ikke en curlingforælder (så har du/I misforstået definitionen).

Det er hverken normalt eller særligt sundt ikke at indgå i en normal hverdag, som indbefatter indkøb, sociale sammenhænge osv.

Det er SLET ikke normalt at lade dit barn bestemme, om det skal have klippet negle eller have børstet tænder eller i seng på bestemte tidspunkter....ja, listen er lang.

Hvorfor reagerer du sådan? Er det stadig reaktion på det vanskelige forløb - for så skal du have hjælp fra fagfolk - eller er det ren og skær, at du ikke gider opdragelse og bare lader stå til?

 

Idag bliver han skam indraget i ALLE dagligdags aktiviteter, vi går i mødregruppe 1 gang i måneden, og han går i vuggestue til dagligt og er et meget socialt barn. Det var kun da han var helt lille jeg var ret forsigtig og skærmede ham da det var noget der blev lagt meget vægt på af vores sundhedsplejerske. Min efterfødselsdepression er jeg længe kommet over. 

Det med at klippe negle, børste tænder osv bliver også gjort, det jeg mener i den forbindelse er at jeg ikke vil holde ham fast så han græder for at gøre det, så vil jeg hellere klippe en negl af gangen og det måske tager en time alt at nå alle 10 fingre. Er det virkelig så forkert? Hun kaldte mig en curlingforælder fordi hun så at hans ene negl var lidt skæv og spurgte om vi ikke havde klippe alle neglene hvor jeg svarede at vi tog den lidt efterhånden fordi han ikke er glad for det.

Ærligt, har aldrig helt fået fat i hvad en "curlingforælder" helt præcis er for et begreb. Jo, kender da udtrykket godt og grundigt, man hører det jo efterhånden tit, men tror ikke jeg kan definere en curlingforælder - for synes aldrig sådan helt man kan sætte en finger på hvad folk egentligt definerer det som. Jeg betegner aldrig andre forældre for såkaldte "curlingforældre", måske fordi jeg faktisk ikke helt fatter det.... er det forældre der bærer skoletasken, hjælper på med strømperne og sådan noget ... ? 

Tjah, tænker jo det handler meget om hvordan vi hver især kigger på opdragelse og alle har jo en forskellig opfattelse eller mening samt ideologi om hvordan børn skal opdrages. Måske er jeg en curlingmor i manges øjne, jeg skælder aldrig mine børn ud for eksempel men forklarer dem tingenes sammenhæng i stedet - jeg fodrer dem også kun med økologi, jeg vil helt sikkert lade dem sove i min mand og jegs seng så længe de selv vil og bære da også min store datters lille Fjallraven af og til... haha

Jeg undgår primært også legetøj og andet der er lavet af en masse plastisk og fyldt med en masse sjovt, som jeg intet ved om. Det har jeg det bare ikke godt med.

Med hensyn til at holde sine børn fast, så er det jo også sådan noget jeg heller ikke kunne finde på at gøre med mindre det var strengt nødvendigt - og det synes jeg altså ikke negleklip er. Jeg vil som udgangspunkt aldrig udsætte mine børn for overgreb - og det synes jeg det er, når man bliver holdt fast for at få klippet negle eller hår for den sags skyld. Så er der jo absolut også nogle der vil mene at jeg er en ultra curlingmor fordi jeg mener sådanne ting er "overgreb"  Og forstå nu ordet overgreb ret, det er ikke ment en måde som nogle mennesker måske ville opfatte det - bare for at undgå eventuelt ordkløveri. 

Dog tænker jeg at nogle af de ting du gør er egentligt for din egen skrøbeligheds skyld overfor din søn og ikke for din søns skyld og for at gavne ham - han tager altså ikke skade af at komme med ud og handle og det er da irriterende at skulle besværliggøre sin hverdag på den måde, grundet man ikke vil udsætte sit barn for en indkøbstur. Derudover er det jo op til dig at vurdere hvor meget socialt din søn kan klare, min store datter er selv én der har brug for at blive "ladet" op og trives for eksempel heller ikke med arrangementer og andet sjovt hver eneste weekend. Det kommer alt i alt meget an på det hvert enkelte barn og hvad de kan holde ud til socialt uden at blive alt for udmattede - jeg kan sagtens fornemme, hvornår det vil blive for meget for min datter og derfor kan jeg for eksempel godt finde på at blive hjemme fra nogle ting, simpelthen fordi jeg ved at hun ikke kan rumme det. Men der skal være en sund balancegang, så man stadig kommer ud og ungerne for lov til at socialisere med andre - man skal passe på at man heller ikke kommer ind i en rytme hvor man skærmer dem for næsten alt - det gavner heller ikke.

Om du er en curlingmor kan jeg ikke svare på, men som sagt tror jeg det er er stort definitionsspørgsmål og nok ikke så sort/hvid - kommer nok tit an på øjnene der ser. 

Det må du vel om, jeg har det sådan lidt, der er mange ting der er ubehagelige i livet, og du kommer til de næste 10 år at have situationer, hvor du ikke bare kan udsætte aktiviteten en time fordi du vil undgå noget der er overstået og glemt igen 5 minutter efter. Han skal nok stadig blive fint uddannet eller et ordentligt dannet menneske, selvom han blev holdt fast når der blev klippet negle Du er ikke en dårlig mor, uanset hvad du tror og hvad din svigermor tror. Du gør tingene på en ny måde, og hun har gjort det på sin, og hendes søn er trods alt nok ikke blevet mishandlet af hendes metoder, og har det fint.
Jeg kan huske jeg de første 5 år tudede når jeg var i bad, når jeg fik børstet tænder, og når jeg fik redt år. Jeg tror min mor har prøvet med al tålmodighed i verden, men man bliver jo bare nød til at sige " Du kan ikke lide det her, det er ikke sjovt, og det er overstået om 5 minutter". 

Men svigermor vil de næste 18 år tænke sådan om alt hvad du gør Væn dig til det, for du kommer aldrig til at gøre det som hun nu synes man skal gøre, og som hun gjorde.

Rockertand skriver:

Du er helt bestemt ude på et sidespor, men du er ikke en curlingforælder (så har du/I misforstået definitionen).

Det er hverken normalt eller særligt sundt ikke at indgå i en normal hverdag, som indbefatter indkøb, sociale sammenhænge osv.

Det er SLET ikke normalt at lade dit barn bestemme, om det skal have klippet negle eller have børstet tænder eller i seng på bestemte tidspunkter....ja, listen er lang.

Hvorfor reagerer du sådan? Er det stadig reaktion på det vanskelige forløb - for så skal du have hjælp fra fagfolk - eller er det ren og skær, at du ikke gider opdragelse og bare lader stå til?

 

Hold da op et modbydeligt svar!

vi klippede da også negle på vores børn når de sov i den alder. Enhver med bare lidt forstand på børnepsykologi ved at det med at tage sådanne kampe ikke gavner. 

Mat hun ikke tager en baby med ud og handle er da også fint. Ja baby kunne sikkert sagtens klare det men det gavner ikke en baby at handle. Min søn kunne ikke sove i butikker og brød sig ikke om sådanne steder som lille så vi skånede ham også. Nu er han 2 og elsker at handle så tror ikke han har taget skade - tværtimod. 

Du angriber godt nok og kommer med mærkelige beskyldninger. Fx står der intet om tandbørstning eller andet. 

Trådstarter du lyder som en super mor. Om du er curlingmor eller ej er da ligemeget. I mine øjne kan man ikke curle for meget der første år. 

Lad være at bekymre dig om svigermor men pas på du ikke bliver for firkantet det gavner ingen. Fx forstår jeg godt det med en familiedag i weekenden men husk undtagelser hvis der en weekend er brug for det. Og husk din søn bliver større og kan mere og mere. 

Mig husk at give svigermor plads til at være farmor som hun vil. Det er en gave for dit barn at have en farmor og opleve forskellighed selvom du ville gøre det anderledes. 

Alle kan jo komme og fortælle hvordan de gør tingene, og have opfatningen af, det de gør er det rigtige, ligesom du selv har med det du gør, så hvad er problemet? Du skal ikke lade dig gå på af hvad andre mener om dig som mor, fordi du ikke gør som alle andre - hvilket også er individuelt og man ville skulle få sindssyg stress, hvis man skulle leve op til alles forventninger.  Så lange du ikke skader dit barn, så gør du det helt rigtige! Du er mor, som du er mor! Fordi du ikke gør som alle andre ville, gør du ikke noget forkert. Fordi man ikke gør som ens svigermor, betyder det ikke at det er forkert! 

Du skal være den mor duer, så længe det fungere og dit barn trives og alt er som det skal, kan jeg ikke se problemet

En curlingforældre er som den mor der ringede og spurgte om jeg havde et job til hendes søn på 26.

Eller som de forældre der kører deres børn helt op til døren ved gymnasiet fordi de små pus ikke skal cykle.

Eller tager med til elevsamtaler med deres 20 årige børn og ringer og melder deres børn syge.

Og de ting er noget min søster som er gymnasielærer jøævnligt oplever . 

Eller som i min søns 4 klasse der bærer skoletasken helt ind i klassen og skriver sure mails til læren fordi hun forventer at 10 årige godt selv kan gå fra klasseværelset og ud på gårdtoilettet også når det er mørkt om morgenen. 

Du har skærmet din søn imod alt for mange input akkurat som de anbefaler på neo med for tidligt fødte det er helt ok og ganske alm omsorg over for din søn-.

Men at han ikke vil have klippet negle er noget helt andet og der skal du jo bare blidt men bestemt vise ham at du bestemmer lige her akkurat som når jeg "tvinger" min søn til at holde mig i hånden på gaden så han ikke løber over og bliver kørt ned.

Det er nemlig også omsorg .

Carina:-) skriver:

En curlingforældre er som den mor der ringede og spurgte om jeg havde et job til hendes søn på 26.

Eller som de forældre der kører deres børn helt op til døren ved gymnasiet fordi de små pus ikke skal cykle.

Eller tager med til elevsamtaler med deres 20 årige børn og ringer og melder deres børn syge.

Og de ting er noget min søster som er gymnasielærer jøævnligt oplever . 

Eller som i min søns 4 klasse der bærer skoletasken helt ind i klassen og skriver sure mails til læren fordi hun forventer at 10 årige godt selv kan gå fra klasseværelset og ud på gårdtoilettet også når det er mørkt om morgenen. 

Du har skærmet din søn imod alt for mange input akkurat som de anbefaler på neo med for tidligt fødte det er helt ok og ganske alm omsorg over for din søn-.

Men at han ikke vil have klippet negle er noget helt andet og der skal du jo bare blidt men bestemt vise ham at du bestemmer lige her akkurat som når jeg "tvinger" min søn til at holde mig i hånden på gaden så han ikke løber over og bliver kørt ned.

Det er nemlig også omsorg .

Endnu engang er super svar fra dig 

Synes overhovedet ikke, du lyder som en curlingmor..

lige med den med at få klippet negle, ja herhjemme bliver hun heller ikke tvunget eller holdt fast, men når jeg lige kan få lov til at klippe 1-2 negle.. 

prøv lad være med at tage dig af kommentaren, selvom det er Mega svært. Du gør det, du mener er bedst for dit barn