Og også en lille smule sindsyg! 
Yngste smølf bliver 4 lige om lidt og han er en meget bestemt herre (hvilket han ikke har fra fremmede) og det er jo egentlig ganske fint, men jeg er ved at blive skør af hans surmuleri.
Han er gnaven, vrælende, pylret, har vilde humørsvingninger og er faktisk mega irriterende
Det må man sikkert ikke sige om sin egen søn, men lige nu, er det dét ord der beskriver den unge mand bedst. Han er meget glad for sin mor. Det er i hvert fald mig han vil have til at hjælpe ham, uanset hvad. Når ikke jeg er hjemme kan far sagtens bruges, men når jeg er der, så er det "moar, moar, moaaaar", vræle, vræle, vræle og nej, han græder ikke, ham vræler 
Ja, når jeg så er færdig med at være sur over ar han er sur, så bliver jeg ked af det og tænker, hvad er det jeg gør forkert?
Gode råd?
Anmeld
Citér