Min mor synes min mand er psykopat

Som andre skriver havde det været din svigermor der behandlede DIG sådan havde du nærmest med statsgaranti skrevet herinde med stor frustration over at din mand ikke støttede dig ( har andre ihvertfald gjort flere gange) og du havde fået støtte for det forventes jo at manden støtter os i mod sin familie hvis det skulle være nødvendigt.. Men så snart det er omvendt så....

DU skal til at støtte din mand.. Du skal meddele din mor og søster at det er hele pakken eller intet.. Det er deres valg om de vil bide i det sure æble og behandle din mand ordenligt eller ej.. 

Tro mig selvom de ikke siger noget til dit barn så opfatter børn mere end mand tror.. Børn skal ikke være end 4 år så kan de nærmest referere alt uden nogensinde at have fået det afvide.. 

Sort på Hvidt.. hvis din mor ikke kan behandle din mand( barnets far)med respekt så er hun ikke en god mormor for hun skaber splid.. Hun påvirker dit barn uanset hvad og dit barn bliver fanget i hendes spul og vil føle sig splittet.. 

Gør nu hvad du ville ønske din mand gjorde for dig.. løsningen er simpel.. De skal respektere dine valg og behandle ham ordenligt punktum og så ses I ikke før de kan gøre dette for han hører med i pakken

Sådan en svigermor har jeg haft.. Hendes sønners kærester var bare nogen kontanthjælpsmodtagere alle sammen, og datteren kunne kun finde tykke kærester.. Man gider det ikke i længden, og stopper du ikke, så ville jeg hvis jeg var din kæreste gå fra dig. Det er simpelkthen spild af tid og liv. Og det skal du vide.. Det er spild...

Anonym skriver:

jeg skriver fordi jeg har et kæmpe problem!

min mor og min ene søster synes min mand er psykopat. 

Det synes de også min anden søsters fyr var. De er begge uden kæreste, og elsker at bagtale/nedgøre min anden søsters og min mand. 

De elsker at give diagnoser og har endda været til flere foredrag. Først var de sikre på, han havde borderline. Nu er han psykopat. 

Hele hans familie er også syge ifølge dem. Min mor er meget mere for vores børn, end hans mor osv.

De vil ikke se ham mere, fordi han blev sur over, de blandede sig i hans opdragelse. Det var måske også noget han kunne have ignoreret, men han er godt træt af dem, da han jo også kender deres syn på ham. 

Min mor synes alt er galt med andre. Fx er det for dårligt, han ikke tager fri, når vores ene barn er syg (jeg er på barsel). 

Hun finder på alt er galt og synes godt om alt og deler på Facebook om psykisk vold. (Som hun åbenbart mener jeg og min anden søster er udsat for) i håb om vi får øjnene op.

det kunne min svigermor ikke holde ud at se på om sin egen søn, så hun slettede min mor som ven på fb samt blokerede. Min mor havde slettet min mand fra fb efter den episode om opdragelse, og min mand har så blokeret hende, da han ikke synes hun skal kunne "stalke" ham, når nu hun alligevel ikke vil ses. Min søster skrev en sviner til mig om, hvor syg han er, og burde være voksen og konfrontere dem istedet. Men det er jo den, der ikke vil se ham.

Har foreslået en familieterapeut, "men hvorfor skal DE til det, når det er HAM der skal have hjælp?"

det er så belastende og et kæmpe problem både for forholdet, men også besværligt ift jul og fødselsdage. Vores datter elsker min mor. 

Da jeg ikke havde skrevet i nogle dage, troede hun straks han havde forbudt mig at se hende.  Jeg kan blive ved.... der er i det hele taget noget galt med alt og alle. 

Hvad gør jeg? Han er en rigtig god far og mand, han gør alt for os, hjælper meget til og leger med børnene. 

 

 

Jeg har det meget svært med mennesker, som på baggrund af artikler og foredrag mener sig i stand til at udpege psykopater og borderlinere m.v. Det er muligt, at der er flere psykopater iblandt os, end man regner med, men skulle man tro disse selvbestaltede "diagnostikere", så er enhver ubehagelig chef, svigersøn, nabo etc. etc. helt uden tvivl psykopat. Jeg bliver sgu så harm - det kræver en temmelig langvarig uddannelse at blive psykiater, og jeg synes, det er smagløst og underlødigt, når dameblade bringer sådan nogle "Sådan spotter du en psykopat!"-artikler med tjeklister på fem punkter. Som om! 

Din mor og din søster er uden tvivl overbeviste om, at du ikke ser klart, og at de skal redde dig ud af en håbløs situation. Så er det da også pisseirriterende, at du ikke vil reddes - og det kan så bekræfte dem yderligere i, at du er blevet hjernevasket og manipuleret med. Den kamp vinder du ikke, for de véd det bare. 

Jeg ville sætte hælene i og markere over for dem, at det på ingen som helst måde er acceptabelt, at de stanger diagnoser ud. De skal stoppe med det, og så kan de iøvrigt indkredse og præcisere, hvad det konkret er ved din mand, de ikke bryder sig om - og derfra kan du tage stilling til, om det giver anledning til udredning af misforståelser og uenigheder, eller om der ikke er grundlag for at komme videre. 

Findes der mon en diagnose for folk, der ser psykopater overalt? 

Kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men kan fortælle min egen historie.

Jeg mødte min kæreste for 10 år siden, og dengang var min mor ikke tilfreds fordi han kun var studerende og drømte om et middelmådigt arbejde i følge hende. Hun holdt dog på at forelskelsen nok skulle gå over.

Gennem årerne er der kommer små stikpiller omkring vores forhold og at jeg havde ændret mig (som man jo oftest gør når man bliver voksen)

Det hele kulminerede så op til vores bryllup. Pludselig mente min mor at min kæreste (nu mand) var psykisk voldelig og manipulerende. Hun var helt sikker på at når vi først var gift, så måtte jeg og vores datter ikke længere se mine forældre osv. Der var ikke det der ikke var galt. Hun er endda gået så langt at hun har en hel nødplan liggende til når jeg indser hvor kontrollerende min mand er, og hun har endda snakket med statsamtet omkring hvordan jeg skal forholde mig til forældre myndighed osv. Når jeg får øjnene op. Her bliver der også lystigt delt artikler om psykopater osv. På Facebook, fra både min mor og hendes veninder.

Min mor har altid haft en mistanke om at min mand og min veninde har haft et forhold kørende bag min ryg. Det valgte hun så at dele med nogle stykker til selve vores bryllup, så det var jo ekstremt hyggelige rygter vi skulle forholde os til den dag. Takket være min mor var der heller ikke en eneste fra min familie der deltog i min polterabend, og jeg ved at min veninde trak sig fra at planlægningen i første omgang, da min mor og hendes veninder lavede så meget ballade omkring det hele. Det endte med at min chef tog over så jeg i det mindste fik den oplevelse.

Da jeg fortalte af jeg var gravid igen, så min mor kun problemerne. Hun har faktisk endnu ikke ønsket mig tillykke med det. Alligevel er hun sur over at vi ikke vil have hende med til scanninger osv. Og i hendes øjne er det selvfølgelig min mand der mener at hun ikke skal deltage. Hendes seneste påfund var at jeg kunne få en større lejlighed hvis jeg ansøgte om skilsmisse og gik på kommunen for at få hjælp.

Min mand har aldrig gjort noget forkert. Han har aldrig forhindret mig i at rejse med veninderne, besøge mine forældre eller endda rejse med min mor. Han er en fantastisk far og vi har det rigtig godt sammen. Han har heller ikke været sammen med min veninde, som min mor ellers er sikker på.

Jeg er nået dertil hvor jeg ignorerer det og jeg holder mig til at tage min mor i små doser for tiden. Der kommer nok en dag hvor jeg må sætte hælende i og sige at nu stopper det, og det er jeg klar til hvis det bliver nødvendigt.

Min støtte ligger 100% hos min mand og det har jeg gjort klart for min mor gentagende gange.

og så en helt anden ting - min mor kommer hele tiden med små bemærkningerne om hvorfor jeg er en dårlig mor. ("Vil du kun tage et halvt års barsel? Det er hvad der giver et dårligt forhold mellem mor og barn. Fædre har ikke brug for samme forhold" - "dine børn har ikke brug for en mor der arbejder hele tiden" (jeg arbejder 20 timer om ugen, men fordi jeg på en 14 dages periode har en lørdafsvagt og en aftenvagt, så er det et stort problem))

og så er min mor fornærmet over at vi ikke vil flytte ned ved siden af hende...