Min mor synes min mand er psykopat

jeg skriver fordi jeg har et kæmpe problem!

min mor og min ene søster synes min mand er psykopat. 

Det synes de også min anden søsters fyr var. De er begge uden kæreste, og elsker at bagtale/nedgøre min anden søsters og min mand. 

De elsker at give diagnoser og har endda været til flere foredrag. Først var de sikre på, han havde borderline. Nu er han psykopat. 

Hele hans familie er også syge ifølge dem. Min mor er meget mere for vores børn, end hans mor osv.

De vil ikke se ham mere, fordi han blev sur over, de blandede sig i hans opdragelse. Det var måske også noget han kunne have ignoreret, men han er godt træt af dem, da han jo også kender deres syn på ham. 

Min mor synes alt er galt med andre. Fx er det for dårligt, han ikke tager fri, når vores ene barn er syg (jeg er på barsel). 

Hun finder på alt er galt og synes godt om alt og deler på Facebook om psykisk vold. (Som hun åbenbart mener jeg og min anden søster er udsat for) i håb om vi får øjnene op.

det kunne min svigermor ikke holde ud at se på om sin egen søn, så hun slettede min mor som ven på fb samt blokerede. Min mor havde slettet min mand fra fb efter den episode om opdragelse, og min mand har så blokeret hende, da han ikke synes hun skal kunne "stalke" ham, når nu hun alligevel ikke vil ses. Min søster skrev en sviner til mig om, hvor syg han er, og burde være voksen og konfrontere dem istedet. Men det er jo den, der ikke vil se ham.

Har foreslået en familieterapeut, "men hvorfor skal DE til det, når det er HAM der skal have hjælp?"

det er så belastende og et kæmpe problem både for forholdet, men også besværligt ift jul og fødselsdage. Vores datter elsker min mor. 

Da jeg ikke havde skrevet i nogle dage, troede hun straks han havde forbudt mig at se hende.  Jeg kan blive ved.... der er i det hele taget noget galt med alt og alle. 

Hvad gør jeg? Han er en rigtig god far og mand, han gør alt for os, hjælper meget til og leger med børnene. 

Jeg havde bakket min mand op - hvis de vil se dig og børnene så må de behandle ham ordentligt. Havde forventet min mand gjorde det samme hvis det var omvendt 

Hvis det var min mor og søster der opførte sig sådan, havde jeg følt mig nødsaget til at vælge side.. det kan jo ikke betale sig at bruge tid og kræfter på nogen der ikke er lydhøre (hvis der ikke er mere i deres bekymringer end det du skriver) 

Ellers ville jeg nok ligge dem på is lidt, of fortælle at det er DIT eget valg fordi de opfører dem uacceptabelt 

Ville du acceptere den opførsel fra din svigerfamilie?

Det lyder som om både din mor og din søster har seriøse prob med at dele deres familie med andre.

Jeg ville sætte stor pris på at min mand vender den anden kind til for jeg ville ikke selv have noget som helst med sådan nogle typer der kun kan lave splid og ballade og jeg ville støtte op omkring min mand og sige at det her må stoppe ellers er det farvel

Den dag hun begynder at proppe de  tåbeligheder i din datters lille hovede for  at vende hende i mod hendes far risikerer du det hele ramler så få det stoppet på den ene eller anden måde. 

Carina:-) skriver:

Ville du acceptere den opførsel fra din svigerfamilie?

Det lyder som om både din mor og din søster har seriøse prob med at dele deres familie med andre.

Jeg ville sætte stor pris på at min mand vender den anden kind til for jeg ville ikke selv have noget som helst med sådan nogle typer der kun kan lave splid og ballade og jeg ville støtte op omkring min mand og sige at det her må stoppe ellers er det farvel

Den dag hun begynder at proppe de  tåbeligheder i din datters lille hovede for  at vende hende i mod hendes far risikerer du det hele ramler så få det stoppet på den ene eller anden måde. 

Jeg tror ikke hun vil sige noget foran børnene, men hun kører tingene op og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. For hun indser aldrig, det er hende der er problemet. 

Hun er så god en mormor, men hun er sådan en forurettet type, der synes alle andre er mærkelige/snobbede osv. Sådan har hun altid været. Snakket om andre "åh de tror de er så fine" "stakkels børn, de får ingen kærlighed" 8osv osv..

Problemet er også at de så tror det er ham, der har afskåret mig og "hjernevasket" mig til at tage afstand. 

Anonym skriver:

Problemet er også at de så tror det er ham, der har afskåret mig og "hjernevasket" mig til at tage afstand. 

Er det ikke ligemeget hvad de tænker og tror?? Du kender jo sandheden 

Anonym skriver:

jeg skriver fordi jeg har et kæmpe problem!

min mor og min ene søster synes min mand er psykopat. 

Det synes de også min anden søsters fyr var. De er begge uden kæreste, og elsker at bagtale/nedgøre min anden søsters og min mand. 

De elsker at give diagnoser og har endda været til flere foredrag. Først var de sikre på, han havde borderline. Nu er han psykopat. 

Hele hans familie er også syge ifølge dem. Min mor er meget mere for vores børn, end hans mor osv.

De vil ikke se ham mere, fordi han blev sur over, de blandede sig i hans opdragelse. Det var måske også noget han kunne have ignoreret, men han er godt træt af dem, da han jo også kender deres syn på ham. 

Min mor synes alt er galt med andre. Fx er det for dårligt, han ikke tager fri, når vores ene barn er syg (jeg er på barsel). 

Hun finder på alt er galt og synes godt om alt og deler på Facebook om psykisk vold. (Som hun åbenbart mener jeg og min anden søster er udsat for) i håb om vi får øjnene op.

det kunne min svigermor ikke holde ud at se på om sin egen søn, så hun slettede min mor som ven på fb samt blokerede. Min mor havde slettet min mand fra fb efter den episode om opdragelse, og min mand har så blokeret hende, da han ikke synes hun skal kunne "stalke" ham, når nu hun alligevel ikke vil ses. Min søster skrev en sviner til mig om, hvor syg han er, og burde være voksen og konfrontere dem istedet. Men det er jo den, der ikke vil se ham.

Har foreslået en familieterapeut, "men hvorfor skal DE til det, når det er HAM der skal have hjælp?"

det er så belastende og et kæmpe problem både for forholdet, men også besværligt ift jul og fødselsdage. Vores datter elsker min mor. 

Da jeg ikke havde skrevet i nogle dage, troede hun straks han havde forbudt mig at se hende.  Jeg kan blive ved.... der er i det hele taget noget galt med alt og alle. 

Hvad gør jeg? Han er en rigtig god far og mand, han gør alt for os, hjælper meget til og leger med børnene. 

 

 

Jeg ville nok meddele dem, at du ikke kan acceptere din familie og din mand ikke kan opføre sig ordentligt overfor hinanden, så hvis de ikke vil tage med til familieterapi, så er du nødt til at vælge dem fra. 

Så har du lagt valget om, hvad du skal gøre op til dem. Hvis de stadig ikke vil deltage i en løsning, så ved du jo, at de ikke vil DIT bedste. 

Uh, hvor må det være hårdt. Det er meget nemt fra sidelinien at sige, at du skal vælge dem fra i dit liv, men det er hårdt, at dine børn skal undvære deres elskede mormor og at du skal miste relationen til din mor og søster. 

Jeg tror, at en vej frem er at flytte fokus fra forholdet mellem din mor og din mand. Centralt i det her står også relationen mellem din mor og dig - hun skal respektere dine valg, acceptere begrænsningerne i hvor meget hun kan styre dit liv og'redde' dig fra. Du må også acceptere, at u ikke kan ændre hende, men at du kan finde bedre måder/strategier for at have hende i dit liv.

Jeg kender i meget mild grad til problemet med en mor, der kan have det svært med og være meget kritisk overfor andre mennesker. Min mir får meget nemt følelsen af, at folk med en videregående uddannelse ser ned på hende, og lægger det konsekvent over hos dem - de er arrogante, bedrevidende, snobbede, osv. Det har hjulpet på situationen, at jeg dels har udfordrethende på det - 'hvordan skulle x have sagt det til dig, for at du ikke skulle have opfattet oplysningen som arrogant?', osv. Jeg har 'drillet' hende med, at når man siger noget om andre, så karakteriserer og definerer man først og fremmest sig selv. Man siger ikke noget 'sandt' om den anden, men siger noget om sig selv i verden, fx at man føler mindreværd, er ked af ikke selv at have haft muligheden for at tage en videregående uddannelse, bliver usikker på sig selv i sociale relationer, osv., osv. Og endelig har jeg lyttet til og anerkendt hendes sorg over ikke at have fået den uddannelse, hun gerne ville have haft. 

Det har på ingen måder udryddet problemet helt, men det har hjulpet.

Jeg tænker på, om du kunne finde styrke i selv at tage nogle samtaler med en familieterapeut alene for at blive klogere på, hvordan du kan agere i en usund familiedynamik? Jeg synes, det er et forsøg værd, inden man bryder med sin familie og tager bedsteforældre fra sine børn.

Held og lykke. Det lyder så svært at være i.

Hvad mener dine venner om din mand..?

Jeg er helt enig i at din mor ikke handler hensigtsmæssigt. Men hvis man er i et usundt forhold er det typisk en selv der er den sidste til at se det. Min pointe er ... hvis alle andre ser ham som normal og dejlig er han jo nok det. Men hvis der også udover din mor er nogen andre der mener han ikke er god for dig så...

tal med en terapeut ellers og få støtte hjælp til at håndtere familiedynamikken.