memuffin skriver:
lige en opdate... det havde jeg så ikke.. ( alser stadig en veninde) hun blev pisse tosset... og beskyldte mig for at se ned på hende... desværre... syndes ellers at jeg var stille og rolig og saglig... men det kan jo være at noget af det alligevel synker ind når hun har tænkt sig om....
Har fulgt med på sidelinien, men har ikke haft nogen gode råd.
Synes det er beundringsværdigt at du turde tage diskussionen og at det var rigtigt gjort.
Det er altid hårdt at blive kritiseret i forhold til ens børn, det ville jeg selv have det svært med. Men omvendt...når først chokket og vreden har lagt sig, vil man nok tænke over det der er blevet sagt. Og forhåbenlig vil hun indse at du vil hende det bedste, og prøver at hjælpe.
Jeg ville måske sende hende en mail om at du har haft de bedste hensigter, og sagtens kan forstå at det ikke er nemt - men at du følte det var nødvendigt at sige, og at du er der når hun er klar til at snakke.
Held og lykke med det - er sikker på hun vender tilbage - om end når der er gået lidt tid. 
Anmeld
