Føler mig så alene

Hjemme hos os deles huslige opgaver såvel som børnene ligeligt i mellem os. Vi har nye opgaver hver dag - hvis jeg laver mad, så bader han fx børn og dagen efter bytter vi. Der er aldrig en som står med det hele alene. Vi skiftes til at tage op og træne efter ungerne er lagt. I weekenden hygger vi med god mad og film - vi tager altid til familie tamtam SAMMEN! din familie er vigtig, det er dit hus ikke! 

Jeg håber du får fortalt ham dine følelser på en måde så han forstår dig, det lyder helt forfærdeligt at være SÅ alene med børn og pligter. 

Et råd på stående fod ville være: lad huset sejle - rør intet af de huslige pligter - sørg for at ungerne får mad (uden det kræves det store) og sæt dig så i sofaen med dig selv - se hvordan han reagere på det

Vi deles om det huslige, dog har vi få faste ting.. jeg smører madpakker, han ordner køkken når vi har spist. Ellers deles vi om vasketøj, oprydning, bade børn, handle ind, køre til sport osv osv. 

Min kæreste er altid hjemme, med mindre jeg sparker ham afsted ud og drikke en bajer, se bold eller andet med kammeraterne. Det sker højst et par gange om måneden. 

Jeg havde slet ikke fundet mig i at blive efterladt med 4 børn og stå for det hele. 

Det er vigtigt at i får afstemt forventninger til hvad i vil sammen, eller ikke vil. Jeg ser hans "makken i traktorer" som en nem måde at slippe udenom de sure pligter og stadig have hans frihed.

Sæt ham et ultimatum- enten skal han tage del i jeres familie liv, ellers også skal i finde jer en anden løsning og "drive" familie på. 

Det er utroligt vigtigt ikke at pege fingre af ham, - du gør heller ikke dit, du gør heller ikke dut.. osv. Sig at du har behov for at han tager del i hverdagen. Du føler dig ensom, glemt og gemt væk.. 

håber det kan sætte noget igang, du fortjener det bedste ��

Jeg ville kræve en fast aftale om fx to aftener om ugen - onsdag og fredag - er paraften. Tirsdag er din friaften - tilmeld dig et gymnastikhold, så du er nødt til at komme afsted. Og tirsdag kommer han selvfølgelig tidligt hjem, henter unger og laver mad. Du kan kigge på tøj, drikke kaffe med en veninde eller arbejde over uden en skarp bagkant. Lørdag eller fx hver 2. Weekend er familietid. 

Hvis han bruger huset som undskyldning, ville jeg melde ud, at så er vi nødt til at flytte ind i et parcelhus. Så tænker du måske på dine stakkels børn, som så skal flytte, men det er bedre end mor og far er slaver af et hus og ender med at gå fra hinanden. Du bliver nødt til at ville satse og investere noget, hvis jeres situation skal blive bedre.

Det lyder meget som vores forhold det du beskriver. Jeg plejer så bare at gå med i værkstedet når ungerne er puttet, så hjælpes vi ad med at lave biler eller hvad der nu skal laves. Vi sætter baby alarmer til så hvis ungerne vågner kan jeg høre dem.

Jeg tænker, som nogle af de andre også foreslår, at du skal gøre det konkret for ham. Helt konkrete aftale om hvilke aftener, og hvad du/han skal lave - sammen og hver for sig. Du kender jeres hverdag og ved, hvad der er realistisk. Jeg tænker, at det du søger er en følelse af, at han prioriterer dig og tid med dig. Det er ikke sikkert, at du opnår denne følelse med det sammen, men han lyder som en mand, der har brug for konkrete instrukser (sådan er min egen mand også), så det er nok bare sådan, man er nødt til at gøre, hvis man vil have noget igennem ved dem. 

Jeg tænker, at skilsmisse på nuværende tidspunkt er lige hurtigt nok, men han skal selvfølgelig overholde de aftaler I så laver! Hvis han ikke gør det, så ser jeg et problem...

Din mand har ret, men lytter ikke til sig selv. Han bør lytte tils ig selv når han siger "der er altid noget at lave". Ja, det er der, det vil der altid være, og det vil aldrig gå væk. Til den dag han dør. Vil han virkelig spilde sine børns opvækst og samvær med dig væk, for noget der aldrig bliver færdigt?? 
De ting står der også efter tamtam. Efter sex. Efter hygge med dig. Efter en god ferie. Efter en biograftur kun jer to. Der vil altid være noget. Han bliver aldrig færdig med alt.
Klart jeg så også synes du selvfølgelig kunne være med i de ting han laver, så du var sammen med ham ude i værkstedet, men altså. Han skal holde fri. For han kommer til at fortryde en dag han ikke brugte tid på det der betyder noget: Jer.