Fra hvornår sove sammen?

For lige ag sætte det i perspektiv... i vores børnehave tager førskole børnene (storegruppen) på koloni lige efter sommerferien. Dvs. Det er børn på ca 4-5 år. Det er med en overnatning i spejderhytte.

jeg var med for at hjælpe - og de børn der havde det værst var klart dem hvor de aldrig havde prøvet det før  .

Min ældste har ikke et ønske om at overnatte hos venner. Han er 5. 

Jeg er pædagog og har ikke oplevet nogen børn have legeaftaler med overnatning. Personligt synes jeg det er for tidligt. 

Det hus jeg arbejder i, har en børnehavestue også været på koloni med en overnatning. Personalet der var med fortalte at få havde lidt hjemve og ellers gik det fint - ingen af dem havde haft legeaftaler med overnatning.

Bare lige for at fastslå at overnatning hos venner og at kunne klare en kolonitur ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. 

Jeg sidder lige nu og lytter til min ældste på 8, der ligger i sengen og fniser sammen med sin bedste veninde, der har sovet her i nat. De har været bedste veninder siden de var 4 og mødte hinanden i børnehaven, og selv efter at de er endt på hver deres skole, er de stadig bedste veninder og selvom der kan gå uger imellem at de ser hinanden, så når de ser hinanden, skulle man stadig tro de så hinanden dagligt i børnehaven. 

Lad være med at negligere din datters venskab, men gør en indsats istedet. Inviter drengen på legeaftale hjemme hos jer, så I lærer ham bedre at kende, byd forældrene ind på en kop kaffe osv. 

Og senere I dag tager min ældste så med sin veninde hjem, hvor de skal have glimmerkjoler på og danse til MGP og sove sammen igen, så de kan ligge under dynerne og hviske ting som ikke er beregnet for forældreører, men kun for hinanden. 

Og hvor er jeg dog glad for at jeg opmuntrede venskabet og gjorde en indsats dengang min 4 årige datter fandt sin bedste veninde... 

Børn er forskellige, og jeg kan overhovedet ikke se nogen grund til at indføre fastlagte regler om, hvornår de må sove hos en kammerat. Har barnet lyst og mod på det, og er der en invitation til det, så prøv det da af. Hvis kammeratens forældre havde en adfærd, der gjorde jer decideret utrygge ved, om de kunne tage ansvar for jeres barn, kunne jeg forstå modstanden - men at moren evt. er genert eller bare uhøflig, har i mine øjne intet med sagen at gøre. 

At skulle køre 18 km for muligvis at hente et barn med hjemve burde være til at overkomme, ja undskyld. Jeg var oppe i nat kl. 4 for at hente min 19-årige og hans venner efter en bytur 30 km. væk - sådan noget hører med i mange år, når man har børn, og det skulle nødigt være det, der afgjorde, om barnet fik diverse oplevelser med. Det samme gælder argumentet om, at ungerne muligvis ikke får mere med hinanden at gøre efter skolestart. Hvis de hygger sig sammen her og nu, skal det da ikke være jeres prognoser om venskabets langtidsholdbarhed, der spænder ben for ungernes ønske. 

Hvis I overhovedet ikke kan bære, at barnet skal sove hos en ven, så er det suverænt og alene det, I skal afgøre sagen ud fra - alle de andre faktorer er irrelevante. 

Jeg ville bare sige nej og at I synes hin er for lille. Når man er 5 år, bestemmer man ikke den slags selv (ift. at hun gerne selv vil) og VED hun overhovedet hvad det indebærer. I min optik er hun for lille og jeg ville ikke bryde mig om at hun skulle overnatte hos nogen, jeg ikke kender særligt godt.