Fra hvornår sove sammen?

Vores pige bliver 5 nu i marts, og har kun sovet alene hos mormor/morfar. Hun er begyndt at interessere sig for det at sove hos andre, og vi har snakket om, at første gang kunne være hos hendes gudmor, som vi kender godt og vi forældre føler os trygge ved. Vi venter blot på at gudmor selv inviterer.

Hendes bedste ven i børnehaven bor 18 km væk, hun har været derude på 1 legeaftale, skal på nr 2 imorgen. Han har aldrig været hos os. Moren synes så nu at vores pige skal sove derude, og det har vi det godt nok stramt med. Vi kender dem knap nok, og HVIS hun får hjemve kl lort, så er der skisme langt ud og hente. Jeg forsøgte at sige dette til moren idag, men hun mente bare at vi skulle "øve" med at hun var derude i længere og længere tid.

Vi har det nok også ret stramt med morens måde at håndtere det på - det virker som om hun næsten allerede har givet dem lov / opfordrer til det. Selvfølgelig er det svært at vide hvad hun reelt har sagt, men de ting vores pige fortæller får os da til at løfte øjenbrynene lidt. Hvis nogen børn plagede MIG om at sove hos os, ville mit svar da helt sikkert være "det må du spørge din mor om".

Min mand har så en ekstra grund til ikke at bryde sig om det, og jeg forstår det egentlig godt. Han møder moren de fleste morgener når han afleverer. Han hilser pænt på alle han møder, men hun hilser konsekvent IKKE igen, hvorimod hun højt siger godmorgen til vores datter. Hun hilste faktisk heller ikke på mig tidligere, indtil en morgen jeg blev irriteret og lidt provokerende sagde GODMORGEN 2 gange, så hun ligesom ikke kunne vige udenom. Efter hun svarede snakkede vi lidt om at børnene var glade for hinanden, og fik den første legeaftale sat op. Nu hilser hun så på mig, men ikke min mand. Vi forventer ikke nogle nye bedste venner, men blot et høfligt godmorgen er vel ikke for meget forlangt....

Er vi for sippede?

Udover det jeg har skrevet ovenfor, så kan jeg reelt ikke se hvad det skal til for, om et år skal de i hver sin skole, og så ser de aldrig hinanden igen. Hun skal nok nå at sove med en masse venner/veninder, det behøver vel ikke starte allerede nu, eller hvad...?

Og hvordan får jeg sagt tydeligt fra overfor moren - jeg ønsker selvfølgelig ikke at de tror vi tror noget dårligt om dem, det føles bare ikke rigtigt for os.

Tror egentlig bare I skal sige netop det! Tak for tilbuddet om soveaftale, men lige nu ønsker vi kun legeaftale i dagtimerne. I behøver hverken forklare eller undskylde. Bliver de sure - ja, hvad så? Det er deres eget problem.

Jeg ville lytte på jeres datter. So what om de skal i hver deres skole snart. 

Jeg tror netop i den her slags situationer, vil jeg gribe bolden når mit barn ytre at have lysten til det. Jeg tror at hvis man siger nej og gør det til noget barnet "ikke kan endnu" så sender man den følelse videre til barnet som måske vil få sværere ved det sidenhen, pga den følelse - at det er noget svært og hårdt noget. 

Og så er moren lidt sær - igen, so what. De leger godt sammen og det er ikke et bekymrende hjem. Det er det vigtigste. 

I kan jo også foreslå at de sover hos jer først, hvis det er fordi i ikke gider køre i 20min om aftenen i tilfælde af hjemve. Går udfra de ikke kommer i seng senere end 21, og hjemve kommer som regel ved sengetid, så mon dog i skal ud og køre midt om natten. 

Altså min søn har da 3 venner han stadig ser fra børnehaven. .. og han er startet i skole. Det behøver da ikke at stoppe. Det er da op til en som forældre at holde kontakten ..

jeg har haft soveaftaler hos veninder fra den alder og elskede det. Jeg ville da klart prøve det. Det værste er at hendes forældre måske skal trøste en gang eller to. 

Din datter vil jo gerne....????

Jullesnulle skriver:

Altså min søn har da 3 venner han stadig ser fra børnehaven. .. og han er startet i skole. Det behøver da ikke at stoppe. Det er da op til en som forældre at holde kontakten ..

jeg har haft soveaftaler hos veninder fra den alder og elskede det. Jeg ville da klart prøve det. Det værste er at hendes forældre måske skal trøste en gang eller to. 

Din datter vil jo gerne....????

Vi havde min søns ven fra vuggestuen sovende over tre  nætter da de var 2 1/2. Det gik fint..

og de har det stærkeste bånd ever. Jeg havde ikke selv valgt så mange nætter - men det var var der en grund til.

Her hjemme sover man først hos kammerat i anden klasse. Jeg synes børn skal have en aldre hvor de kan sige til og fra. Og så gider jeg ikke passe andre folks små børn om natten.

Det har aldrig været et problem, når de har fået overnatnings inviterer, så har vi bare sagt at i vores familie har vi den regel, så har det ikke været længere.

Jeg ville aldrig sende mit barn ud og sove hos en familie som jeg ikke kender bedre end det du beskriver.

Anonym skriver:

Vores pige bliver 5 nu i marts, og har kun sovet alene hos mormor/morfar. Hun er begyndt at interessere sig for det at sove hos andre, og vi har snakket om, at første gang kunne være hos hendes gudmor, som vi kender godt og vi forældre føler os trygge ved. Vi venter blot på at gudmor selv inviterer.

Hendes bedste ven i børnehaven bor 18 km væk, hun har været derude på 1 legeaftale, skal på nr 2 imorgen. Han har aldrig været hos os. Moren synes så nu at vores pige skal sove derude, og det har vi det godt nok stramt med. Vi kender dem knap nok, og HVIS hun får hjemve kl lort, så er der skisme langt ud og hente. Jeg forsøgte at sige dette til moren idag, men hun mente bare at vi skulle "øve" med at hun var derude i længere og længere tid.

Vi har det nok også ret stramt med morens måde at håndtere det på - det virker som om hun næsten allerede har givet dem lov / opfordrer til det. Selvfølgelig er det svært at vide hvad hun reelt har sagt, men de ting vores pige fortæller får os da til at løfte øjenbrynene lidt. Hvis nogen børn plagede MIG om at sove hos os, ville mit svar da helt sikkert være "det må du spørge din mor om".

Min mand har så en ekstra grund til ikke at bryde sig om det, og jeg forstår det egentlig godt. Han møder moren de fleste morgener når han afleverer. Han hilser pænt på alle han møder, men hun hilser konsekvent IKKE igen, hvorimod hun højt siger godmorgen til vores datter. Hun hilste faktisk heller ikke på mig tidligere, indtil en morgen jeg blev irriteret og lidt provokerende sagde GODMORGEN 2 gange, så hun ligesom ikke kunne vige udenom. Efter hun svarede snakkede vi lidt om at børnene var glade for hinanden, og fik den første legeaftale sat op. Nu hilser hun så på mig, men ikke min mand. Vi forventer ikke nogle nye bedste venner, men blot et høfligt godmorgen er vel ikke for meget forlangt....

Er vi for sippede?

Udover det jeg har skrevet ovenfor, så kan jeg reelt ikke se hvad det skal til for, om et år skal de i hver sin skole, og så ser de aldrig hinanden igen. Hun skal nok nå at sove med en masse venner/veninder, det behøver vel ikke starte allerede nu, eller hvad...?

Og hvordan får jeg sagt tydeligt fra overfor moren - jeg ønsker selvfølgelig ikke at de tror vi tror noget dårligt om dem, det føles bare ikke rigtigt for os.

Og hvorfor venter I på at gudmor skal spørge...??

I kan da selv spørge.

Her hjemme sover man først hos kammerat i anden klasse. Jeg synes børn skal have en aldre hvor de kan sige til og fra. Og så gider jeg ikke passe andre folks små børn om natten.

Det har aldrig været et problem, når de har fået overnatnings inviterer, så har vi bare sagt at i vores familie har vi den regel, så har det ikke været længere.

Jeg ville aldrig sende mit barn ud og sove hos en familie som jeg ikke kender bedre end det du beskriver.

Men her er der jo netop to piger der siger til ... de ønsker selv at sove sammen...

Jeg havde sagt tak for tilbudet men vi er ikke interesseret i at vores barn skal sove ude når det ikke er ældre.

Jeg synes i er vildt sippede og gør virkelig én fjer til fem høns. 

Hvis jeres datter vil, hvorfor i al verden så ikke lade hende prøve? Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor det tilsyneladende er sådan et stort problem. Hvis din datter finder ud af at det ikke er hende så er det jo helt fint, men så har hun jo prøvet det hun har haft lyst til og så kan hun "gemme" det til senere. 

Og med hensyn til det med moderen, så kan jeg godt se at det er lidt mærkeligt ikke at hilse godmorgen, men værre er det heller ikke i mine øjne, det er jo jeres datters relation det udelukkende handler om og ikke jeres. Jeg ville lade det passere - hvis ungerne hygger sig, så er det det vigtigste - så er et "god morgen" en smule underordnet for mig, hvis børnene er gode venner. 

Og ja, der kan opstå hjemve, men det kan der altså også hos børn på 14 for eksempel  Jeg synes i skal lade hende prøve og så se hvordan det går. Lad nu være med at gøre det til mere end det er! Det er fint at lade børn prøve nogle ting af og så kan de jo selv vurdere, om det var en succes - nogle gange er det, andre gange er det ikke, men så har de jo trods alt prøvet det og får lagt låg på det med gerne at ville, hvis de finder ud af at det ikke lige er deres kop te endnu.