Min datter skal døbes

Har tænkt på jer i dag _ hvordan gik det??

klmf skriver:

Har tænkt på jer i dag _ hvordan gik det??

Tak for tanken. 

Det blev en smuk dag, og sjovt nok tror jeg min kære datter føler vi havde gjort det lige præcis som hun gerne ville have. 

For mig er det stadig svært, mærkedage er ikke dage jeg elsker, det er ligegyldigt hvad de dage der sætter vores families hul i relief. I hverdagen er hullet "bare" med, mens på mærkedagene er hullet er jeg skal passe på ikke at falde i.

Men min skønne datter blev døbt, hun fik sagt ja og fik sagt fra til konfirmationen. Jeg fik sunget salmer og prøvede for første gang i mit liv en præst (eller for den sags skyld et andet menneske) kom og sagde jeg sang smukt og der fjorde ham glad - lidt underligt og lidt pral men aldrig x faktor 

og så kom den smukkeste regnbue. 

Min skønsak fik tændt lys for sin lillesøster. Hun fik et Pandora armbånd med en charms for tro håb og kærlighed og en som mindede mig om hende. Og hun ønsker sig nu en engel for Lia og er Janus ansigt/drama fordi det er der vigtigste i hendes liv.

men øv at alle de fantastiske livsbegivenheder altid for mig kommer hånd i hånd med et sort hul 

Kan se jeg havde læst dit opslag helt forkert NU Forstår jeg bedre, aarh..

Da jeg var den alder var jeg også troende, det er en enorm spirituel alder for mange, hvor man jo står til at skulle søge på svar og helt sikkert at en form for tro på noget, om det er en gud, flere guder, eller noget større end en selv, kan hjælpe folk med at finde en identitet i denne forhutlede verden.

Så jeg var kristen da jeg blev konfirmeret, nok den eneste i klassen, og jeg gik også til søndagsgudstjeneste i min frikirke med tilladelse fra min præst. 

Ja, det er super sejt din datter gerne vil være anderledes, også i mod sine forældre Og det viser noget mod at hun kan gennemføre sådan et valg også. Må hun få en skøn tid op mod at blive "voksen", og stå ved sine valg og meninger