Jeg gør alt forkert- i hans øjne.

Okay. Som overskriften lyder. Min mand og jeg har 10 år sammen nu. Det største problem i vores forhold er at han er perfektioniske, det er jeg ikke. Han sætter højere krav til sig selv og andre. Han er god til alt og det elsker jeg ham for. Men hans perfektionisme er også et kæmpe problem for mig, jeg føler altid at jeg gør mit allerbedste med alting og det er i hans øjne aldrig godt nok. 

Først var det rengøringen, jeg gjorde det ikke rigtig og min tid udnyttende jeg forkert, så fik vi hund, den kunne jeg ikke opdrager godt nok, nu har vi børn og dem kan jeg hellere ikke klare/magte. 

Noge ting har han ret i, jeg kunne godt gøre tingene bedre, men hvorfor bliver han ikke glad for at jeg forsøger. Jeg ønsker bare at han skal synes at jeg forsøger, jeg ved det aldrig bliver "godt nok" 

han siger også at han får ondt i maven, når børnene kommer op at kører, for det er fordi jeg ikke kan styre dem, at de er sådan. Jeg ønsker at være sammen med manden hele livet, men det er som om vi ikke kan mødes på midten. Han siger at han ikke kan leve med det sådan her, så en dag forlader han mig nok, men jeg kan ikke gøre det bedre

Okay. Som overskriften lyder. Min mand og jeg har 10 år sammen nu. Det største problem i vores forhold er at han er perfektioniske, det er jeg ikke. Han sætter højere krav til sig selv og andre. Han er god til alt og det elsker jeg ham for. Men hans perfektionisme er også et kæmpe problem for mig, jeg føler altid at jeg gør mit allerbedste med alting og det er i hans øjne aldrig godt nok. 

Først var det rengøringen, jeg gjorde det ikke rigtig og min tid udnyttende jeg forkert, så fik vi hund, den kunne jeg ikke opdrager godt nok, nu har vi børn og dem kan jeg hellere ikke klare/magte. 

Noge ting har han ret i, jeg kunne godt gøre tingene bedre, men hvorfor bliver han ikke glad for at jeg forsøger. Jeg ønsker bare at han skal synes at jeg forsøger, jeg ved det aldrig bliver "godt nok" 

han siger også at han får ondt i maven, når børnene kommer op at kører, for det er fordi jeg ikke kan styre dem, at de er sådan. Jeg ønsker at være sammen med manden hele livet, men det er som om vi ikke kan mødes på midten. Han siger at han ikke kan leve med det sådan her, så en dag forlader han mig nok, men jeg kan ikke gøre det bedre

WTF ..... en dag forlader han dig nok...?!

hvis han kun ser fejl til dig og ikke hos sig selv er det vist tid til at der bliver holdt et spejl op foran han!

og det er nok ikke fra dig.. hvis selvtillid han har påvirker negativt - tolket ud fra dit indlæg. 

Jeg ville forlange parterapi for at han også kunne se nogle fejl ved sin egen person. Der er store begrænsninger og uheldige elementer ved at være "perfekt"/ perfektionist. Det er ikke kun et plus og det skal han have øjnene op for for ellers forlader du ham!

lige nu har han dig hvor han vil - Sorry to say. Få objektive øjne på forholdet.

Diduu skriver:

Okay. Som overskriften lyder. Min mand og jeg har 10 år sammen nu. Det største problem i vores forhold er at han er perfektioniske, det er jeg ikke. Han sætter højere krav til sig selv og andre. Han er god til alt og det elsker jeg ham for. Men hans perfektionisme er også et kæmpe problem for mig, jeg føler altid at jeg gør mit allerbedste med alting og det er i hans øjne aldrig godt nok. 

Først var det rengøringen, jeg gjorde det ikke rigtig og min tid udnyttende jeg forkert, så fik vi hund, den kunne jeg ikke opdrager godt nok, nu har vi børn og dem kan jeg hellere ikke klare/magte. 

Noge ting har han ret i, jeg kunne godt gøre tingene bedre, men hvorfor bliver han ikke glad for at jeg forsøger. Jeg ønsker bare at han skal synes at jeg forsøger, jeg ved det aldrig bliver "godt nok" 

han siger også at han får ondt i maven, når børnene kommer op at kører, for det er fordi jeg ikke kan styre dem, at de er sådan. Jeg ønsker at være sammen med manden hele livet, men det er som om vi ikke kan mødes på midten. Han siger at han ikke kan leve med det sådan her, så en dag forlader han mig nok, men jeg kan ikke gøre det bedre

Puha... Har helt lyst til at sige stakkels dig.. Tænk sig ALDRIG at kunne måle sig med ens elskedes forventninger... Altså, hvis han virkelig vil have alle de ting gjort, så kan han sguda gøre det selv!? Det er da ikke dit ansvar, kun, at opdrage både hund og børn og stå for hjemmet?? Og hvis det er... Hvorfor??

Min første tanke, HELDIGE DIG 

Du har en mand der åbenbart er fejlfri så når han er så skide dygtig, så må det jo være ham der opdrager børnene, ham det blander sig når børnene kører op, ham der ordner rengøringen og alt andet. 

Du skal ikke bruge dit eneste liv, på at tilfredsstille ham  du er heldigvis kun et menneske, ikke hans tjener. 

Slå i bordet en gang for alle, og Gør det klart for ham, at du yder dit bedste, og er det ikke godt nok, så kan han ordne tingene selv.

Muhmi skriver:

Puha... Har helt lyst til at sige stakkels dig.. Tænk sig ALDRIG at kunne måle sig med ens elskedes forventninger... Altså, hvis han virkelig vil have alle de ting gjort, så kan han sguda gøre det selv!? Det er da ikke dit ansvar, kun, at opdrage både hund og børn og stå for hjemmet?? Og hvis det er... Hvorfor??

Altså han kan sagtens se hans egne fejl og så retter han op på dem. Jeg er hellere ikke i tvivl om at han prøve på at hjælpe mig, det er også derfor jeg stadig er hos ham. 

Diduu skriver:

Altså han kan sagtens se hans egne fejl og så retter han op på dem. Jeg er hellere ikke i tvivl om at han prøve på at hjælpe mig, det er også derfor jeg stadig er hos ham. 

Men hvis du går i konstant frygt for at han forlader dig, fordi du ikke lever op til hans krav for hvordan du skal være, er det så det værd..? Sådan helt ærligt? Det er altså ikke en særlig stor hjælp, at blive nedgjort for alle de ting man gør galt, i hans øjne.. Tværdigmod.. På mig virker det helt omvendt.

Hvilke fejl har han så selv som han retter op på?

Diduu skriver:

Altså han kan sagtens se hans egne fejl og så retter han op på dem. Jeg er hellere ikke i tvivl om at han prøve på at hjælpe mig, det er også derfor jeg stadig er hos ham. 

Han kan da tydeligvis ikke se sin egne fejl så havde han da ikke snakket sådan til dig!!! Hvorfor vil du være sammen med en mand der siger han forlader fordi tingene ikke bliver gjort på hans "perfekte" måde? 

EnGodMor skriver:

Min første tanke, HELDIGE DIG 

Du har en mand der åbenbart er fejlfri så når han er så skide dygtig, så må det jo være ham der opdrager børnene, ham det blander sig når børnene kører op, ham der ordner rengøringen og alt andet. 

Du skal ikke bruge dit eneste liv, på at tilfredsstille ham  du er heldigvis kun et menneske, ikke hans tjener. 

Slå i bordet en gang for alle, og Gør det klart for ham, at du yder dit bedste, og er det ikke godt nok, så kan han ordne tingene selv.

 

Han er ikke fejlfri og det ved han også godt selv, jeg kan også godt sige til ham, når han begår en fejl, at det er forkert og så retter han fejlen. Han laver bare ikke så mange fejl. Han er god til alt, og hvis han ikke er god, så arbejder han for at blive den bedste. 

Han laver rigtig mange ting herhjemme, rengøring, opdragelse, så det er ikke fordi jeg står med alt selv og er hans tjener. Overhovedet ikke. Tror når det kommer til stykket, laver han mere end mig til dagligt. Mit problem er nok mere, at han ikke værdsætter at jeg rent faktisk prøve at nå hans niveau, det er bare som om at ligegyldigt hvad jeg gør, så kommer jeg ikke op på siden af ham. 

Diduu skriver:

Okay. Som overskriften lyder. Min mand og jeg har 10 år sammen nu. Det største problem i vores forhold er at han er perfektioniske, det er jeg ikke. Han sætter højere krav til sig selv og andre. Han er god til alt og det elsker jeg ham for. Men hans perfektionisme er også et kæmpe problem for mig, jeg føler altid at jeg gør mit allerbedste med alting og det er i hans øjne aldrig godt nok. 

Først var det rengøringen, jeg gjorde det ikke rigtig og min tid udnyttende jeg forkert, så fik vi hund, den kunne jeg ikke opdrager godt nok, nu har vi børn og dem kan jeg hellere ikke klare/magte. 

Noge ting har han ret i, jeg kunne godt gøre tingene bedre, men hvorfor bliver han ikke glad for at jeg forsøger. Jeg ønsker bare at han skal synes at jeg forsøger, jeg ved det aldrig bliver "godt nok" 

han siger også at han får ondt i maven, når børnene kommer op at kører, for det er fordi jeg ikke kan styre dem, at de er sådan. Jeg ønsker at være sammen med manden hele livet, men det er som om vi ikke kan mødes på midten. Han siger at han ikke kan leve med det sådan her, så en dag forlader han mig nok, men jeg kan ikke gøre det bedre

Her kommer et svar fra én, der selv er perfektionist 

Jeg har i mange år levet i min egen perfekte verden, hvor jeg på den mest perfekte måde vaskede op, indrettede min lejlighed, behandlede mine venner, vaskede min bil, osv osv (you get the picture)...

Ingen af de kærester jeg har haft har kunnet leve op til mine standarder og forventninger. 

Indtil jeg en dag mødte den mandlige udgave af mig selv, dog endnu mere perfekt end mig viste det sig. 

Igennem ham fandt jeg ud af hvad for et kæmpe røvhul jeg selv har været overfor mine tidligere kærester. Jeg har forventet at de gør tingene som jeg gjorde dem fordi det var den eneste rigtige måde at gøre dem på ifølge mit perfektionistiske ego. 

Ham skrottede jeg hurtigt og nogle år efter kom jeg igennem mit arbejde på noget der hedder Enneagram kursus, hvor man finder ud af hvad for en type personlighed man er. Og gæt hvad jeg var? Type 1: Perfektionisten. 

Undervisningen satte mig virkelig på plads. Jeg følte mig forstået og jeg begyndte at arbejde med mig selv.

idag kan jeg sige at jeg er "clean" og har ingen problemer med rod i hjemmet eller med den måde min mand vasker tøj. Det har været en kæmpe øjenåbner for mig.

Hvis det interesserer dig, så skriv en PB. Så kan jeg fortælle dig mere.

Din mand er selv fanget i hans perfektionistiske verden og det i sig selv er straf nok. Han skal have hjælp til at komme ud af den. 

Diduu skriver:

Han er ikke fejlfri og det ved han også godt selv, jeg kan også godt sige til ham, når han begår en fejl, at det er forkert og så retter han fejlen. Han laver bare ikke så mange fejl. Han er god til alt, og hvis han ikke er god, så arbejder han for at blive den bedste. 

Han laver rigtig mange ting herhjemme, rengøring, opdragelse, så det er ikke fordi jeg står med alt selv og er hans tjener. Overhovedet ikke. Tror når det kommer til stykket, laver han mere end mig til dagligt. Mit problem er nok mere, at han ikke værdsætter at jeg rent faktisk prøve at nå hans niveau, det er bare som om at ligegyldigt hvad jeg gør, så kommer jeg ikke op på siden af ham. 

Du bliver ødelagt hvis du bliver i det forhold

Bare det at du ikke mener i er ligeværdige er bekymrende

Jeg kan ikke finde ud af at lappe en cykel , skifte dæk på bilen eller lave risengrød uden at brænde det på.

Det kan min mand 

Men til gengæld kan jeg så noget andet han ikke kan og det er jo styrker og svagheder man skal værdsætte hos hinanden.

Man skal kunne hvile i at man er god nok selv om man ikke kan alting og hvis han vil forlade dig pga noget så ligegyldigt som at han mener at du er skyld i at børnene kører op indimellem så synes jeg du skal hjælpe ham med at pakke hans kuffert.