Foretrækker hun sin far?

Jeg gik fra min datters far da hun var ca. 8 måneder. De har set hinanden meget, fast samvær og ferier osv. Her på det sidste er hun begyndt at sige "jeg vil have min far" (hun er 3,5 år nu), og det gør mig sindssygt bange for, om hun hellere vil bo hos ham  vi har 9-5 ordning, tre nætter den ene uge og to den anden. 

jeg har selv en mor som ikke har kunne finde ud af at være mor, og jeg er selvfølgelig nervøs for om jeg er ved selv at jokke i spinaten ift min datter. Min største skræk er hvis min datter foretrækker sin far. Hvis hun gør det, skal hun selvfølgelig bo der. 

Har nogen oplevet at deres små børn i perioder har været mere far-syge eller lignende? 

Jeg bor sammen med faren. Og jeg får det samme afvide. Og min kæreste modsat når jeg ikke er der. Vi tænker ikke så meget over det. 

Men jo det kan jo blive en realitet. Men den følelse kan du som mor jo ikke rigtig gøre noget ved. Træls at være dem " fravalgte " men det kan jo bare være for en periode. Så længe du er naturlig i din omgang med hende og ikke " køber hendes accept "

Anonym skriver:

Jeg gik fra min datters far da hun var ca. 8 måneder. De har set hinanden meget, fast samvær og ferier osv. Her på det sidste er hun begyndt at sige "jeg vil have min far" (hun er 3,5 år nu), og det gør mig sindssygt bange for, om hun hellere vil bo hos ham  vi har 9-5 ordning, tre nætter den ene uge og to den anden. 

jeg har selv en mor som ikke har kunne finde ud af at være mor, og jeg er selvfølgelig nervøs for om jeg er ved selv at jokke i spinaten ift min datter. Min største skræk er hvis min datter foretrækker sin far. Hvis hun gør det, skal hun selvfølgelig bo der. 

Har nogen oplevet at deres små børn i perioder har været mere far-syge eller lignende? 

Min datter er 2½, bor hos mig og ser sin far ca hver 3. weekend + det løse i ferier og sådan.

Hun kan godt finde på at sige ting som "Min FAR skal hente mig i vuggestue. - DU må ikke!" På trods af at han kun har været med til at hente hende en enkelt gang, for en uge siden, sammen med mig. Jeg tænker det er en helt naturlig reaktion på at han ikke er der hele tiden, og hun er blevet meget bevidst om det savn der er til ham.

Umiddelbart tænker jeg det samme om det du skriver. Altså at det er en helt naturlig og ok reaktion at din datter siger at hun gerne vil have sin far. Hun savner ham og det skal hun have lov til, uden at det er et angreb på dig som mor. 

Jeg husker også selv som barn at jeg har sagt til min mor at jeg hadede hende og jeg ville have min far, når jeg ikke fik min vilje. 

Man er nødt til at kunne rumme savnet til den anden forælder, når man har børn i en skilsmisse, også selvom det er længe siden man er gået fra hinanden. Barnet elsker jo begge sine forældre meget højt, og vil derfor savne den de ikke er hos. Det er pisse hårdt, men naturligt og ok.

Anonym skriver:

Jeg bor sammen med faren. Og jeg får det samme afvide. Og min kæreste modsat når jeg ikke er der. Vi tænker ikke så meget over det. 

Men jo det kan jo blive en realitet. Men den følelse kan du som mor jo ikke rigtig gøre noget ved. Træls at være dem " fravalgte " men det kan jo bare være for en periode. Så længe du er naturlig i din omgang med hende og ikke " køber hendes accept "

Hvad mener du med køber hendes accept? 

Det har min søn også haft.. Det kom i perioder, og det er meget normalt.. 

Man skal huske på at de bliver flyttet rundt, og ser ikke deres mor/far hver dag, så det er naturligt at de savner den anden forælder.. 

MummiT skriver:

Min datter er 2½, bor hos mig og ser sin far ca hver 3. weekend + det løse i ferier og sådan.

Hun kan godt finde på at sige ting som "Min FAR skal hente mig i vuggestue. - DU må ikke!" På trods af at han kun har været med til at hente hende en enkelt gang, for en uge siden, sammen med mig. Jeg tænker det er en helt naturlig reaktion på at han ikke er der hele tiden, og hun er blevet meget bevidst om det savn der er til ham.

Umiddelbart tænker jeg det samme om det du skriver. Altså at det er en helt naturlig og ok reaktion at din datter siger at hun gerne vil have sin far. Hun savner ham og det skal hun have lov til, uden at det er et angreb på dig som mor. 

Jeg husker også selv som barn at jeg har sagt til min mor at jeg hadede hende og jeg ville have min far, når jeg ikke fik min vilje. 

Man er nødt til at kunne rumme savnet til den anden forælder, når man har børn i en skilsmisse, også selvom det er længe siden man er gået fra hinanden. Barnet elsker jo begge sine forældre meget højt, og vil derfor savne den de ikke er hos. Det er pisse hårdt, men naturligt og ok.

Du har nok ret. Jeg tror mine tanker stammer fra min egen usikkerhed omkring mor-rollen. 

Anonym skriver:

Hvad mener du med køber hendes accept? 

Altså ekstra gaver ekstra bio ture ekstra af alt. 

Anonym skriver:

Du har nok ret. Jeg tror mine tanker stammer fra min egen usikkerhed omkring mor-rollen. 

Det er heller ikke nemt så. Jeg har også i perioder været i tvivl om hvorvidt min datter overhovedet kunne lide mig, fordi hun skreg hver gang jeg hentede hende fra vs, men var glad og tilfreds når det var mormor der kom.

Men igen, som delebarn er det helt normalt at opleve savn til den forælder hun ikke er hos. Og så har hun bruger for at du rummer hende og hendes savn , og viser hende at det er ok. Du er jo hendes følelsesmæssige kompas der skal lære hende at navigere verden og hendes egne følelser. 

Og så må du huske på at selvom hun savner far ind i mellem så elsker hun også dig, og savner sikkert også af og til når hun er hos sin far.

MummiT skriver:

Det er heller ikke nemt så. Jeg har også i perioder været i tvivl om hvorvidt min datter overhovedet kunne lide mig, fordi hun skreg hver gang jeg hentede hende fra vs, men var glad og tilfreds når det var mormor der kom.

Men igen, som delebarn er det helt normalt at opleve savn til den forælder hun ikke er hos. Og så har hun bruger for at du rummer hende og hendes savn , og viser hende at det er ok. Du er jo hendes følelsesmæssige kompas der skal lære hende at navigere verden og hendes egne følelser. 

Og så må du huske på at selvom hun savner far ind i mellem så elsker hun også dig, og savner sikkert også af og til når hun er hos sin far.

Tak for dit konstruktive svar 

Det kan være hun siger det samme når hun er hos far Tror det er en fase og som er helt naturlig, både for børn der bor sammen med begge forældre og for børn hvor mor og far bor hver for dig