Hjælp! Tanker om efternøler som 40-årig??

Min mors veninde fik for nogle år tilbage sit 5. barn i en alder af 43 år og for dem var det et rigtigt godt valg! De første 4 kom meget hurtigt efter hinanden og der var 12 år mellem den yngste af de 4 og efternøgleren. Hos dem var der nærmest en kamp om, hvem der måtte passe babyen og den ældste på 18 brugte det endda som et scoretrick  Så der kan man sige at ALLE i familien fik meget glæde af det nye familiemedlem 

Jeg har fået en efternøler  som 43 årig og har 2 store børn på 22 og 17 år.

Energien syntes jeg ikke er et problem og jeg skænkede ikke økonomi en tanke overhovedet. Lillebror er knus elsket af sine søskende og de står i kø for at passe ham dog er den ældste flyttet hjemmefra.

Jeg fortryder ikke et sekund...man har en anden ro og nyder det på en helt anden måde. Nattesøvn... tja jeg har været bedre til at sove når baby sov og skide opvasken et stykke.

Og så længe biologien fungerer så er man ikke for gammel  

Go for it ... det er super skønt 

En til? skriver:

Jeg har så mange tanker, jeg ikke kan få styr på! Jeg håber sådan, at der er nogen af jer, der har haft lignende tanker/tvivl, og livssituation, kan hjælpe mig lidt på vej med jeres tanker og erfaringer.

Here goes:

Min mand og jeg er igang med projekt efternøler!

Vores øvrige børn er 10 og 12 år gamle. De har flere gange udtrykt, at de gerne vil have en lillesøster eller -bror.

Jeg er 40 år, det samme er min mand. Vi er veletablerede med fast indkomst begge to, så økonomien bør ikke være et problem i forhold til at få en efternøler - omend det kan blive lidt stramt.

Mine bekymringer går på:

Kan jeg holde ud at misse min nattesøvn?

Vil jeg fortryde, nu når vi "endelig" har fået lidt fritid igen?

Bliver det hårdt for de to store?

Hvad hvis vi får tvillinger? (Mit ønske er netop roen ved, at der kun er en, at koncentrere sig om, da de to store er tæt på hinanden aldersmæssigt)

Får vi råd til ferier? Og til de stores ønsker? Skal de store gå på kompromis? Uden et barn mere, vil vi jo have 4-5.000 kr. mere om måneden (vuggestue koster ca 3.700 i vores kommune)... shit! Det er mange penge!!

Det ene øjeblik tænker jeg, at det skal vi nok klare alt sammen, det næste bliver jeg bange for, om det er en tosset beslutning???

Har du mon haft nogle af de samme tanker?

Jeg harværet en af de store søskende, der har fået en efternøler-lillebror. Vi elskede det. Selvfølgelig vil de store komme til at gå på kompromis med deres ønsker ind imellem. Gør man ikke det i en familie?

Det er hårdt med søvnløse nætter, uanset ens alder. Min erfaring er, at når man er lidt ældre, har man lettere ved at indrette sig på det, sove når baby sover, lade andre ting stå til, bede om hjælp fra resten af familien. 

Jeg kan ikke svare dig på, hvordan det vil være for jer - men kan give dig mine egne erfaringer...

Jeg var 28 da jeg fik min søn og 38 da jeg fik min datter.

Jeg har godt kunnet mærke forskel - det HAR været hårdere sidste gang, men jeg ville ikke have undværet det!

Jeg føler mig ikke for gammel, jeg synes ikke vi virker ældre end mange af de andre forældre i børnehaven. At det skulle være et problem at vi nok er tæt på 60, når hun flytter hjemmefra har jeg slet ikke tænkt over. Det kommer nok an på, hvordan man føler sig. Jeg har mange jævnaldrende veninder, som også har små børn.

Hun får "gamle" forældre - men til gengæld også en ekstra stor storebror, som jo også bliver en slags "voksen" i hendes liv, og som jeg tænker st hun vil bevare et særligt forhold til.

Storebror og lillesøster ELSKER hinanden og hag har så meget glæde af hinanden, selvom der er 10 år i mellem dem. 

Hvis I har lysten, så ville jeg ikke lade alderen være afgørende. 

Zelinasmor skriver:

Jeg synes du har mange gode spørgsmål - som jeg desværre ikke kan svare på. Men jeg synes du glemmer spørgsmålet om hvordan dit kommende barn vil have det med at han/hendes forældre er omkring 60 år når h*n flyver fra reden. 

Min kærestes forældre var 41 da de fik ham (også efternøler) og det er noget der har påvirket ham meget. Både i barndommen da han syntes det var pinligt at hans forældre var meget ældre end de andres. Han blev nogengange spurgt om det var hans bedsteforældre også. Senere har han bekymret sig om, om de når at opleve at han selv får børn. Han føler han skal tage sig af sine forældre fordi hans andre søskende har travlt med deres eget familieliv og deres børn.

Jeg siger ikke at det er ens for alle. Men det var lige hvad jeg kunne bidrage med.

Jeg kan sagtens følge din kærestes oplevelser. Min egen far var 46 år, da han fik mig, men virkede endnu ældre, og blev tidligt senil - og døde som 68-årig. Det har været rigtig hårdt for mig som barn! 

Jeg synes dog, at min mand og jeg lever et sundere liv, og opfører os yngre, end min far gjorde... 

Samtidig har jeg søskende, som er fra 1 år til 20 år ældre end jeg selv er. 

Vi har det fantastisk sammen - også selvom vi ikke har nået at bo sammen, alle af os...

Jeg kan mærke, at den del med at være "gammel", set i forhold til barnet, ikke føles som et issue for mig. Selvom vi forældre kan synes gamle, når barnet flytter hjemmefra, så er der altså to brødre, som jeg ikke er i tvivl om, vil være der for deres lillesøster eller -bror . 

Mine bekymrede tanker går meget mere på mgl søvn, økonomi og de mange år, hvor jeg ikke får læst bøger og kan gå til dans med min mand ��  

Førstegangsmor-88 skriver:

Jeg er helt enig med dette opslag. 

Min mor var selv 36 og min far 41 da de fik mig..

jeg har så mange bekymringer omkring deres alderdom. Jeg er rigtig ked af de ikke får set mine børn vokse op. Jeg er næsten 30 med mit første barn på vej og bekymrer mig om de har energien til at være der for deres børnebørn som de ønsker sig. 

Jeg kan ikke lide tanken om de ikke har mange år tilbage at leve i og at jeg skal leve så mange år uden dem.

på den anden side er jeg utroligt taknemmelige for de gad at lave mig ellers ville jeg ikke eksistere jo 

Jeg har en stedfar på snart 79 år, som drøner rundt og spiller tennis og kører børnebørn til aktiviteter - hjælper store børn med at købe lejligheder (juridisk og administrativt) og i dag har han spurtet rundt på ferien og tacklet børn og børnebørn på fodboldbanen ��  

Drengenes farmor og farfar og også tæt på 80, og drøner ligeledes rundt og passer børnebørn - fulde af energi . 

Vi har ikke fysisk krævende jobs, vi holder os i form med sund mad og motion. Det er selvfølgelig ingen garanti, men jeg tænker alligevel, at det adskiller sig fra en del af vores forældres generation, hvor mange har drukket/røget og haft fysisk hårde jobs? 

Kære allesammen. 

Tusinde tak for jeres fantastiske svar - hver og en! 

Jeg havde glemt alt om opslaget, og ikke modtaget notifikationer fra baby.dk før nu? 

At læse svarene har gjort det tydeligt for mig, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg vil det her ❤. 

En lille "fornærmelse" (øv-følelse) dukkede nemlig op, hver gang nogen skrev noget i retning af, at jeg skulle vælge det fra 

Tak igen 

Jeg siger hop ud i det hvis/når det er det i ønsker.

min mor fik mig som 38. Årig og har aldrig magtet det, men det var ikke pga alderen men pga. Vanskeligt sind - begge mine forældre lever endnu og er i 70 erne og kan desværre ikke være det store for deres børnebørn, men det er vel heller ikke et argument for at sætte børn i verden??? At bedsteforældrene skal være der for børnebørnene - min mand som er 33 har en far på 90 på plejehjem og en mor i starten af 70 erne som danser Linedance og godt kan overskue sit barnebarn men hvad med dem der dør tidligt af kræft sim 35 årig eller får sklerose som 50 årig? Man kan aldrig gardere sig i livet,Min søster fik sit eneste barn som 45 årig, fik ellers at vide hun ikke kunne få børn og aldrig har hun blomstret som nu, og barnet har rejst flere steder i verden end jeg. En fra mit tidligere babysvømningshold fik sit 4. Barn som 47 årig, men havde jo fint overskud til at svømme med bebsen. i dag lever vi længere og flere får børn sent, så jeg synes bestemt at I skal gøre det, hvis I har lyst til en lille igen. - held og lykke

En til? skriver:

Kære allesammen. 

Tusinde tak for jeres fantastiske svar - hver og en! 

Jeg havde glemt alt om opslaget, og ikke modtaget notifikationer fra baby.dk før nu? 

At læse svarene har gjort det tydeligt for mig, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg vil det her ❤. 

En lille "fornærmelse" (øv-følelse) dukkede nemlig op, hver gang nogen skrev noget i retning af, at jeg skulle vælge det fra 

Tak igen 

Og så skal du/I

alderen er ingen hindring - synes næsten mere der er normen at forældre i mine børns klasser er såkaldt oppe i alderen end yngre især dem med flere børn. 

Jeg har fået børn over nogle år, der er 7 år mellem ældste og yngste - ikke efternøler som I vi få. Og der er da klart nogle begrænsninger i forhold til de store og egentlig også i forhold il de små. Fx kan man ikke lige tage impulsivt i biffen på københavnerturen for der er en lille trold i barnevogn, eksperimentariet er måske sjovt også med en på 1 men som voksen har man ikke roen til at være en del af den lærende sfære. Modsat er der bare heller ikke den ro der hjemme til den lille, roen til bare at studere en sommerfugl i laaaang tid, for der skal ske noget med de store. Ideen om den lille trold ikke skal se fjernsyn, spise slik osv kan man også smide væk med det samme for de store er der. Men så er der alt det fantastiske, sådan en lille en får to par ekstra øjne der synes han/hun er fantastisk, båndet mellem søskende også selvom der er imellem kan blive stærkt (er det her hjemme), man hører pludselig de store kunne ting som de hjælper den lille med enten at gøre osv. 

Økonomi, jo det er dyrt at få børn men så får man noget andet. Ferierne bliver mere økonomiske osv. Jeg tænker da nogle gange for er kort sekund, tænk hvad jeg havde kunne give min datter hvis vi havde stoppet ved hende, et enebarn som vi kunne have forkælet helt vildt, vist hele verden. 

En til? skriver:

Jeg har så mange tanker, jeg ikke kan få styr på! Jeg håber sådan, at der er nogen af jer, der har haft lignende tanker/tvivl, og livssituation, kan hjælpe mig lidt på vej med jeres tanker og erfaringer.

Here goes:

Min mand og jeg er igang med projekt efternøler!

Vores øvrige børn er 10 og 12 år gamle. De har flere gange udtrykt, at de gerne vil have en lillesøster eller -bror.

Jeg er 40 år, det samme er min mand. Vi er veletablerede med fast indkomst begge to, så økonomien bør ikke være et problem i forhold til at få en efternøler - omend det kan blive lidt stramt.

Mine bekymringer går på:

Kan jeg holde ud at misse min nattesøvn?

Vil jeg fortryde, nu når vi "endelig" har fået lidt fritid igen?

Bliver det hårdt for de to store?

Hvad hvis vi får tvillinger? (Mit ønske er netop roen ved, at der kun er en, at koncentrere sig om, da de to store er tæt på hinanden aldersmæssigt)

Får vi råd til ferier? Og til de stores ønsker? Skal de store gå på kompromis? Uden et barn mere, vil vi jo have 4-5.000 kr. mere om måneden (vuggestue koster ca 3.700 i vores kommune)... shit! Det er mange penge!!

Det ene øjeblik tænker jeg, at det skal vi nok klare alt sammen, det næste bliver jeg bange for, om det er en tosset beslutning???

Har du mon haft nogle af de samme tanker?

Min far fik mig som 36 årig og det har aldrig været et problem for mig, og syntes på ingen måde at han var for gammel til at få mig dengang. Han er i 60'erne i dag og er frisk og arbejder stadig fuld tid og er meget på hvad angår hans børnebørn. Så det er ingen hindring. Hvis biologien tillader det, så er i jo ikke for gamle 

Håber da du snart sidder med en lille spire i maven