Hjælp! Tanker om efternøler som 40-årig??

Jeg har så mange tanker, jeg ikke kan få styr på! Jeg håber sådan, at der er nogen af jer, der har haft lignende tanker/tvivl, og livssituation, kan hjælpe mig lidt på vej med jeres tanker og erfaringer.

Here goes:

Min mand og jeg er igang med projekt efternøler!

Vores øvrige børn er 10 og 12 år gamle. De har flere gange udtrykt, at de gerne vil have en lillesøster eller -bror.

Jeg er 40 år, det samme er min mand. Vi er veletablerede med fast indkomst begge to, så økonomien bør ikke være et problem i forhold til at få en efternøler - omend det kan blive lidt stramt.

Mine bekymringer går på:

Kan jeg holde ud at misse min nattesøvn?

Vil jeg fortryde, nu når vi "endelig" har fået lidt fritid igen?

Bliver det hårdt for de to store?

Hvad hvis vi får tvillinger? (Mit ønske er netop roen ved, at der kun er en, at koncentrere sig om, da de to store er tæt på hinanden aldersmæssigt)

Får vi råd til ferier? Og til de stores ønsker? Skal de store gå på kompromis? Uden et barn mere, vil vi jo have 4-5.000 kr. mere om måneden (vuggestue koster ca 3.700 i vores kommune)... shit! Det er mange penge!!

Det ene øjeblik tænker jeg, at det skal vi nok klare alt sammen, det næste bliver jeg bange for, om det er en tosset beslutning???

Har du mon haft nogle af de samme tanker?

En til? skriver:

Jeg har så mange tanker, jeg ikke kan få styr på! Jeg håber sådan, at der er nogen af jer, der har haft lignende tanker/tvivl, og livssituation, kan hjælpe mig lidt på vej med jeres tanker og erfaringer.

Here goes:

Min mand og jeg er igang med projekt efternøler!

Vores øvrige børn er 10 og 12 år gamle. De har flere gange udtrykt, at de gerne vil have en lillesøster eller -bror.

Jeg er 40 år, det samme er min mand. Vi er veletablerede med fast indkomst begge to, så økonomien bør ikke være et problem i forhold til at få en efternøler - omend det kan blive lidt stramt.

Mine bekymringer går på:

Kan jeg holde ud at misse min nattesøvn?

Vil jeg fortryde, nu når vi "endelig" har fået lidt fritid igen?

Bliver det hårdt for de to store?

Hvad hvis vi får tvillinger? (Mit ønske er netop roen ved, at der kun er en, at koncentrere sig om, da de to store er tæt på hinanden aldersmæssigt)

Får vi råd til ferier? Og til de stores ønsker? Skal de store gå på kompromis? Uden et barn mere, vil vi jo have 4-5.000 kr. mere om måneden (vuggestue koster ca 3.700 i vores kommune)... shit! Det er mange penge!!

Det ene øjeblik tænker jeg, at det skal vi nok klare alt sammen, det næste bliver jeg bange for, om det er en tosset beslutning???

Har du mon haft nogle af de samme tanker?

Jeg synes du har mange gode spørgsmål - som jeg desværre ikke kan svare på. Men jeg synes du glemmer spørgsmålet om hvordan dit kommende barn vil have det med at han/hendes forældre er omkring 60 år når h*n flyver fra reden. 

Min kærestes forældre var 41 da de fik ham (også efternøler) og det er noget der har påvirket ham meget. Både i barndommen da han syntes det var pinligt at hans forældre var meget ældre end de andres. Han blev nogengange spurgt om det var hans bedsteforældre også. Senere har han bekymret sig om, om de når at opleve at han selv får børn. Han føler han skal tage sig af sine forældre fordi hans andre søskende har travlt med deres eget familieliv og deres børn.

Jeg siger ikke at det er ens for alle. Men det var lige hvad jeg kunne bidrage med.

Jeg har en kollega, der fik en efternøler som 40 årig - hendes børn var 8 og 10, og de er HELT vilde med den nye lillesøster. Alle hjælper til. Det lyder dejligt.

Jeg håber, at vi selv skal have en efternøler, når jeg bliver 40.

En til? skriver:

Jeg har så mange tanker, jeg ikke kan få styr på! Jeg håber sådan, at der er nogen af jer, der har haft lignende tanker/tvivl, og livssituation, kan hjælpe mig lidt på vej med jeres tanker og erfaringer.

Here goes:

Min mand og jeg er igang med projekt efternøler!

Vores øvrige børn er 10 og 12 år gamle. De har flere gange udtrykt, at de gerne vil have en lillesøster eller -bror.

Jeg er 40 år, det samme er min mand. Vi er veletablerede med fast indkomst begge to, så økonomien bør ikke være et problem i forhold til at få en efternøler - omend det kan blive lidt stramt.

Mine bekymringer går på:

Kan jeg holde ud at misse min nattesøvn?

Vil jeg fortryde, nu når vi "endelig" har fået lidt fritid igen?

Bliver det hårdt for de to store?

Hvad hvis vi får tvillinger? (Mit ønske er netop roen ved, at der kun er en, at koncentrere sig om, da de to store er tæt på hinanden aldersmæssigt)

Får vi råd til ferier? Og til de stores ønsker? Skal de store gå på kompromis? Uden et barn mere, vil vi jo have 4-5.000 kr. mere om måneden (vuggestue koster ca 3.700 i vores kommune)... shit! Det er mange penge!!

Det ene øjeblik tænker jeg, at det skal vi nok klare alt sammen, det næste bliver jeg bange for, om det er en tosset beslutning???

Har du mon haft nogle af de samme tanker?

Det synes jeg bestemt ikke i er.

Zelinasmor skriver:

Jeg synes du har mange gode spørgsmål - som jeg desværre ikke kan svare på. Men jeg synes du glemmer spørgsmålet om hvordan dit kommende barn vil have det med at han/hendes forældre er omkring 60 år når h*n flyver fra reden. 

Min kærestes forældre var 41 da de fik ham (også efternøler) og det er noget der har påvirket ham meget. Både i barndommen da han syntes det var pinligt at hans forældre var meget ældre end de andres. Han blev nogengange spurgt om det var hans bedsteforældre også. Senere har han bekymret sig om, om de når at opleve at han selv får børn. Han føler han skal tage sig af sine forældre fordi hans andre søskende har travlt med deres eget familieliv og deres børn.

Jeg siger ikke at det er ens for alle. Men det var lige hvad jeg kunne bidrage med.

Jeg er helt enig med dette opslag. 

Min mor var selv 36 og min far 41 da de fik mig..

jeg har så mange bekymringer omkring deres alderdom. Jeg er rigtig ked af de ikke får set mine børn vokse op. Jeg er næsten 30 med mit første barn på vej og bekymrer mig om de har energien til at være der for deres børnebørn som de ønsker sig. 

Jeg kan ikke lide tanken om de ikke har mange år tilbage at leve i og at jeg skal leve så mange år uden dem.

på den anden side er jeg utroligt taknemmelige for de gad at lave mig ellers ville jeg ikke eksistere jo 

Min søster fik sine to første børn da hun var 18 og 19 men forholdet til manden holdte ikke. Først i en sen alder mødte hun så den rette mand og hun fik 3. og 4. barn i en alder af 38 og 42 år. Så hendes to første børn var over 18 år da hun fik de sidste to og boede også hjemme. Hun er glad for sit liv og valg og har ikke haft et problem med at starte forfra. Så det handler nok mest om hvad man selv er indstillet på. Hvis det er det man ønsker tror jeg det bliver godt uanset hvad. Selv har jeg 4. barn på vej ( er 37) og mit ældste barn er fyldt 14. Synes børn handler om lysten til at få dem og så kommer det praktiske hen ad vejen fordi man finder ud af det og tilpasser sig.

Mine forældre var 40, da de fik mig og min tvillingebror. Det har aldrig været en dårlig oplevelse for os, at vores forældre var lidt ældre end andres. Det er noget andre tænker på og ikke børnene selv. Vi har ikke prøvet andet. Vores andre søskende var 9, 15 og 16, da vi blev født.

Jeg er 34 i dag og har et meget tæt forhold til mine forældre og mine børn har også et tæt forhold til dem.

Alderen skal ikke være en hindring for jer

I dag er man ikke ualmindelig bare fordi e man får barn i 40 erne

Vores børn går i friskole og  de fleste forældre har en karriere der har gjort at børn først var noget man tænkte på efter de 35 

Så  der vælter det rundt med gamle forældre 

Jeg har været både teenmom og gammel mor og skulle jeg vælge en alder ville det 100 procent være som ældre mor med styr på alt det basale og ro til bare at nyde.

Her elsker de  voksne søskende deres små søskende og vi er alle sammen mindst  1 gang om ugen 

Har aldrig hørt noget negativt pga min alder hverken privat arbejdsmæssigt eller i sundhedssystemmet.

Så er lysten der er det bare at gå igang 

En til? skriver:

Jeg har så mange tanker, jeg ikke kan få styr på! Jeg håber sådan, at der er nogen af jer, der har haft lignende tanker/tvivl, og livssituation, kan hjælpe mig lidt på vej med jeres tanker og erfaringer.

Here goes:

Min mand og jeg er igang med projekt efternøler!

Vores øvrige børn er 10 og 12 år gamle. De har flere gange udtrykt, at de gerne vil have en lillesøster eller -bror.

Jeg er 40 år, det samme er min mand. Vi er veletablerede med fast indkomst begge to, så økonomien bør ikke være et problem i forhold til at få en efternøler - omend det kan blive lidt stramt.

Mine bekymringer går på:

Kan jeg holde ud at misse min nattesøvn?

Vil jeg fortryde, nu når vi "endelig" har fået lidt fritid igen?

Bliver det hårdt for de to store?

Hvad hvis vi får tvillinger? (Mit ønske er netop roen ved, at der kun er en, at koncentrere sig om, da de to store er tæt på hinanden aldersmæssigt)

Får vi råd til ferier? Og til de stores ønsker? Skal de store gå på kompromis? Uden et barn mere, vil vi jo have 4-5.000 kr. mere om måneden (vuggestue koster ca 3.700 i vores kommune)... shit! Det er mange penge!!

Det ene øjeblik tænker jeg, at det skal vi nok klare alt sammen, det næste bliver jeg bange for, om det er en tosset beslutning???

Har du mon haft nogle af de samme tanker?

Hvis I har energien til det, så go for it.
I kan få et barn der sover igennem fra dag 1.

Min søster er efternøler(det er jeg vel også lidt, 8år til yngste bror).. Min mor var 39 da hun fik min søster, min far var ældre(og han er nu over 70 og mega aktiv, og super sej) Har aldrig haft problemer med at han så ældre ud, selvom at han var den ældste i begge vores klasser...

ja I har fritid, men også mere tid til den lille, fordi de store er så store og de vil sikkert hjælpe, fordi det er super hyggeligt at få en lillebror/søster... Så I har ekstra hænder...
Hvorfor skulle det blive hårdt for de store? De vil jo gerne have en lillebror/søster, og så er det vel bare at forklare dem, at hvis barnet bliver kolikbarn eller andet, hvordan det er.. De er store nok til at forstå det, men ellers ville de bare nyde den lille og være stolte

Ja tvillinger, men de skræktanker skal man ikke skræmme sig selv med... Bare tænk på den lille baby

Ja, et barn koster, men I behøver vel heller ikke på badeferie til Spanien hver sommer. Og I kan spare sammen allerede nu.. 4-5000 er da en del, så læg til side, I skal vel ikke på storferie nu.. Synes Ikke i skal tænke så meget over hvad I kan, eller ikke kan. I ved ikke hvornår I bliver gravide, den store kan gå med aviser næste år(eller i år), og nyde at have sine egne penge.

Så lad vær med at skræm dig selv, og sæt dig ned med din mand, om I virkelig vil have et barn mere, eller om I har hvad I vil have.
Ikke om I kan og har råd, men om I vil...

Held og lykke med det..

Hejsa!
Uanset om man er ung eller gammel, så er der ALTID mange spørgsmål, men man er måske nok mere forsigtig når man bliver lidt ældre.
Lad mig starte fra bunden.
Økonomi.
Om I er unge eller mere modne, så er og bliver udgifterne de samme.
Så prøv at stille det op på denne måde.....
Hvis nu I var omkring de 30 og du pludseligt var gravid, ville du/I så skele til økonomien på samme måde?
Hvis ikke, jamen så søger du måske mere en undskyldning for at slippe???
Og det bringer os så hen til alderen.
Hvis du allerede spekulerer på din nattesøvn, jamen så siger det vel noget om at du måske vitterligt ER blevet for gammel til at tage en tur til med endnu et barn, og burde vente til dine ældste begynder at levere børnebørn.
Jeg var 38 da jeg fik nr 3 og jeg syntes det var lige så skønt, som da jeg fik nr 1 og 2 i en alder af 23 og 32.
I min familie får vi børn længe og sent (og gerne mange af dem) og vi gør det aldrig til noget problem med alder.
Det der med at man syntes ens forældre har været pinlige fordi de var gamle, er i mine øjne noget pjat. Alle børn og unge synes jævnligt at forældre er pinlige, og er det ikke alderen, så er det noget andet. SÅ den kan man ikke hænge sin hat på.
Nogle børn har handikappede forældre og det synes de er pinligt, andre har handikappede søskende og så er DET pinligt.
Min kusines ældste havde 6 mindre søskende og det synes hun var pinligt (hun har selv 5 børn nu)
Så...det det handler om er, at du skal spørge dig selv om du orker at starte forfra med alt hvad er følger med.
Uro, kolik, ødelagt nattesøvn, ørepine evt. tvillinger og risiko for skavanker, men OGSÅ glæde, latter, oplevelser, et boost af nyt og ungt liv, en genopdagelse af de unge år som mor og far, samt alle de glæder og sorger der følger med når man er forældre hvad enten man er 15, 30 eller 50.
Og PS Min farmor var OVER 50 da hun fik sin den sidste
Kærligst
Sussie