Børn tæt på hinanden? Og fødselsdepression?

Der er 26 mdr imellem mine. Jeg har fået en fødselsreaktion med begge. Det var ekstremt hårdt at få nr. 2. Vi havde forberedt os alt det vi kunne, men alligevel blev vi ramt med en forhammer. 

Jeg har ikke de store erfaringer endnu,  men hvis I selv har mod på det,  så go for it. 

Her kommer der til at være Max 1 år mellem dem og det er helt planlagt.  Den eneste betænkelighed jeg har haft er hvis nu nummer 2 skulle blive syg og vi skulle være indlagt osv.  Men så tænkte jeg over det og den bekymring ville jo være der lige gyldigt hvor gammel nr.  1 ville være. 

Vi skal have en dreng mere og det er helt perfekt,  tror virkelig de får så meget glæde af hinanden. 

Ja det er hårdt at være højgravid med en på 10 måneder der hverken kan kravle eller gå og vi har trapper i hjemmet,  men værre er det ikke.  Jeg har nydt at jeg har haft barsel fra den første igennem min graviditet så jeg ikke har skullet på arbejde,  men kunne ligge og slappe af mens nr  1 sov til middag (selvom han kun sover Ca.  30 min om dagen) 

Min yngste datter har refluks og først nu, efter 2 år, er vi ved at lande på benene efter et sindsygt hårdt forløb. I har været max presset,  din mand er stadig mærket af det, så vent vent vent. Risikoen for endnu et refluksbarn er vist 50 %, så det er at lege med ilden. 

Vent til I lige har fået lidt mere overskud og en hverdag der fungerer. Der skal ikke meget til at skubbe jer omkuld lige nu og din mand er skrøbelig.

Jeg forstår godt du er skruk,  men nyd jeres, stadig, lille baby;-)

Hvis i synes det er hårdt at have et barn (jeg anderkender dog fuldt at jeres forløb må være ekstremt hårdt) så vent til i har 2 små. Det er kanon hårdt. Vi har 20 mdr mellem vores og nr 2 har sovet virkelig ringe og er meget morsyg. Det er ved at lysne nu han bliver 2 om lidt men jeg vil bestemt ikke anbefale det når i ikke er ovenpå 

lige nu kan en af jer i princippet holde fri hele tiden og i kan skiftes. Med to små er i hele tiden på. 

Når vi en sjælden gang kun har en er det simpelthen så nemt og afslappet og vi lår 100 ting

inden jeg fik børn forstod jeg ikke dem der sagde at nr 2 var hårdest for en fra eller til, men jeg giver dem ret. 

Jeg synes i skal vente. Der er en grund til at en stor andel (mener ca 50 pct) af skilsmisser sker inden børnene er 2 år og i har allerede et barn i skal passe på. 

Når alt det er sagt er to tætte fantastisk men der er jo fordele ved alle aldersintervaller 

pas på med at forelske jer i en drøm der er urealistisk og som kan koste jer dyrt 

og lad nu være med at være uforsigtige det er nemmere at blive gravid lige efter en fødsel 

Tak for alle jeres svar! Jeg tager det hele til mig. Vi har alderen med os, så mere travlt har vi selvfølgelig i realiteten heller ikke. Men det er bare svært når man kigger på sin skønne dreng og bare er så sprængfyldt med kærlighed!  Jeg nyder hver dag med ham, og der er ingen tvivl om at han helt sikkert skal være storebror en dag. Må lade skrukheden var skrukhed, og vente lidt endnu. Glæder mig enormt meget, og der er ingen skade sket ved at glæde sig og se frem til det lidt længere endnu. Jeg har jo min dejlige dreng at se til i mellemtiden.

Og det skulle ikke forstås sådan at jeg synes at det er hårdt at have ham nu. Det gør jeg ikke. Det var de første måneder der var hårde, hvor vi bare vidste at der var noget galt, men hvor lægerne på børneafdelingen først ikke kunne finde ud af hvad det var. Det ikke at kunne trøste ham dengang, samt frygten for at han skulle fejle noget alvorligt... Og så tanken om at den l*rte refluks har gjort så ondt på ham.  Det har selvfølgelig også været svært at se min mand have det skidt. Derfor ser jeg selvfølgelig også helst at han er så stærk som muligt, inden vores drøm om en mere kommer til at gå i opfyldelse. 

Vi har 18 måneder mellem vores, den ældste havde kolik og refluks (varianten, hvor hun ikke kunne holde noget nede, men raketgylpede alt op), og den yngste blev født med svær refluks (varianten, hvor hun havde syreskader i spiserøret) (hun startede på medicin, da hun var 5 uger) og øre problemer (hun fik dræn i første gang, da hun var 5 måneder).

De første 18 måneder sov lillesøster max 45 minutter ad gangen døgnet rundt, og derefter Max 1,5 time indtil hun blev 3, og jeg tilsidst måtte kaste håndklædet i ringen og tage en uge, hvor hun skreg sig i søvn om natten. 

Hele forløbet har haft store konsekvenser for mig, bl.a. gik jeg ned med stress med et brag, men også for vores ældste, der blev nødt til at være stor, lang tid før hun var klar.

Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved i dag, havde der været 3-4 år imellem mine.

Hånden på hjertet, så tror jeg, at det er en rigtig RIGTIG skidt idé, at få endnu et barn, når din mand har kæmpet med psyken efterfølgende, og først nu er ved at være oppe ved overfladen igen. 

Tænk hvis I skal hele møllen igennem igen, og du står alene med en nyfødt, en dreng på 1,5 år og en mand som er helt i knæ. Det er vist opskriften på et max presset parforhold. 

 

Jeg synes også du mangler, at tage din søn ind i denne her ligning. Hvis I skal møllen igennem igen, hvor er pladsen og overskuddet så til ham? 

Han beder jo ikke om at blive storebror nu. 

Tag det roligt. Lad din mand komme helt på toppen og nyd jeres søn, inden I bringer et lille liv mere til verden. 

Det er helt normalt at blive skruk igen, når babyen pludselig ikke er en helt lille baby mere. Men jeg tror virkelig jeres familie vil blive voldsomt presset, hvis I risikerer at få endnu et refluks barn og din mand får endnu en depression. 

Helt enig 

Jeg synes faktisk det ville være decideret uansvarligt at sætte er barn mere til verden lige nu med det du fortæller!

Nyd dog din lille dreng og lad far og søn få (gen)skabt et tæt og kærligt bånd inden I sætter jer selv og jeres familie på en så hård prøve.