Jeg er træt af min kæreste

Mariehøne123 skriver:

Helt ærligt synes jeg dine udfordringer lyder større end de almindelige baby parforholdsproblemer. 

Jeg vil klart anbefale jer noget professionel hjælp til at komme videre som Par eller i sidste ende hver for sig  

det må være hårdt både at skulle blive forældre og stadig lære hinanden at kende i et parforhold og samtidig er det første storm forelskelse nok overstået  oveni har din mand en lille dreng mere så måske han også har nogle uafklarede ting der. Det hele er jo gået meget stærkt for jer alle  

skynd jer at få hjælp 

ang hans forventning til sex tror jeg du er nødt til at sige helt fra du skal ikke være stresset og føle pres i din egen sofa det gavner ikke  så må man håbe behovet kommer igen men det er helt naturligt og okay at være fyldt op  

held og lykke jeg håber i finder en god vej fremad

 

Tak for dit svar og råd.

Jeg har bestemt også overvejet professionel hjælp, for det bliver bare tit, hvad jeg føler op i mod, hvad han mener - og vi kommer ingen vegne. Samtidig føler jeg mig så smadret, at jeg bare ikke har det overskud, der skal til for at skabe en god og overskudsagtigt dialog om det hele. 

Joanhs skriver:

Hvornår og hvorfor er han sød og god?
Kun når han vil have dig til noget?
Hvad gør han overhovedet af rare ting, decideret hvor du tænker "YES! Jeg har den bedste kæreste, godt jeg skal leve med ham til jeg er 80 og selv bruger ble!"

 helt ærlig, så ved jge det ikke lige nu. Aktså vi kan sagtens hygge os og have en behagelig samtale - men når det kommer dertil, hvor jge føler meig presset, så bliver han mere min modstander end min støtte. Og det har unægtelig gjort, at jeg er i tvivl om, hvorvodt det skal være os. 

Anonym skriver:

Tak for dit svar og råd.

Jeg har bestemt også overvejet professionel hjælp, for det bliver bare tit, hvad jeg føler op i mod, hvad han mener - og vi kommer ingen vegne. Samtidig føler jeg mig så smadret, at jeg bare ikke har det overskud, der skal til for at skabe en god og overskudsagtigt dialog om det hele. 

Prøv at snakke med din sundhedsplejerske. For det første kan hun langt bedre end mig bagved en skærm vurdere hvor alvorligt det er og for det sndet har massere af kommuner tilbud til forældre i måske kunne have godt SF fx prep kurset. 

Jeg ved udemærket godt du ikke kan kæmpe den kamp alene men jeg krydser fingre for dig

ellers må du love mig at snakke åbent med dine forældre veninder eller hvem du har. Sørg for at tage imod hjælp og støtte du har det mega hårdt og står med meget alene. Jeg har desværre på nærmeste hold set hvad det i sidste ende kan medføre af skilsmisse, sygemelding kg dårlig trivsel. 

Kæmpe knus herfra

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at han har fået to børn med to kvinder på to år. 

Hvad gik galt i det første forhold? Hvilke tanker har han gjort sig om, hvordan han kan medvirke til, at det her går bedre? Det lyder for mig som om, at han skubber ansvaret for jeres forhold over på dig. 'Jeg trives ikke i vores fælles liv'. 'Så tag dig sammen/hold op med at stresse'. Det er altså dit ansvar alene, at du ikke trives i jeres parforhold/samliv. Jeg kan godt forstå, at du føler dig alene.

Jeg vil også foreslå professionel hjælp. Og hvis han ikke vil, ville jeg foreslå, at han tænker over, at han snart har forlist to forhold til to kvinder, han har fået børn med, ganske kort tid efter at han har fået børn med dem. Er det slet ikke det værd at investere lidt i at få jer to til at fungere?

På en eller anden måde betyder det jo noget, at din kæreste har bollet med en anden lige efter hans daværende kæreste har født ham et barn. Hendes barselsflåd var næppe ophørt, før han duskede dig - hvilken slags mand gør det?! Næppe den mest fornuftige og loyale. Ham har du valgt som livspartner... Tydeligvis ikke et fornuftigt valg, som du også selv tænker.

Parterapi er nok en god vej at gå - der er jo ret meget at bearbejde.