Min søn er stukket af

Har tidligere skrevet om problemer med min søn herinde. Mener tråden hed problemer med teenagesøn. Siden har sagen udviklet sig meget dramatisk og virkelig trist. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal formulere det, men jeg er nød til at få det ud til andre end mine nærmeste. Håber det kan give focus på området, fungere som skræk og advarsel til andre. Håber i vil læse det, måske er jeg heldig at en journalist læser med, så sagen kan komme i medierne, jeg har ikke selv overskud til at henvende mig, og er bange for hvad der kan ske.
Jeg er enlig mor til tre børn. Alle har samme far. Jeg blev skilt for ni år siden. Min ex er psykisk og fysisk voldelig, manipulerende. Lige siden skilmisse kom på tale, har været en lang kamp. Jeg er blevet aflyttet, overvåget, stalket, falske indbrud, banken på vinduer om aftenen mv for at skræmme mig. Han optog gæld i mit navn uden mit vidende. Han har forfalsket min underskrift til at lave pas til børnene og mange andre ting.
Han laver hele tiden sager imod mig hos kommune, statsforvaltning og retten. Pt er der en sag ved alle tre.
Retten har givet mig fuld forældremyndighed og statsforvaltningen har besluttet at der ikke må være samvær, da det kan skade børnene.
Hver gang der har været en sag, går der et stykke tid, hvor jeg lige når at tænke om vi nu får fred, men så starter han noget nyt.
Nu er der sket det at faren sidste år begyndte at kontakte det ene af børnene(selvom han ikke må) og har købt ham med ting, gaver og penge. Dette har fået min søn til markant at ændre karakter. Det endte med at han stak af hjemmefra og har meldt mig til kommune og statsforvaltning for omsorgssvigt, hjulpet af farmor og farfar. Det var også dem der hjalp ham med at stikke af, eller skal vi kalde det kidnapning? De hentede ham og hans ting midt om natten mens de to andre børn og jeg lå og sov.
Så startede kampen for alvor. Jeg ringede til alle relevante myndigheder, men ingen hjælp at få. Til sidst gik politiet dog med til at efterlyse ham.
Der kom møde i stand med kommune, som først mente han skulle have en ungdomsbolig. Jeg har tidligere oprettet tråd herinde for hjælp, og alle rådede til at kontakte åben rådgivning på kommune( dette var inden han stak af). Jeg søgte hjælp ved kommunen, men der var ingen hjælp at hente, de ændrede mening og vil ikke hjælpe med samtaler, så vi kunne få løst problemet. Det endte med at jeg følte mig presset til at give drengen lov til at bo hos farmor og farfar. Det har fået faren til at søge fuld forældremyndighed. Faren påstår nu også at sønnen bor hos ham og har derfor søgt børnebidrag fra mig. Farmor og farfar vil ikke godkende flytningen, så der er en sag ved kommunen. Kommunen har indkalt min søn til at afgive forklaring, dette fik jeg først at vide bagefter. Desværre lyver min søn og siger det samme som farmor.
Der har også været møde med alle parter. Jeg synes det er så forkert at et barn/ung skal med til møder og ovenikøbet sidde som en lus mellem to negle.
Jeg ved ikke længere op eller ned.
Nogen gode råd?
Jeg har en advokat til retssagen, men overvejer at lade hende overtage resten.
Er bange for at skrive for detaljeret. Frygter at blive slået ihjel, kigger altid over skulderen. Ex har tidligere forsøgt at kidnappe min datter, så hun færdes aldrig alene. Ved sidste retssag forsøgte han at køre mig over, da jeg forlod retten.
De to søskende, der stadig bor hos mig, har mistet deres bror og jeg har mistet min søn. Det er min dreng. Jeg har født ham, altid passet ham alene. Nu ved jeg ikke hvem han er, kan ikke kende ham. På to måneder har han taget ca 15 kg på. Hans krop er tilstede, men det er ikke ham. Han lyver og lyver. Vi har altid haft et tæt forhold og kunnet snakke om alt. Nu har han skrevet til mig, at jeg aldrig skal kontakte ham igen.
Spørg endelig ind, for det er umuligt at få alt med og så oveni forblive anonymt.
Ps alle børn har formået at klare sig godt socialt, klarer sig godt i skolen har fritidsinteresser og fritidsjob.
Hjælp hvordan får jeg fred fra min ex og hans forældre?
Hele mine børns barndom er gået med sager og retssager, jeg er blevet indberettet til kommune utallige gange, og hver gang har der intet været at komme efter. Er det virkelig rimeligt at han kan få lov at blive ved med at melde mig, når jeg ikke har gjort noget?
Hjælp mig ( jeg er træt, men vil gøre alt for mine skønne børn.
Jeg har gode og lyttende veninder, men vil gerne høre udenforståendes meninger.
Håber det er til at hitte hoved og hale i, ellers spørg, men håber dog på forståelse for, at det ikke er alt, jeg kan risikere at fortælle.

Jeg er så ked af det  og frygter for børnenes liv og mit eget

Anonym skriver:

Har tidligere skrevet om problemer med min søn herinde. Mener tråden hed problemer med teenagesøn. Siden har sagen udviklet sig meget dramatisk og virkelig trist. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal formulere det, men jeg er nød til at få det ud til andre end mine nærmeste. Håber det kan give focus på området, fungere som skræk og advarsel til andre. Håber i vil læse det, måske er jeg heldig at en journalist læser med, så sagen kan komme i medierne, jeg har ikke selv overskud til at henvende mig, og er bange for hvad der kan ske.
Jeg er enlig mor til tre børn. Alle har samme far. Jeg blev skilt for ni år siden. Min ex er psykisk og fysisk voldelig, manipulerende. Lige siden skilmisse kom på tale, har været en lang kamp. Jeg er blevet aflyttet, overvåget, stalket, falske indbrud, banken på vinduer om aftenen mv for at skræmme mig. Han optog gæld i mit navn uden mit vidende. Han har forfalsket min underskrift til at lave pas til børnene og mange andre ting.
Han laver hele tiden sager imod mig hos kommune, statsforvaltning og retten. Pt er der en sag ved alle tre.
Retten har givet mig fuld forældremyndighed og statsforvaltningen har besluttet at der ikke må være samvær, da det kan skade børnene.
Hver gang der har været en sag, går der et stykke tid, hvor jeg lige når at tænke om vi nu får fred, men så starter han noget nyt.
Nu er der sket det at faren sidste år begyndte at kontakte det ene af børnene(selvom han ikke må) og har købt ham med ting, gaver og penge. Dette har fået min søn til markant at ændre karakter. Det endte med at han stak af hjemmefra og har meldt mig til kommune og statsforvaltning for omsorgssvigt, hjulpet af farmor og farfar. Det var også dem der hjalp ham med at stikke af, eller skal vi kalde det kidnapning? De hentede ham og hans ting midt om natten mens de to andre børn og jeg lå og sov.
Så startede kampen for alvor. Jeg ringede til alle relevante myndigheder, men ingen hjælp at få. Til sidst gik politiet dog med til at efterlyse ham.
Der kom møde i stand med kommune, som først mente han skulle have en ungdomsbolig. Jeg har tidligere oprettet tråd herinde for hjælp, og alle rådede til at kontakte åben rådgivning på kommune( dette var inden han stak af). Jeg søgte hjælp ved kommunen, men der var ingen hjælp at hente, de ændrede mening og vil ikke hjælpe med samtaler, så vi kunne få løst problemet. Det endte med at jeg følte mig presset til at give drengen lov til at bo hos farmor og farfar. Det har fået faren til at søge fuld forældremyndighed. Faren påstår nu også at sønnen bor hos ham og har derfor søgt børnebidrag fra mig. Farmor og farfar vil ikke godkende flytningen, så der er en sag ved kommunen. Kommunen har indkalt min søn til at afgive forklaring, dette fik jeg først at vide bagefter. Desværre lyver min søn og siger det samme som farmor.
Der har også været møde med alle parter. Jeg synes det er så forkert at et barn/ung skal med til møder og ovenikøbet sidde som en lus mellem to negle.
Jeg ved ikke længere op eller ned.
Nogen gode råd?
Jeg har en advokat til retssagen, men overvejer at lade hende overtage resten.
Er bange for at skrive for detaljeret. Frygter at blive slået ihjel, kigger altid over skulderen. Ex har tidligere forsøgt at kidnappe min datter, så hun færdes aldrig alene. Ved sidste retssag forsøgte han at køre mig over, da jeg forlod retten.
De to søskende, der stadig bor hos mig, har mistet deres bror og jeg har mistet min søn. Det er min dreng. Jeg har født ham, altid passet ham alene. Nu ved jeg ikke hvem han er, kan ikke kende ham. På to måneder har han taget ca 15 kg på. Hans krop er tilstede, men det er ikke ham. Han lyver og lyver. Vi har altid haft et tæt forhold og kunnet snakke om alt. Nu har han skrevet til mig, at jeg aldrig skal kontakte ham igen.
Spørg endelig ind, for det er umuligt at få alt med og så oveni forblive anonymt.
Ps alle børn har formået at klare sig godt socialt, klarer sig godt i skolen har fritidsinteresser og fritidsjob.
Hjælp hvordan får jeg fred fra min ex og hans forældre?
Hele mine børns barndom er gået med sager og retssager, jeg er blevet indberettet til kommune utallige gange, og hver gang har der intet været at komme efter. Er det virkelig rimeligt at han kan få lov at blive ved med at melde mig, når jeg ikke har gjort noget?
Hjælp mig ( jeg er træt, men vil gøre alt for mine skønne børn.
Jeg har gode og lyttende veninder, men vil gerne høre udenforståendes meninger.
Håber det er til at hitte hoved og hale i, ellers spørg, men håber dog på forståelse for, at det ikke er alt, jeg kan risikere at fortælle.

Jeg er så ked af det  og frygter for børnenes liv og mit eget

Du lyder så træt og ulykkelig  Jeg er desværre lidt for søvnig til at komme med noget konstruktivt, og ved heller ikke noget om kommuner, retssager osv. Men ville bare gerne sende dig et kram, og måske lidt håb om at din søn kommer på bedre tanker, måske ikke de nærmeste dage og måneder, men håber det nok skal komme. Han har trods alt haft dig i alle de år (så vidt jeg husker er han et par år fra at være myndig?), haft tæt forhold til dig, og han elsker dig utvivlsomt stadig. Håber det bare er en teenage periode, hvor denne her forandring virkede lokkende og som et bedre alternativ lige nu. Men du skal nok få din dreng tilbage, rettere sagt han skal nok vende tilbage til dig uanset hvad. Men hold da op, det lyder så hårdt. Jeg ville nok falde fra hinanden hvis ikke jeg havde andre børn at være stærk for, så det er godt du har dem. Og måske kan du hyre en privat socialrådgiver, har hørt de skulle være en god støtte og vejleder. Håber alt det bedste for dig og dine børn 

Kattha skriver:

Du lyder så træt og ulykkelig  Jeg er desværre lidt for søvnig til at komme med noget konstruktivt, og ved heller ikke noget om kommuner, retssager osv. Men ville bare gerne sende dig et kram, og måske lidt håb om at din søn kommer på bedre tanker, måske ikke de nærmeste dage og måneder, men håber det nok skal komme. Han har trods alt haft dig i alle de år (så vidt jeg husker er han et par år fra at være myndig?), haft tæt forhold til dig, og han elsker dig utvivlsomt stadig. Håber det bare er en teenage periode, hvor denne her forandring virkede lokkende og som et bedre alternativ lige nu. Men du skal nok få din dreng tilbage, rettere sagt han skal nok vende tilbage til dig uanset hvad. Men hold da op, det lyder så hårdt. Jeg ville nok falde fra hinanden hvis ikke jeg havde andre børn at være stærk for, så det er godt du har dem. Og måske kan du hyre en privat socialrådgiver, har hørt de skulle være en god støtte og vejleder. Håber alt det bedste for dig og dine børn 

Tak.

Hvis ikke jeg havde andre børn, havde jeg nok heller ikke været her. Men omvendt ved jeg hvor nedbrudt han bliver af at være sammen med dem, så hvis han fortryder, har han ikke andre muligheder, hvis ikke jeg er her. Jeg ved dog ikke om jeg kan tilgive ham. Han har sat os alle i større fare. Og løjet til myndighederne om mig.

Du har ret, jeg er træt og ulykkelig.

Du må lade din dreng vide, at du altid vil være der for ham. Og du må med jævne mellemrum række hånden ud efter ham. Men du må ikke bebrejde ham. Betragt ham som det forvirrede barn, han stadigvæk er. Han gør det ikke for at være ond mod dig/jer eller fordi han hader dig. Han har også ar på sjælen, en manglende tillid til sig selv og sine nærmeste, fordi han har oplevet svigt. Men du risikerer at skubbe ham helt væk, fordi han er så langt "væk", hvis du ikke bare er en sikker havn.

Faktisk tror jeg, at du, udover fx hjælp fra familierådgivningen i kommunen, selv kunne have brug for psykologhjælp, fordi det her er både stress- og sorgfyldt for dig.

Selvom det er sindsygt svært, så må du give ham plads. Og dig selv plads til at være der for dine andre børn, så de ikke risikerer at glide ad samme vej. 

Du er en god mor. Træt og udmattet og bange - men en rigtig god mor. Du skal have styrket din rolle som mor og dit selvværd med professionel hjælp.

Alt det bedste.

Hvis kommunen har bestemt at du har forældremyndigheden over din søn og din x ikke må tage kontakt til jer, så undrer det mig enormt meget, at det er tilladt at drengene må flytte hjem til farmor eller faren?

det chokerer mig  jeg er tom for ord.

Jeg føler virkelig med dig, i lever jo faktisk et liv i helvede, hvis man kan sige det sådan

arrangerer et møde med kommunen og din advokat og så skal der SLÅES  så hårdt i bordet at de vågner op!!!

Jeg er journalist, men har valgt at være anonym lige nu.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have din historie i medierne for måske at råbe politikerne op, men jeg vil råde dig til at overveje det grundigt!

Det vil betyde, at du skal involvere hele Danmark i dit og dine børns privatliv. Du skal være forberedt på, at selvom mange sikkert vil være støttende og på din side, vil der helt sikkert også være dem, der ser den anden side, kommer med voldsomme kommentarer og kalder dig medieluder. 

Hvis du vælger at gå til medierne, skal du være forberedt på, at dit forhold til dine børns far bliver endnu værre (jeg kunne forestille mig, at han ikke vil være helt vild med det ud fra, hvordan du beskriver ham). Hvis du allerede nu frygter for, hvad han kan finde på, vil jeg virkelig tænke mig grundigt om, hvad det betyder, når din historie kommer ud!

Og til sidst vil jeg også råde dig til at være meget forsigtig med, hvilket medie, du går til. Det er altså ikke ligemeget i forhold til, hvordan din historie bliver bragt, og hvad der bliver vinklet på. Nogle medier vil elske din historie, fordi der er så meget drama, men det er ikke sikkert, at de viser hensyn til dit behov. Du kan også risikere at miste kontrollen ret hurtigt, da man faktisk ikke har ret til at læse sin historie igennem først (det er dog god presseskik, og langt de fleste lader deres kilder læse igennem, men ikke alle).

Igen, jeg kan sagtens forstå dig, hvis du har lyst til at gå til medierne, men tænk dig grundigt om først! Vælg mediet med omtanke og sørg for, ag det pågældende medie har din interesse for øje og ikke bare udnytter dig.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan komme med råd til dig konkrete situation, men jeg håber, at mit indlæg alligevel kan være en lille hjælp.

Jeg ønsker dig held og lykke, og håber din dreng kommer hjem til dig igen!

Din dreng er 15

Han er forvirret og letpåvirkelig 

Du beskriver hans farfar og farmor og far som manipulerende ondskabsfulde mennesker der trykker en ung dreng fra alle sider.

Sørg for at være der skriv at du respektere hans beslutning men at du er klar når han kommer hjem . 

Og han skal nok komme tilbage .  ikke nu og ikke i morgen men din søn vågner op en dag og husk så at du har født passet og elsket ham og de følelser forsvinder kke.

Kæmpe knus herfra og håber du finder bare lidt ro 

Har du overvejet at kontakte mødrehjælpen er sidder mange dygtige folk der har prøvet lidt af hvert er kan hjælpe dig . 

Lucinde skriver:

Du må lade din dreng vide, at du altid vil være der for ham. Og du må med jævne mellemrum række hånden ud efter ham. Men du må ikke bebrejde ham. Betragt ham som det forvirrede barn, han stadigvæk er. Han gør det ikke for at være ond mod dig/jer eller fordi han hader dig. Han har også ar på sjælen, en manglende tillid til sig selv og sine nærmeste, fordi han har oplevet svigt. Men du risikerer at skubbe ham helt væk, fordi han er så langt "væk", hvis du ikke bare er en sikker havn.

Faktisk tror jeg, at du, udover fx hjælp fra familierådgivningen i kommunen, selv kunne have brug for psykologhjælp, fordi det her er både stress- og sorgfyldt for dig.

Selvom det er sindsygt svært, så må du give ham plads. Og dig selv plads til at være der for dine andre børn, så de ikke risikerer at glide ad samme vej. 

Du er en god mor. Træt og udmattet og bange - men en rigtig god mor. Du skal have styrket din rolle som mor og dit selvværd med professionel hjælp.

Alt det bedste.

Tak for dit indlæg, det rørte mig.

Jeg har flere gange skrevet til ham, at jeg er her. Han har dog skrevet at jeg skal stoppe med at kontakte ham.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at være der for de andre børn, men de er jo også påvirkede, det er klart.

Det er så uvirkeligt, og jeg håber hver eftermiddag, at han kommer hjem fra skole med sit glade "hej mor".

Det er svært ikke at bebrejde ham, men jeg forstår godt hvad du mener, og er enig med dig.

EnGodMor skriver:

Hvis kommunen har bestemt at du har forældremyndigheden over din søn og din x ikke må tage kontakt til jer, så undrer det mig enormt meget, at det er tilladt at drengene må flytte hjem til farmor eller faren?

det chokerer mig  jeg er tom for ord.

Jeg føler virkelig med dig, i lever jo faktisk et liv i helvede, hvis man kan sige det sådan

arrangerer et møde med kommunen og din advokat og så skal der SLÅES  så hårdt i bordet at de vågner op!!!

Jeg er også i chok.

Det er fordi han er så gammel, så har de stor indflydelse på, hvor de selv vil bo. Hvis han var 10, var han blevet hjemsendt med det samme. Man tror i danmark, at der er en stor retssikkerhed, og særligt, når man har fuld forældremyndiged. Men det er den unge, der bestemmer. Det gør efter min mening skilsmissebørn ekstra sårbare, fordi de kan spille uenige forældre ud imod hinanden.

Du har helt ret, jeg lever i helvede.

Skal til møde med min advokat i næste uge. Jeg håber hun kan få stoppet, så min ex ikke konstant kan lægge sag an mod mig.

Anonym skriver:

Jeg er journalist, men har valgt at være anonym lige nu.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have din historie i medierne for måske at råbe politikerne op, men jeg vil råde dig til at overveje det grundigt!

Det vil betyde, at du skal involvere hele Danmark i dit og dine børns privatliv. Du skal være forberedt på, at selvom mange sikkert vil være støttende og på din side, vil der helt sikkert også være dem, der ser den anden side, kommer med voldsomme kommentarer og kalder dig medieluder. 

Hvis du vælger at gå til medierne, skal du være forberedt på, at dit forhold til dine børns far bliver endnu værre (jeg kunne forestille mig, at han ikke vil være helt vild med det ud fra, hvordan du beskriver ham). Hvis du allerede nu frygter for, hvad han kan finde på, vil jeg virkelig tænke mig grundigt om, hvad det betyder, når din historie kommer ud!

Og til sidst vil jeg også råde dig til at være meget forsigtig med, hvilket medie, du går til. Det er altså ikke ligemeget i forhold til, hvordan din historie bliver bragt, og hvad der bliver vinklet på. Nogle medier vil elske din historie, fordi der er så meget drama, men det er ikke sikkert, at de viser hensyn til dit behov. Du kan også risikere at miste kontrollen ret hurtigt, da man faktisk ikke har ret til at læse sin historie igennem først (det er dog god presseskik, og langt de fleste lader deres kilder læse igennem, men ikke alle).

Igen, jeg kan sagtens forstå dig, hvis du har lyst til at gå til medierne, men tænk dig grundigt om først! Vælg mediet med omtanke og sørg for, ag det pågældende medie har din interesse for øje og ikke bare udnytter dig.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan komme med råd til dig konkrete situation, men jeg håber, at mit indlæg alligevel kan være en lille hjælp.

Jeg ønsker dig held og lykke, og håber din dreng kommer hjem til dig igen!

Tak for dit indlæg. Jeg er helt enig med dig. Også derfor har jeg ikke taget initiativ. Der har også været tv programmer omhandlende den slags, hvor jeg har tænkt tanken, men jeg vil ikke på tv. Jeg har bare så stor lyst til nogengange, at lade omverden vide sandheden. Jeg overvejer også at i stede skrive en bog om det hele. Det er ikke kun et liv efter skilsmisse i helvede, det var også et ægteskab i helvede. Jeg har altid været stærk, havde aldrig forestillet mig, at havne i kløerne på en sådan mand.