Bør jeg sige noget/hvor går grænsen?

Hvis det var noget jeg oplevede, så ville jeg prøve at smile til moren om morgen, måske komme lidt i snak med hende, fx sige til hende

"Godmorgen og smile, efterfulgt af, "sikke mange ting man skal huske på nu når det er så koldt  og så sende hende et smil igen.

Eller måske sige et eller andet andet til hende, men ihvertfald, så sige Godmorgen og sende hende et smil, bare det alene kan Gøre SÅ  meget for en mor eller far, når de er stresset

et-ønske skriver:

Jeg ville ikke sige noget! Du kan risikere selv at få en "pæn" overhaling. Hvis du mener der bør gøres noget, ville jeg kontakte en pædagog eller lærer, jeg mener slet ikke det er noget du som sådan bør blande dig i?! 

Hun er sikker presset nok i forvejen - tænker at man heller ikke ved hvad der går forud hjemmefra?? 

Mine børn får også en hård opdragelse - dog uden råben og hive i arme mv - men jeg ville blive temmelig stødt hvis andre blander sig i min opdragelse af mine børn - det er endnu engang den måde vi har valgt at det skal være...

Jamen det er da også totalt skidt at skulle blande sig i andres opdragelse  - og det er jo ellers ALDRIG noget jeg før har tænkt. Men denne mor er jo bare så langt ude Det er jo derfor jeg reagerer!

Jeg synes også det er lidt underligt at sige det til personalet. Men på den anden side kan jeg få det parkeret? Åhh, jeg ved det simpelthen ikke...for mig rejser der sig et spørgsmål om hvornår man skal "blande sig", reagere på noget? Skal man - har man pligt osv.? Sådan helt generelt...

men tak for dit input!

EnGodMor skriver:

Hvis det var noget jeg oplevede, så ville jeg prøve at smile til moren om morgen, måske komme lidt i snak med hende, fx sige til hende

"Godmorgen og smile, efterfulgt af, "sikke mange ting man skal huske på nu når det er så koldt  og så sende hende et smil igen.

Eller måske sige et eller andet andet til hende, men ihvertfald, så sige Godmorgen og sende hende et smil, bare det alene kan Gøre SÅ  meget for en mor eller far, når de er stresset

Ja, det var en rigtig god betragtning.

Men jeg ved ærlig talt ikke hvornår skulle kunne få et ord indført da hun hundser rundt med pigerne og  er væk på nul komma fem Men det er da helt sikker noget jeg kunne overvejer for at fortælle hende at jeg har lagt mærke til hende...

Tak for dit input.

Anonym skriver:

Jamen det er da også totalt skidt at skulle blande sig i andres opdragelse  - og det er jo ellers ALDRIG noget jeg før har tænkt. Men denne mor er jo bare så langt ude Det er jo derfor jeg reagerer!

Jeg synes også det er lidt underligt at sige det til personalet. Men på den anden side kan jeg få det parkeret? Åhh, jeg ved det simpelthen ikke...for mig rejser der sig et spørgsmål om hvornår man skal "blande sig", reagere på noget? Skal man - har man pligt osv.? Sådan helt generelt...

men tak for dit input!

Synes du skal sige noget, enten til personalet, eller direkte til moren. Bare fordi det ikke er ens egne børn, så skal de ikke være udenfor det der hedder at man kommer hinanden ved og man støtter op omkring dem man synes bliver behandlet skidt og hårdt, også selv om det kun er små mennesker der "tilhører" nogle andre. At der ikke bliver overtrådt en grænse, som at de bliver slået osv., som ellers ville medføre en en mere naturlig indblanding, betyder ikke at man bare skal vende sig væk. Hvis det giver dig en følelse af, at noget er forkert, at det ikke er i orden, så må du reagere på det. Det er synd for børnene, men da også for dig, at du skal påvirkes sådan, og bringes ud i en situation hvor du skal tage stilling til disse ting. Held og lykke med hvad du beslutter dig for at gøre 

Anonym skriver:

Ja, det var en rigtig god betragtning.

Men jeg ved ærlig talt ikke hvornår skulle kunne få et ord indført da hun hundser rundt med pigerne og  er væk på nul komma fem Men det er da helt sikker noget jeg kunne overvejer for at fortælle hende at jeg har lagt mærke til hende...

Tak for dit input.

He he, ja så kan det godt være lidt svært, 

Anonym skriver:

Godaften, og godt nytår til Jer��

Jeg er meget i tvivl om, om hvad jeg skal/må/kan gøre i dette dilemma:

På min søns skole går der 2 piger, og de bliver hver dag afleveret og hentet af deres mor. Den ældste pige er 9 og den yngste 6. Det er moderen, der volder mig bekymringer. Hun hundser rundt med de piger, jager konstant med dem i garderoben, råber og skælder ud - tager dem hårdt i armen og trækker dem fordi hun - som hun siger hver eneste morgen - har så travlt og altså ikke gider komme for sent fordi de er så længe om at få jakken af osv. Det er så ledt at være vidne til. Hun er simpelthen så strid og hård i hendes kommunikation og tilgang til pigerne...

Jeg så dem en dag i svømmehallen og der var det nøjagtig det samme. Pigerne er helt tavse og siger INTET til deres mor - de retter ind og jeg kan tydeligt se at de bliver opdraget med en særdeles hård tone.

Det er svært at beskrive på skrift hvordan det er - hvordan det er at overvære disse scenarier hver eneste morgen og eftermiddag-  Jeg er efterhånden så dårlig over det at jeg har tænkt mig at kommentere det! Enten ved at sige om det kunne være en idé at køre hjemme fra noget før så hun ikke skulle skynde på pigerne hver eneste morgen? Eller simpelthen bare fortælle at hun skal være ordentlig overfor hendes piger! Men kan jeg tillade mig det?

Jeg synes helt klart, at den rigtige vej må være, at du kontakter personalet først og fortæller dem om dine observationer, måske de allerede i forvejen er obs på, at der kan være nogle problemer.

Jeg arbejder selv på en skole, og i det omfang det nu er muligt lægger de aller fleste lærere og pædagoger automatisk mærke til hvordan børnene bliver afleveret.

Jeg ville helt klart fortælle mine observeringer til personalet..

Så må de tage en snak med moderen.