Bør jeg sige noget/hvor går grænsen?

Godaften, og godt nytår til Jer��

Jeg er meget i tvivl om, om hvad jeg skal/må/kan gøre i dette dilemma:

På min søns skole går der 2 piger, og de bliver hver dag afleveret og hentet af deres mor. Den ældste pige er 9 og den yngste 6. Det er moderen, der volder mig bekymringer. Hun hundser rundt med de piger, jager konstant med dem i garderoben, råber og skælder ud - tager dem hårdt i armen og trækker dem fordi hun - som hun siger hver eneste morgen - har så travlt og altså ikke gider komme for sent fordi de er så længe om at få jakken af osv. Det er så ledt at være vidne til. Hun er simpelthen så strid og hård i hendes kommunikation og tilgang til pigerne...

Jeg så dem en dag i svømmehallen og der var det nøjagtig det samme. Pigerne er helt tavse og siger INTET til deres mor - de retter ind og jeg kan tydeligt se at de bliver opdraget med en særdeles hård tone.

Det er svært at beskrive på skrift hvordan det er - hvordan det er at overvære disse scenarier hver eneste morgen og eftermiddag-  Jeg er efterhånden så dårlig over det at jeg har tænkt mig at kommentere det! Enten ved at sige om det kunne være en idé at køre hjemme fra noget før så hun ikke skulle skynde på pigerne hver eneste morgen? Eller simpelthen bare fortælle at hun skal være ordentlig overfor hendes piger! Men kan jeg tillade mig det?

Anonym skriver:

Godaften, og godt nytår til Jer��

Jeg er meget i tvivl om, om hvad jeg skal/må/kan gøre i dette dilemma:

På min søns skole går der 2 piger, og de bliver hver dag afleveret og hentet af deres mor. Den ældste pige er 9 og den yngste 6. Det er moderen, der volder mig bekymringer. Hun hundser rundt med de piger, jager konstant med dem i garderoben, råber og skælder ud - tager dem hårdt i armen og trækker dem fordi hun - som hun siger hver eneste morgen - har så travlt og altså ikke gider komme for sent fordi de er så længe om at få jakken af osv. Det er så ledt at være vidne til. Hun er simpelthen så strid og hård i hendes kommunikation og tilgang til pigerne...

Jeg så dem en dag i svømmehallen og der var det nøjagtig det samme. Pigerne er helt tavse og siger INTET til deres mor - de retter ind og jeg kan tydeligt se at de bliver opdraget med en særdeles hård tone.

Det er svært at beskrive på skrift hvordan det er - hvordan det er at overvære disse scenarier hver eneste morgen og eftermiddag-  Jeg er efterhånden så dårlig over det at jeg har tænkt mig at kommentere det! Enten ved at sige om det kunne være en idé at køre hjemme fra noget før så hun ikke skulle skynde på pigerne hver eneste morgen? Eller simpelthen bare fortælle at hun skal være ordentlig overfor hendes piger! Men kan jeg tillade mig det?

det lyder for mig som en presset mor, der mangler overskud... Måske er hun selv vokset op i et hjem med en hård tone. Om ikke andet, tænker jeg, at du kommer til at træde på en der i forvejen ligger ned og sansynligvis er tynget af dårlig samvittighed i forvejen, hvis du kommenterer på hendes kommunikations form eller andet. 

Det er nok ikke helt din opgave at rede de tråde ud, der udfordrer hende.. Dermed ikke sagt, at det er i orden - jeg kan godt forstå du har svært ved at være tilskuer. 

måske det vil være en ide at tage fat i personalet i sfo'en og tage en snak med dem om dine oplevelser?

Anonym skriver:

Godaften, og godt nytår til Jer��

Jeg er meget i tvivl om, om hvad jeg skal/må/kan gøre i dette dilemma:

På min søns skole går der 2 piger, og de bliver hver dag afleveret og hentet af deres mor. Den ældste pige er 9 og den yngste 6. Det er moderen, der volder mig bekymringer. Hun hundser rundt med de piger, jager konstant med dem i garderoben, råber og skælder ud - tager dem hårdt i armen og trækker dem fordi hun - som hun siger hver eneste morgen - har så travlt og altså ikke gider komme for sent fordi de er så længe om at få jakken af osv. Det er så ledt at være vidne til. Hun er simpelthen så strid og hård i hendes kommunikation og tilgang til pigerne...

Jeg så dem en dag i svømmehallen og der var det nøjagtig det samme. Pigerne er helt tavse og siger INTET til deres mor - de retter ind og jeg kan tydeligt se at de bliver opdraget med en særdeles hård tone.

Det er svært at beskrive på skrift hvordan det er - hvordan det er at overvære disse scenarier hver eneste morgen og eftermiddag-  Jeg er efterhånden så dårlig over det at jeg har tænkt mig at kommentere det! Enten ved at sige om det kunne være en idé at køre hjemme fra noget før så hun ikke skulle skynde på pigerne hver eneste morgen? Eller simpelthen bare fortælle at hun skal være ordentlig overfor hendes piger! Men kan jeg tillade mig det?

Den er svær synes jeg :)
Men måske du kan lufte dine bekymringer for en lærer/pædagog?

Anonym skriver:

Godaften, og godt nytår til Jer��

Jeg er meget i tvivl om, om hvad jeg skal/må/kan gøre i dette dilemma:

På min søns skole går der 2 piger, og de bliver hver dag afleveret og hentet af deres mor. Den ældste pige er 9 og den yngste 6. Det er moderen, der volder mig bekymringer. Hun hundser rundt med de piger, jager konstant med dem i garderoben, råber og skælder ud - tager dem hårdt i armen og trækker dem fordi hun - som hun siger hver eneste morgen - har så travlt og altså ikke gider komme for sent fordi de er så længe om at få jakken af osv. Det er så ledt at være vidne til. Hun er simpelthen så strid og hård i hendes kommunikation og tilgang til pigerne...

Jeg så dem en dag i svømmehallen og der var det nøjagtig det samme. Pigerne er helt tavse og siger INTET til deres mor - de retter ind og jeg kan tydeligt se at de bliver opdraget med en særdeles hård tone.

Det er svært at beskrive på skrift hvordan det er - hvordan det er at overvære disse scenarier hver eneste morgen og eftermiddag-  Jeg er efterhånden så dårlig over det at jeg har tænkt mig at kommentere det! Enten ved at sige om det kunne være en idé at køre hjemme fra noget før så hun ikke skulle skynde på pigerne hver eneste morgen? Eller simpelthen bare fortælle at hun skal være ordentlig overfor hendes piger! Men kan jeg tillade mig det?

Jeg ville nok gå videre med det til en lærer eller pædagog.

For mig lyder det som en mor, der er meget presset. Hvis du har mod på det og føler at det kunne være givtigt (jeg kender jo ikke typen), så kunne du også, på en pæn måde, henvende dig til hende på vej ud fra skolen (altså hvor børnene ikke er der) og dele dine observationer med hende.

sige noget ala: Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke, at du virker lidt stresset omkring aflevering af dine piger. Mon der er nogen, som kan hjælpe dig, så hverdagen bliver lidt nemmere. Det kan ikke være rart at starte hver dag sådan.

Okay, det er måske noget man ville gøre, hvis man kendte personen lidt i forvejen. Det ved du nok bedst selv 

Anonym skriver:

Godaften, og godt nytår til Jer��

Jeg er meget i tvivl om, om hvad jeg skal/må/kan gøre i dette dilemma:

På min søns skole går der 2 piger, og de bliver hver dag afleveret og hentet af deres mor. Den ældste pige er 9 og den yngste 6. Det er moderen, der volder mig bekymringer. Hun hundser rundt med de piger, jager konstant med dem i garderoben, råber og skælder ud - tager dem hårdt i armen og trækker dem fordi hun - som hun siger hver eneste morgen - har så travlt og altså ikke gider komme for sent fordi de er så længe om at få jakken af osv. Det er så ledt at være vidne til. Hun er simpelthen så strid og hård i hendes kommunikation og tilgang til pigerne...

Jeg så dem en dag i svømmehallen og der var det nøjagtig det samme. Pigerne er helt tavse og siger INTET til deres mor - de retter ind og jeg kan tydeligt se at de bliver opdraget med en særdeles hård tone.

Det er svært at beskrive på skrift hvordan det er - hvordan det er at overvære disse scenarier hver eneste morgen og eftermiddag-  Jeg er efterhånden så dårlig over det at jeg har tænkt mig at kommentere det! Enten ved at sige om det kunne være en idé at køre hjemme fra noget før så hun ikke skulle skynde på pigerne hver eneste morgen? Eller simpelthen bare fortælle at hun skal være ordentlig overfor hendes piger! Men kan jeg tillade mig det?

Jeg ville ikke sige noget! Du kan risikere selv at få en "pæn" overhaling. Hvis du mener der bør gøres noget, ville jeg kontakte en pædagog eller lærer, jeg mener slet ikke det er noget du som sådan bør blande dig i?! 

Hun er sikker presset nok i forvejen - tænker at man heller ikke ved hvad der går forud hjemmefra?? 

Mine børn får også en hård opdragelse - dog uden råben og hive i arme mv - men jeg ville blive temmelig stødt hvis andre blander sig i min opdragelse af mine børn - det er endnu engang den måde vi har valgt at det skal være...

Puha ja, det er hårdt at se at nogle kan behandle sine børn sådan! Uanset om man er stresset/presset eller ej, skal der aldrig gå ud over børnene!

Men, jeg synes ikke du skal konfrontere moderen med det, kunne ikke forestille mig der ville komme noget godt ud af det 

Hvis børnene mistrives, er jeg (forhåbentlig) sikker på at pædagogerne nok skal observere det, og træde ind hvis noget ikke var som det skulle være.

Jeg ville klart sige noget til personalet på skolen, så ved du at de er Obs på situationen og kan observere de kære børn.. måske de alllerede er igang, men så har du dit på det rene, for i mine øre lyder det som svigt og svigt skal man ikke vende det blinde øje til... 

Jeg ville ikke selv sige noget til moderen, for det kommer der ikke noget godt ud af.. men sige det til fagpersonale, så hun kan få redskaber til at komme ud på anden side... 

Ville gøre dem opmærksom på det med det samme, så de stakkels børn kan trække vejret igen...

Rsa skriver:

det lyder for mig som en presset mor, der mangler overskud... Måske er hun selv vokset op i et hjem med en hård tone. Om ikke andet, tænker jeg, at du kommer til at træde på en der i forvejen ligger ned og sansynligvis er tynget af dårlig samvittighed i forvejen, hvis du kommenterer på hendes kommunikations form eller andet. 

Det er nok ikke helt din opgave at rede de tråde ud, der udfordrer hende.. Dermed ikke sagt, at det er i orden - jeg kan godt forstå du har svært ved at være tilskuer. 

måske det vil være en ide at tage fat i personalet i sfo'en og tage en snak med dem om dine oplevelser?

Nej, det er nemlig ikke MIN opgave - jeg er bare en anden mor, der afleverer og henter min dreng på de samme tidspunkter - uheldigvis! Jeg ved godt, at det vil være total grænseoverskridende at konfrontere hende. Men synes også det vil være underligt at nævne noget til SFO-personalet egentlig...Jeg må nok bare tænke mit og håbe at hun en dag bliver klogere

Tak for dit input!

Becks skriver:

Den er svær synes jeg :)
Men måske du kan lufte dine bekymringer for en lærer/pædagog?

Ja, det er så svært...det er jo der der dilemma som vi alle står i af og til - vi oplever et eller andet der overskrider vores grænse og man stiller sig selv spørgsmålet: Har jeg ret til/pligt til at gribe ind? Hvor går grænsen, ikke?

Lunae skriver:

Jeg ville nok gå videre med det til en lærer eller pædagog.

For mig lyder det som en mor, der er meget presset. Hvis du har mod på det og føler at det kunne være givtigt (jeg kender jo ikke typen), så kunne du også, på en pæn måde, henvende dig til hende på vej ud fra skolen (altså hvor børnene ikke er der) og dele dine observationer med hende.

sige noget ala: Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke, at du virker lidt stresset omkring aflevering af dine piger. Mon der er nogen, som kan hjælpe dig, så hverdagen bliver lidt nemmere. Det kan ikke være rart at starte hver dag sådan.

Okay, det er måske noget man ville gøre, hvis man kendte personen lidt i forvejen. Det ved du nok bedst selv 

Jeg har rigtig meget lyst til - og føler et behov for det for pigernes skyld, og jo også for moderen i sidste ende.

Men tanken gør mig også dårlig tilpas, og det vil være dybt ubehageligt for mig.

Jeg kender hende overhovedet ikke personligt - men hun er eddermame en skrap dame Mine hår stritter når jeg hører hvordan hun tager og agerer overfor hendes børn.

Tak for dit input!