Kender I det?

Jeg synes det er voldsomt at du allerede har haft barns første sygedag 4 gange på kort tid. 

Dit barn har vel også en far som kan tage sygedage? 

Jeg har ikke benyttet mig af barnets første sygedag. Jeg har benyttet mig af mine feriedage når poden har været syg, men ja det er meget. December har været frygtelig sygdomsramt!

Desværre har faderen ikke mulighed for at hjælpe. Han lider af en psykisk diagnose som gør at han ikke er i stand til at varetage et barn alene og derfor naturligvis ikke skal sættes i sådan en situation.

Rsa skriver:

sådan er det jo, når man har syge børn. Kan godt forstå din frustration især nu når du lige er startet i nyt job.. 

mht. de andre kommentarer ifht. im far ikke også kan holde sygedage - vil jeg bare lige sige, at herhjemme er det også mig der har sygedage... Ganske enkelt fordi min mand er selvstændig i sin egen lille enkeltmandsvirksomhed og ikke kan undværes og jeg er kommunalt ansat! 

Tak for den søde besked og for forståelsen, det varmer  Det er bare ikke sjovt når de små er syge, imorgen tager vi forbi lægen og jeg tør næsten kun gætte på om det mon er en lungebetændelse, hun har raget til sig  Sikke en omgang 

Mortilah skriver:

Jeg arbejder ikke.. men hvis jeg gjorde havde jeg også haft noget mere end 4 sygedage i december/november. Vi havde 5 dage med 39 feber.. extrem snot hoste en omgang.. en omgang udslet i ansigtet som en hver pædagog nok havde sent barnet hjem med, en gang norovirus i 5 dage.. :/ det har jeg bestemt ikke valgt og vi er ellers virkelig obs på ikke at røre indkøbskurve, håndtag, rulletrapper, knapper i elevatoren osv osv.. vasker altid hænder direkte efter indkøb etc etc.. man vælger ikke selv hvornår det rammer. Det er bare ærgeligt, mdn du kan jo ikke på nogen måde gøre for det!

Mange tak for din besked Er ked af at også I har været så plaget af sygdom i november/december måned. Har heldigvis *7-9-13* ikke selv været ramt af sygdom, men det har lillemusen godt nok efter dagplejestart 

Du har helt ret i at det er svært at undgå sygdomme og det er så absolut ikke optimalt. Jeg har lagt kortene fuldstændig på bordet som det er overfor min chef og fortalt ham det som det var. Mere kan man vist ikke gøre 

Jeg har også sørget for at det ikke "koster" dem noget i løn, at jeg ikke er der. Dvs. at jeg har brugt feriedage på de her sygedage og så arbejder jeg så meget som muligt om aftenen hjemmefra, når hun er puttet i seng.

En af de ting jeg hader aller mest er den dobbeltsidede dårlige samvittighed jeg får når ungerne er syge: den dårlige samvittighed over jeg skal melde barn syg på arbejde men aller mest den dårlige samvittighed over for mine børn der skal høre mor og far forhandle om, hvem der skal blive hjemme. Egentlig ville vi nok begge to helst være hjemme og passe vores børn men vores følelse af forpligtigelse og ansvar over for arbejder gør vi helst vil afsted. Og der sidder lille pus med feber og føler sig til besvær og kan høre mor sige: nej det må være dig denne gang foe sidst var det mig og det er vigtigt jeg kommer i dag for jeg har lovet elev x at vi skal eller far: Jo du tog måske sidst men jeg har bare en aftale med en leverandør! Da min søn en dag sagde; undskyld jeg er syg og græd, gik der noget op for mig. Jo jeg har et ansvar og en forpligtelse på arbejdet og det lever jeg op til hver dag, men når et af mine børn er reelt syge så er det ærgerligt de skal vide de ikke er til besvær, de skal vide jeg vil dem også når de er syge. 

4 gange er meget på en måned, men så er det sådan det er.

lineog4 skriver:

En af de ting jeg hader aller mest er den dobbeltsidede dårlige samvittighed jeg får når ungerne er syge: den dårlige samvittighed over jeg skal melde barn syg på arbejde men aller mest den dårlige samvittighed over for mine børn der skal høre mor og far forhandle om, hvem der skal blive hjemme. Egentlig ville vi nok begge to helst være hjemme og passe vores børn men vores følelse af forpligtigelse og ansvar over for arbejder gør vi helst vil afsted. Og der sidder lille pus med feber og føler sig til besvær og kan høre mor sige: nej det må være dig denne gang foe sidst var det mig og det er vigtigt jeg kommer i dag for jeg har lovet elev x at vi skal eller far: Jo du tog måske sidst men jeg har bare en aftale med en leverandør! Da min søn en dag sagde; undskyld jeg er syg og græd, gik der noget op for mig. Jo jeg har et ansvar og en forpligtelse på arbejdet og det lever jeg op til hver dag, men når et af mine børn er reelt syge så er det ærgerligt de skal vide de ikke er til besvær, de skal vide jeg vil dem også når de er syge. 

4 gange er meget på en måned, men så er det sådan det er.

Du har jo helt ret og man har nemlig ansvarsfølelse overfor både arbejdsgiver og sine børn. Min lille fis er kun lige knap 1 år og herhjemme er der kun mig til at blive hjemme, faderen er ikke inde i billedet. Mange gange har jeg dog mulighed for at få hjælp af min fantastiske familie, men december har været helt vild når jeg sammenligner med de andre måneder på året hvor hun stort set ikke har været syg. Det er kommet i forbindelse med institution.

Jeg ved at 4 dage er meget for en måned og især fordi jeg kun har været ansat i den tid.

2 af dagene var jeg dog på arbejde til hhv. kl 14 og 12 inden jeg måtte gå, da jeg blev ringet hjem grundet sygdom. Hele dagplejen har været lagt ned i 7+ dage pga af dagplejemor havde omgangssyge og der er ingen backup dagplejer, så derfor var jeg nødt til at tage en dag fri selv og så ellers benytte mig af mit netværk til at dække resten af dagene ind. Hvilket heldigvis også lykkedes.

Denne gang er vi så blevet ramt af halsbetændelse og skal til lægen imorgen. Det er simpelthen bare ikke vores måned 

Det er en sindssygt ærgerlig og irriterende situation at stå i, for man får dårlig samvittighed ligemeget hvad. Vi har mange sygedage herhjemme. Rigtig mange! Tror ikke vi har haft under 4 dage på en måned de sidste 2 år. Vores ene dreng bliver ramt af lungebetændelse hele tiden. Han havde 11 lungebetændelser på 12 måneder  og derudover "normal" sygdom. 

Heldigvis er jeg studerende og farens arbejde er mega large! Vi kører begge to på Maximalt fravær men der er desværre ikke noget man kan gøre ved det  håber i hvert fald for jer at det er en sygdomsperiode der går hurtigt over 

Jeg tror, at mange chefer vil være mere forstående, hvis man aktivt selv beklager fraværet, og at man erkender, at man godt ved, det er rigtigt meget fravær, men at det forhåbentlig bliver bedre, og at man prøver at alliere sig med netværk i det omfang, det er muligt.

Jeg tror, mange chefer er bange for, at medarbejderen ikke selv kan se det - for de medarbejdere findes bestemt! Dem som tænker det er en ret at holde fri, og at sålænge det er børn så er det bare helt fint.. så bliver chefen nervøs, fordi.. vil det så altid være sådan?

Det ER meget fravær. Men der er jo ikke noget at gøre. Og intet bliver bedre af at have det dårligt over det.